0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rapport: Sådan er situationen i Syrien lige nu

En ny rapport står centralt i beslutningen om ikke længere at give opholdstilladelse til alle syriske flygtninge. Her er fem nedslag fra rapporten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Louai Beshara/Ritzau Scanpix
Foto: Louai Beshara/Ritzau Scanpix

Traktorer rydder murbrokker i en bydel i Aleppo, Syrien. En ny rapport står centralt i beslutningen om ikke længere at give opholdstilladelse til alle syriske flygtninge.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når danske udlændingemyndigheder nu ændrer praksis, så syrere ikke længere er sikret lovligt ophold i Danmark, sker det blandt andet på baggrund af en ny rapport. Rapporten bygger på en mission til Syrien og Libanon i slutningen af november 2018 udført af Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, der har været i kontakt med 12 kilder, hvoraf nogle opholder sig i Syrien.

Her er fem nedslag:

1»Samlet set har der været et markant fald i antallet af militære konfrontationer og en stor reduktion i antallet af sikkerhedshændelser, herunder direkte beskydning i form af bl.a. bombardementer i regeringskontrollerede områder, sammenlignet med antallet af sikkerhedshændelser før juli 2018. Men situationen var fortsat anspændt i nogle områder såsom den østlige del af Latakia, den vestlige del af Aleppo og den nordlige del af Hama. Aleppo, Homs og områderne omkring Idlib var fortsat udsat for sikkerhedshændelser«.

2»En international sikkerhedsorganisation vurderede det som værende meget sandsynligt, at der ville ske et skift i konflikten fra symmetrisk konfrontation og krigsførelse til asymmetrisk konfrontation, udført af mindre, sovende celler. En international organisation i Syrien vurderede, at det var for tidligt at konstatere, om de bevæbnede oppositionsgrupper agter at indlede oprørslignende angreb i større byer. Men han vurderede, at større byer med undtagelse af Damaskus er mere sårbare over for sådanne angreb, da Damaskus er heftigt bevogtet«.

3»Christopher Kozak (Institute for the Study of War) bemærkede, at der havde været adskillige meldinger om ueksploderet ammunition i løbet af de seneste måneder. Sådanne hændelser havde fundet sted i den østlige del af Aleppo by, det østlige Ghouta og det østlige Hama. Center for Operational Analysis and Research Global kunne melde om lignende hændelser forbundet med ueksploderet ammunition, særligt i det østlige Ghouta«.


4»Siden den syriske regering erklærede fuld kontrol med Damaskus-provinsen i maj 2018, er sikkerhedssituationen i Damaskus og det landlige område i Damaskus markant forbedret. Ingen sikkerhedshændelser såsom beskydning, sammenstød og oprørslignende angreb havde fundet sted i provinsen på tidspunktet for missionen med undtagelse af de israelske bombardementer af områder med militære installationer tæt på lufthavnen i Damaskus. Efter møderne med kilderne havde to eksplosioner fundet sted i Damaskus by«.

5»Endelig bør der rettes opmærksomhed mod den foranderlige og ustabile situation i Syrien og det faktum, at de tilvejebragte oplysninger hurtigt forældes. Derfor skal forholdene, der nævnes i denne rapport, kontrolleres med jævne mellemrum og opdateres løbende«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden