0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danica vil droppe selskaber med våbeneksport til Saudi-Arabien

Danske Banks pensionsselskab vil trække sig fra ejerskab i selskaber, der eksporterer våben til Saudi-Arabien.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmarks største finansielle koncern, Danske Bank, vil fremover ikke investere sine kunders penge i virksomheder, der indgår nye aftaler om eksport af våben og militært udstyr til Saudi-Arabien.

Det oplyser Anders Svennesen, der er investeringsdirektør i Danske Bank Asset Management og Danica Pension, til Information.

»Vi har besluttet os for at støtte op om regeringens forbud mod eksport af våben til Saudi-Arabien«, siger han til avisen.

Information skrev i sidste uge, at 14 af de 17 største pensionsselskaber har aktier i Saudi-Arabiens våbenleverandører.

Samlet set har pensionsselskaberne aktier for mindst 1,13 milliarder kroner i virksomheder, der leverer eksempelvis bomber, kampfly og reservedele til det saudiske militær.

I november valgte udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) at sætte en stopper for danske virksomheders våbeneksport til landet.

Det er den politik, som Danica Pension nu har besluttet, skal gælde også for de udenlandske selskaber de investerer i.

Et signal til andre

I første omgang er Danica Pension gået i dialog med virksomheden General Electric, som pensionsselskabet har aktier for 86 millioner kroner i.

General Electric leverer blandt andet kampflymotorer til det saudiske flyvevåben.

Hvis General Electric fortsætter med at levere militært udstyr til Saudi-Arabien, som en dansk virksomhed ikke ville kunne få lov til at eksportere, får det konsekvenser, understreger Anders Svennesen.

»Det er klart, at hvis virksomheden ikke holder sig inden for de retningslinjer, så bliver de solgt fra og ekskluderet«, siger han.

Udmeldingen glæder Trine Christensen, der er generalsekretær i Amnesty International Danmark. Hun kalder det »et kraftigt signal« til andre pensionskasser.

Det er også et signal til virksomheder, der ønsker pensionskassernes investeringer, mener hun.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden