0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Rørlægningsarbejde ved den kontroversielle russiske gasledning Nord Stream 2 ved byen Lubmin i Tyskland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Det begynder at gøre ondt«: Danmark er på ny kollisionskurs med Putin om gasrørledning

Ifølge flere kilder er en helt ny linjeføring for Nord Stream 2 ved Bornholm kommet i spil. Det vil vække russisk vrede, siger eksperter.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det storpolitiske drama om den russiske gasrørledning Nord Stream 2’s linjeføring nær Bornholm kan blive trukket i yderligere langdrag.

Det skyldes muligheden for en helt ny linjeføring – et alternativ til de hidtil to foreslåede – i farvandet mellem Bornholm og Polen. Hidtil har det været umuligt på grund af en strid om grænsedragningen i havet mellem Danmark og Polen. Men inden for de kommende måneder ventes de to lande at ratificere en aftale om grænsen, så ansvaret for havbunden kommer på plads. Dermed er hurdlen væk.

Flere kilder tæt på procesessen fortæller til Politiken, at det er overvejende sandsynligt, at Danmark vil bede Nord Stream 2 om at komme med en tredje ansøgning om at føre gasledningen gennem farvandet mellem Polen og Bornholm.

Det vil forsinke projektet yderligere. Formentlig i op mod et år. I forvejen har dansk modstand mod gasledningen, som det statslige russiske Gazprom står bag, ført til forsinkelser og ekstraomkostninger på op mod 750 millioner kroner.

»Danmark har allerede trukket den langt, og det begynder at gøre ondt på Nord Stream 2«, siger Trine Villumsen Berling, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i sikkerheds- og energipolitik.

»Det vil blive noteret i den sorte bog i Moskva«, påpeger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.

Omvendt vil en yderligere dansk forhaling af processen give store plusser på kontoen i Washington, hvor præsident Trump har harceleret mod Nord Stream 2 og i særdeleshed mod Tyskland, som støtter projektet.

Den penible position mellem USAs og Tysklands interesser er en hovedårsag til, at en endelig dansk afklaring om en linjeføring nær Bornholm trækker ud. Det er næsten to år siden, at Nord Stream 2 sendte den første ansøgning om en rute syd om Bornholm, hvor Nord Stream 1 i forvejen ligger. Her kan Danmark uden videre sige nej, fordi det er dansk søterritorium. En samlet opposition i Folketinget har varslet, at de ønsker et nej til Rusland på grund af landets aggressive fremfærd i Ukraine.

For at helgardere sig sendte Nord Stream 2 i august 2018 en ansøgning om en alternativ rute nord om Bornholm, der går uden om dansk søterritorium. Her kan Danmark ikke uden videre sige nej. Men de danske myndigheder er stadig forpligtet til at tage hensyn til blandt andet skibstrafik og miljøet.

I et skriftligt svar forholder den russiske ambassade i København sig ikke til spørgsmålet om en yderligere udskydelse af Nord Stream 2-projektet, men påpeger blot, at gasledningen ned gennem Østersøen »bidrager til diversificering af EU’s energikilder og forøger EU’s energisikkerhed«.

Nord Stream 2 skriver i en mail, at man stadig forventer at få grønt lys til ansøgningen om ruten nord om Bornholm.

Hverken udenrigsministeren eller klima- og energiministeren har ønsket at kommentere sagen.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden