Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet storpolitiske drama om den russiske gasrørledning Nord Stream 2’s linjeføring nær Bornholm kan blive trukket i yderligere langdrag.
Det skyldes muligheden for en helt ny linjeføring – et alternativ til de hidtil to foreslåede – i farvandet mellem Bornholm og Polen. Hidtil har det været umuligt på grund af en strid om grænsedragningen i havet mellem Danmark og Polen. Men inden for de kommende måneder ventes de to lande at ratificere en aftale om grænsen, så ansvaret for havbunden kommer på plads. Dermed er hurdlen væk.
Flere kilder tæt på procesessen fortæller til Politiken, at det er overvejende sandsynligt, at Danmark vil bede Nord Stream 2 om at komme med en tredje ansøgning om at føre gasledningen gennem farvandet mellem Polen og Bornholm.
Det vil forsinke projektet yderligere. Formentlig i op mod et år. I forvejen har dansk modstand mod gasledningen, som det statslige russiske Gazprom står bag, ført til forsinkelser og ekstraomkostninger på op mod 750 millioner kroner.
»Danmark har allerede trukket den langt, og det begynder at gøre ondt på Nord Stream 2«, siger Trine Villumsen Berling, der er lektor i statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i sikkerheds- og energipolitik.
»Det vil blive noteret i den sorte bog i Moskva«, påpeger seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier.
Omvendt vil en yderligere dansk forhaling af processen give store plusser på kontoen i Washington, hvor præsident Trump har harceleret mod Nord Stream 2 og i særdeleshed mod Tyskland, som støtter projektet.
Den penible position mellem USAs og Tysklands interesser er en hovedårsag til, at en endelig dansk afklaring om en linjeføring nær Bornholm trækker ud. Det er næsten to år siden, at Nord Stream 2 sendte den første ansøgning om en rute syd om Bornholm, hvor Nord Stream 1 i forvejen ligger. Her kan Danmark uden videre sige nej, fordi det er dansk søterritorium. En samlet opposition i Folketinget har varslet, at de ønsker et nej til Rusland på grund af landets aggressive fremfærd i Ukraine.
For at helgardere sig sendte Nord Stream 2 i august 2018 en ansøgning om en alternativ rute nord om Bornholm, der går uden om dansk søterritorium. Her kan Danmark ikke uden videre sige nej. Men de danske myndigheder er stadig forpligtet til at tage hensyn til blandt andet skibstrafik og miljøet.
I et skriftligt svar forholder den russiske ambassade i København sig ikke til spørgsmålet om en yderligere udskydelse af Nord Stream 2-projektet, men påpeger blot, at gasledningen ned gennem Østersøen »bidrager til diversificering af EU’s energikilder og forøger EU’s energisikkerhed«.
Nord Stream 2 skriver i en mail, at man stadig forventer at få grønt lys til ansøgningen om ruten nord om Bornholm.
Hverken udenrigsministeren eller klima- og energiministeren har ønsket at kommentere sagen.
