En undersøgelse om sagen om den svindelsigtede Britta Nielsen konstaterer misbrug for 120,6 millioner kroner.
Hidtil har det kendte omfang været 111 millioner.
Årsagen er, at svindlen går længere tilbage end hidtil undersøgt.
Det fremgår af en revisionsundersøgelse og en advokatundersøgelse, som socialminister Mai Mercado (K) fremlægger på et pressemøde.
»Vi må se i øjnene, at der særligt historisk ikke har været styr nok på tilskudsmidlerne«, siger Mai Mercado.
Faktisk kan beløbet være endnu større end de 120,6 millioner kroner, fremgår det af rapporten. Revisionshuset har nemlig kun kunnet få oplysninger, der rækker tilbage til 1993.
Men Britta Nielsen har arbejdet med tilskudsordningerne siden 1977.
»Vi kan derfor ikke udelukke, at BN (Britta Nielsen, red.) tillige uberettiget har udbetalt tilskudsmidler til egne konti i perioden 1977 til 1993, skriver PWC i rapporten.
Advokater og regnedrenge har kulegravet den utrolige svindelsagRapport placerer ikke ansvar
Trods flere måneders grundige undersøgelser af den millionsvindel, som Britta Nielsen er mistænkt for at have begået mod sin forhenværende arbejdsgiver, Socialstyrelsen, er det ikke muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.
Det skyldes blandt andet, at der er tale om »nedarvede kontrolsvagheder, der ikke uden videre lod sig afdække«.
Sådan lyder konklusionen i den rapport, som Kammeradvokaten har udarbejdet for Socialministeriet, i forbindelse med at Britta Nielsen angiveligt uberettiget har hevet penge ud fra den såkaldte satspulje.
Den tegner et billede af en administration af offentlige midler, hvor kontrollen har været mangelfuld og sporadisk.
Det er stærkt utilfredsstillende, mener børne- og socialminister Mai Mercado (K):
»Der har været rod, og der har været sjusk i en grad, hvor det ganske enkelt har været pinligt. Der har været alt for lidt opsyn med vores alle sammens skattekroner«, siger hun på fredagens pressemøde om rapporterne.
Tyndt grundlag
Årsagen til den manglende ansvarsplacering er først og fremmest, at det har været meget begrænset, hvilke oplysninger om administrationen af tilskudsmidler man overhovedet har kunnet grave frem i ministeriets arkiver.
Kammeradvokaten mener således, at det for perioden fra 2000 og til 2015 gælder, at grundlaget er alt for tyndt.
Om perioden fra 2015 til 2018 hedder det i sammenfatningen, at man ikke vurderer, at der er »begået tjenesteforseelser«.
Det endda på trods af, at ingen tog initiativ til at indføre kontrolfunktioner, der kunne forhindre svindel.
Kammeradvokaten noterer sig blandt andet, at Socialstyrelsen de senere år i stedet har haft fokus på at »nytænke og effektivisere puljestyringen«.
Britta Nielsen har siden november sidste år siddet varetægtsfængslet i sagen. Hun ville ved det oprindelige grundlovsforhør ikke tage stilling til om hun er enig eller uenig i sigtelsen.
ritzau
fortsæt med at læse
