Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEt fundamentalt princip i det danske retssystem er, at offentlige anklagere objektivt skal fremlægge alle relevante beviser og tvivl om beviserne. Dette såkaldte objektivitetsprincip er skrevet ind i retsplejeloven med ord om, at anklagerne skal sikre, at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.
En fair rettergang
Men Rigsadvokaten har som chef for Anklagemyndigheden i affæren om de fortiede fejl i telebeviser forbrudt sig mod dette afgørende princip. Det mener juridiske eksperter, der kender Rigsadvokaten og Anklagemyndigheden indefra.
»Anklagemyndigheden har svigtet objektivitetsprincippet og dermed handlet i strid med forpligtelsen efter retsplejeloven. Anklagemyndigheden repræsenterer jo samfundet og skal sørge for, at hele retsprocessen foregår på ærlig og redelig vis. Når der samles beviser ind i efterforskningen, og når der fremlægges beviser i retten, så skal man medtage alt, hvad der er relevant – både det, der taler for den tiltaltes skyld og uskyld«, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, der har arbejdet otte år ved Rigsadvokaten.
Der gik 102 dage, fra Rigspolitiet 8. marts rettede den alvorlige systemfejl, der nu har rejst tvivl om tusindvis af straffesager, til at Rigsadvokaten oplyste om fejlen til domstolene. Dermed har Anklagemyndigheden i månedsvis holdt på væsentlige oplysninger, som kunne have ændret borgeres rettergang. Det er stadig uklart, hvornår de enkelte anklagere ude i retskredsene blev bekendt med fejlen. Men uanset om Rigsadvokaten har delt sin viden med de enkelte anklagere eller ej, har man forbrudt sig mod objektivitetsprincippet, siger Eiriksson:
»Dommerstanden har sagt og kritiseret, at den ikke har været orienteret i over 100 dage; oplysningerne er ikke kommet frem for de allervigtigste, nemlig dem, der skal vurdere beviserne. Uanset om det er de enkelte anklagere, som har fået fælles hukommelsessvigt, eller om Rigsadvokaten ikke har orienteret nedad i organisationen, så er det gået ud over borgernes retssikkerhed«, siger vicedirektøren fra den juridiske tænketank.
»Ingen kommentarer«
Politiken har fremlagt kritikken og stillet flere faktuelle spørgsmål til Rigsadvokaten, herunder hvornår Rigsadvokaten blev bekendt med fejlen, og hvornår Justitsministeriet blev orienteret. »Vi har ingen kommentar«, lyder det fra Rigsadvokaten.
Politiken har siden forrige tirsdag efterlyst svar fra Justitsministeriet om dennes ageren og viden i forløbet. »Ingen kommentarer«, er også meldingen fra den nye justitsminister Nick Hækkerup (S) og hans ministerium.
Lene Wacher Lentz har i 10 år været offentlig anklager og forsker i politiets efterforskningsredskaber. Også hun siger, at Anklagemyndigheden har svigtet den helt grundlæggende pligt til at finde sandheden om borgeres skyld og uskyld.
»Man har et centralt sted i Anklagemyndigheden siddet inde med en viden, der kunne have gjort en afgørende forskel for konkrete sager. Retsmaskinen har fået lov til at køre videre i al den tid, og sager er blevet afgjort. Objektivitetsprincippet ville tilsige, at informationen om bevisernes tvivl blev lagt frem, så retten kunne tage stilling til det«, siger Lene Wacher Lentz, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet.
Hun peger desuden på, at teledata også uden om landets retter bruges af politi og anklagemyndighed mod borgere, når de sigtes, afhøres, ransages eller aflyttes.
»I retten kunne man med denne viden have sat sager i bero, men det er jo væsentlige oplysninger i hele systemet – og helt ud til den yderste politibetjent og borgerne. Der burde jo ikke ske afhøring af nogen, uden at alle ved, at de her teledata ikke bare blindt skal godtages«, siger Lene Wacher Lentz.