0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny måling: Løkke langt bagud på point i første måling med Stram Kurs

For første gang er der blevet målt på opbakningen til det indvandrerfjendske parti Stram Kurs. Det er usikkert, om det kommer i Folketinget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den første måling, hvor det netop opstillingsberettigede parti, Stram Kurs, er målt af Megafon, må føre til dybe overvejelser i det etablerede partilandskab. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) blå blok er yderligere reduceret og står til blot 41,9 procent. Partierne, der peger på Mette Frederiksen (S) som statsminister, står til at høste 51,8 procents opbakning.

Dermed er statsminister Lars Løkke Rasmussen langt bagud på point med kort tid til et folketingsvalg.

Usikkerhed om Stram Kurs

Den helt store joker er, om Stram Kurs har kurs mod en plads i Folketinget.

Meningsmålinger er generelt behæftet med en vis usikkerhed, og det gælder i særdeleshed den seneste fra Megafon, når den spår det indvandrerfjendske Stram Kurs til at få 2,7 procent af vælgerne. For så vidt angår Stram Kurs, anfører Megafon en statistisk usikkerhed på 1,1 procentpoint og understreger derudover, at der lige præcis i forhold til det nye parti er en særlig usikkerhed, da det er den første måling, hvor partiets opbakning måles. Derfor ved man reelt ikke, om Stram Kurs ligger over eller under spærregrænsen.

»Det er fuldstændig umuligt at vide præcis, hvor de ender. De kan komme i Folketinget, og de kan ende tæt på 0 pct«, siger Casper Jensen, analytiker hos Megafon.

Det ser ud til, at Stram Kurs høster vælgere fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. De står til henholdsvis 12,6 og 2,6, hvilket er en tilbagegang for begge partier siden den forrige måling fra Megafon. Tilbagegangen fra sidste måling er dog inden for den statistiske usikkerhed.

Valgforsker Martin Vinæs ved Aarhus Universitet forklarer, at målingen ikke ændrer på hans vurdering af Stram Kurs’ chancer for at komme i Folketinget.

»Jeg tror ikke, at de kommer ind. Det siger naturligvis noget, at de ikke ligger på 0,5 pct. af stemmerne, men det er første måling efter et par uger med meget omtale, og vi kender først deres egentlige niveau efter flere målinger og efter partilederrunderne«, siger Martin Vinæs.

Bekymring på Christiansborg

Stram Kurs og Alternativet, der begge peger på deres egne partiledere som statsminister, står tilsammen til 6,3 procent.

Trods usikkerheden vækker målingen opsigt blandt de politikere på Christiansborg, der torsdag hørte om den.

»Stram Kurs er på ingen måde et parti på lige fod med alle andre. De repræsenterer et grundlæggende opgør med de mest fundamentale og grundlovssikrede rettigheder, vi har i vores samfund«, lyder det fra den radikale leder, Morten Østergaard, efter at han har fået oplyst målingens resultat.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden