0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

49 borgere er dræbt eller kvæstet under politiets biljagter siden 2012

Siden 2012 har 12 mistet livet med politiet i hælene. 37 andre er kommet alvorligt til skade. Knap en tredjedel af ofrene er uskyldige borgere, som er blevet ramt af flugtbilister.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lørdag 23. februar var en 20-årig mand på vej over et fodgængerfelt på Nørregade i København, da han blev ramt af en bil. Han blev slynget hen over bilen og landede på asfalten, alvorligt kvæstet, men med livet i behold.

Den bil, der kørte ham ned, havde politiet i hælene. En patruljevogn havde taget kontakt til bilen ved Vor Frue Plads, men de unge mænd i den grønne Seat stak af, og politiet fulgte efter i en intens biljagt gennem det indre København en lørdag nat, hvor gaderne vrimlede med unge mennesker i byen. Da flugtbilen ramte den 20-årige mand i fodgængerfeltet, blev han endnu et offer i statistikken over politiets såkaldte eftersættelser.

Politiken har undersøgt alle eftersættelser med personskade, som har været behandlet af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), siden klageinstansen blev etableret i 2012.

Biljagter er det farligste, politiet foretager sig.

Kortlægningen viser, at DUP siden 2012 har behandlet 38 sager med i alt 49 ofre. 12 personer er blevet dræbt under eftersættelser, mens 37 er kommet alvorligt til skade. Dertil kommer et ukendt antal tilskadekomne betjente, som der ikke føres statistik over. Knap en tredjedel af ofrene er udenforstående borgere. Resten er personer i de køretøjer, som politiet har jagtet.

Til sammenligning har politiets brug af skydevåben i samme periode resulteret i mindre end halvt så mange dødsofre og sårede, viser årsberetningerne fra DUP.

En risikoroulette

De samlede konsekvenser af politiets eftersættelser er aldrig tidligere undersøgt i Danmark, hverken af forskere eller myndigheder, men i Sverige har Jörgen Lundälv, docent i trafikmedicin ved Umeå Universitet, forsket i emnet, og han er ikke i tvivl:

»Biljagter er det farligste, politiet foretager sig«, siger han:

»De inkluderer altid en kolossal risiko. Når du indleder en biljagt, ved du aldrig, hvordan den ender – du ved ikke, om der er børn i bilen eller andet. Du kører på chancen, det er en risikoroulette«.

De 38 sager i kortlægningen er vidt forskellige. I nogle af sagerne har politiet eftersat mordere, hjemmerøvere eller vanvidsbilister. Biljagterne i andre sager har handlet om mindre alvorlige lovbrud som manglende sikkerhedssele, kørsel uden kørekort eller en forsikringssag på bilen.

Rigspolitiets regler for udrykningskørsel siger, at politiet kun må eftersætte, hvis det vurderes, at der ikke er andre måder at forfølge den mistænkte lovovertrædelse på. Politifolkene er desuden forpligtet til løbende at vurdere proportionaliteten mellem den formodede lovovertrædelse og den risiko, som en biljagt involverer for betjentene, de eftersatte og tilfældige borgere på gaden.

12 dræbte på grund af det her gør jo, at vi er nødt til at kigge på, om der er ting, vi kan gøre anderledes.

Politiklagemyndigheden har også bidt mærke i de voldsomme tabstal ved eftersættelser. På den baggrund har myndighedens øverste instans, Politiklagerådet, besluttet at sætte fokus på området i år.

»Det er blandt andet med det i sigte at undersøge, om der for eksempel er behov for nye instrukser eller nyt undervisningsmateriale og eventuelt at rette henvendelse til Rigspolitiet om dette«, siger Charlotte Storgaard, direktør i DUP, i et skriftligt svar til Politiken.

Ingen konsekvenser for politiet

Det er politiklagemyndigheden, som efterforsker sagen, hvis en borger bliver dræbt eller kommer alvorligt til skade i forbindelse med en eftersættelse. Det er dog anklagemyndigheden i form af Statsadvokaten eller Rigsadvokaten, som beslutter, om der skal rejses sag. Politiken har fået aktindsigt i samtlige afgørelser truffet hos Statsadvokaten og klageinstansen Rigsadvokaten.

I ingen af de sager, hvor der siden 2012 er truffet afgørelse, har statsadvokaten eller Rigsadvokaten besluttet, at forløbet skulle have konsekvenser for betjentene.

Annonce

DUP-direktør Charlotte Storgaard mener ikke, at man bør fokusere så meget på, om sagerne ender med strafforfølgning af betjentene. Hun peger på, at en sag om udrykning skal belyses så grundigt som muligt og ikke kun for at vurdere, om der kan placeres et strafferetligt eller disciplinært ansvar. Det skal også ske, for at politiet og andre kan lære af forløbet og vurdere, om det giver anledning til at ændre i procedurer, indskærpe regler eller lignende.

»Politiklagemyndigheden har i nogle sager skrevet til den involverede politikreds om forhold, som myndigheden er blevet opmærksom på ved undersøgelsen af sagen«, siger Charlotte Storgaard.

Rigspolitiet er på baggrund af tallene parat til at se på, om reglerne er gode nok, siger politiinspektør Uffe Stormly:

»12 dræbte på grund af det her gør jo simpelthen, at vi er nødt til at kigge på, om der er ting, vi kan gøre anderledes. Alvorlig tilskadekomst i de her situationer medfører mange gange, at folk får mén for resten af livet, så derfor ser vi med stor alvor på det«, siger han.

Uffe Stormly oplyser, at Rigspolitiet snarest vil mødes med Politiklagemyndigheden for at afklare, hvad politiet kan lære af de 38 sager.

»Vi har taget kontakt til Politiklagemyndigheden på baggrund af de tal her, og vi er allerede i gang med at drøfte, om reglerne i udrykningsbekendtgørelsen skal justeres«, siger han.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.