Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


Rigsadvokat Jan Reckendorff var klar til at give besked om teleskandalen allerede midt i valgkampen, men ventede til efter valghandlingen 5. juni med at give den væsentlig besked til landets forsvarsadvokater.
Foto: Jens Dresling

Rigsadvokat Jan Reckendorff var klar til at give besked om teleskandalen allerede midt i valgkampen, men ventede til efter valghandlingen 5. juni med at give den væsentlig besked til landets forsvarsadvokater.

Rigsadvokat udskød orientering om teleskandale til efter valg

Otte dage før valget var Rigsadvokaten klar til at oplyse om fejl i telebeviser, men orienteringen faldt først efter valget. Politikere er oprørte over forløbet.

Danmark

Senest under valgkampen stod det helt klart for Rigsadvokaten, at sagen om de fejlagtige teledata havde et så væsentligt og principielt omfang, at det øvrige retssamfund måtte orienteres. Alligevel ventede Rigsadvokaten til efter folketingsvalget med at oplyse om sagen.

Rigsadvokaten sendte således midt under valgkampen, 29. maj, en mail til Advokatrådets strafferetsudvalg og Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Her oplyste den øverste chef for anklagemyndigheden, at der var en særlig problemstilling, som han ville orientere forsvarerne om. Rigsadvokaten foreslog to mødetidspunkter, 6. juni og 11. juni, henholdsvis en og seks dage efter folketingsvalget.

Mødet blev afholdt 6. juni, og på mødet orienterede Rigsadvokaten og Rigspolitiet forsvarerne om den it-fejl, der nu har rejst tvivl om det tekniske bevismateriale i 10.700 straffesager siden 2012. Landets dommere og Folketinget vidste intet, før sagen kom frem i offentligheden 17. juni. Det var 102 dage efter 8. marts, hvor Rigspolitiet havde rettet fejlen i sit it-system.

»Det her er en skandale af dimensioner. Et er, at det overhovedet kunne ske, men at man derudover holder landets dommere hen i uvidenhed i over 100 dage, og at man skubber orienteringen til den anden side af valget, er helt vanvittigt og et kæmpe fejlskud. Sagen sætter hele vores grundlæggende tillid til retssystemet på spil«, siger SF’s it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Rigsadvokat skal være uafhængig

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, siger, at Rigsadvokaten har truffet en »meget problematisk« og »ekstremt politisk« beslutning ved at udskyde oplysningen af retssamfundet til efter valget. Også Venstres retsordfører finder sagen »meget betænkelig«:

»Tidsforløbet er højst besynderligt, og jeg forstår ikke, at Retsudvalget, ministeren og domstolene ikke er blevet orienteret på et væsentligt tidligere tidspunkt. Så er jeg ligeglad med, om der er valgkamp eller ej. Retsordførerne har adskillige gange været kaldt til møde i Justitsministeriet om dette eller hint, som er det rene vand i forhold til denne sag«, siger Preben Bang Henriksen.

Michael Gøtze er professor i forvaltningsret med fokus på blandt andet retssikkerhed. Han vurderer, at Rigspolitiets sene og selektive orientering af retssamfundet er problematisk, og han understreger, at Rigsadvokaten ikke må tage politiske hensyn i sit virke.

»Rigsadvokaten er en uafhængig instans, som skal rejse og behandle sine sager og generelt drive sin butik uden hensyntagen til det politiske system. Hvis orienteringen af forsvarsadvokaterne og det øvrige retssamfund er blevet udskudt for ikke at få emnet op i en valgkamp, vil det være et politisk hensyn, som det er svært at forsvare«, siger Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

Han har forståelse for, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet skulle have et vist overblik, før retssamfundet kunne oplyses. Men det måtte man som minimum have, da man 29. maj indkaldte forsvarerne til møde, vurderer han.

Selv før den aktuelle retsskandale var statens masseindsamling af befolkningens teledata en varm kartoffel i Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Justitsministeriet. Registreringen af alle danskeres adfærd i telenettet i et år er nemlig er

kendt ulovlig af ministeriet selv. EU-Domstolen har to gange afgjort, at masseindsamlingen af teledata er i strid med borgernes frihedsrettigheder og retten til privatliv. Men siden den seneste EU-dom i december 2016 har justitsministeren holdt fast i de danske regler, da teledata anses som et afgørende efterforskningsredskab.

En borgergruppe har stævnet regeringen for at bryde dansk lov, EU- og menneskeretten. Men 26. februar 2019 fik ministeriets advokat, Kammeradvokaten, overbevist Østre Landsret om, at sagen skulle udskydes til 1. september, med henvisning til at der kan være en tredje afgørelse om telelogning på trapperne i EU-Domstolen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Initiativtager og jurist Rasmus Malver ser en klar parallel i Kammeradvokatens og Rigsadvokatens ageren:

»De ved jo, at Justitsministeriet gør noget ulovligt, og at de teledata er brugt på en ulovlig måde. De har ikke været interesseret i at få emnet frem i en valgkamp, for så ville de politikere, der hele tiden har været kritiske over for telelogningen, have fået medvind, og så risikerede myndighederne, at handlekraftige politikere ville sætte en grænse for politiets brug af teledata«, siger Rasmus Malver fra Foreningen mod Ulovlig Logning.

Politiken fik mandag fat i rigsadvokat Jan Reckendorff. Han ønsker ikke at svare på spørgsmål om forløbet:

»Som du ved, er der ikke nogen regering, så vi udtaler os ikke om alle de ting, og hvad I ellers har af spørgsmål, må I simpelthen vente med. Jeg kan ikke komme det nærmere«.


Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden