0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Eksperter: Anklagemyndigheden har forbrudt sig mod et fundamentalt princip i retssystemet

Eksperter kritiserer, at Rigsadvokaten ved at fortie fejl om telebeviser har forbrudt sig mod det helt afgørende princip om at søge sandheden.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et fundamentalt princip i det danske retssystem er, at offentlige anklagere objektivt skal fremlægge alle relevante beviser og tvivl om beviserne. Dette såkaldte objektivitetsprincip er skrevet ind i retsplejeloven med ord om, at anklagerne skal sikre, at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

En fair rettergang

Men Rigsadvokaten har som chef for Anklagemyndigheden i affæren om de fortiede fejl i telebeviser forbrudt sig mod dette afgørende princip. Det mener juridiske eksperter, der kender Rigsadvokaten og Anklagemyndigheden indefra.

»Anklagemyndigheden har svigtet objektivitetsprincippet og dermed handlet i strid med forpligtelsen efter retsplejeloven. Anklagemyndigheden repræsenterer jo samfundet og skal sørge for, at hele retsprocessen foregår på ærlig og redelig vis. Når der samles beviser ind i efterforskningen, og når der fremlægges beviser i retten, så skal man medtage alt, hvad der er relevant – både det, der taler for den tiltaltes skyld og uskyld«, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, der har arbejdet otte år ved Rigsadvokaten.

Der gik 102 dage, fra Rigspolitiet 8. marts rettede den alvorlige systemfejl, der nu har rejst tvivl om tusindvis af straffesager, til at Rigsadvokaten oplyste om fejlen til domstolene. Dermed har Anklagemyndigheden i månedsvis holdt på væsentlige oplysninger, som kunne have ændret borgeres rettergang. Det er stadig uklart, hvornår de enkelte anklagere ude i retskredsene blev bekendt med fejlen. Men uanset om Rigsadvokaten har delt sin viden med de enkelte anklagere eller ej, har man forbrudt sig mod objektivitetsprincippet, siger Eiriksson:

»Dommerstanden har sagt og kritiseret, at den ikke har været orienteret i over 100 dage; oplysningerne er ikke kommet frem for de allervigtigste, nemlig dem, der skal vurdere beviserne. Uanset om det er de enkelte anklagere, som har fået fælles hukommelsessvigt, eller om Rigsadvokaten ikke har orienteret nedad i organisationen, så er det gået ud over borgernes retssikkerhed«, siger vicedirektøren fra den juridiske tænketank.

»Ingen kommentarer«

Politiken har fremlagt kritikken og stillet flere faktuelle spørgsmål til Rigsadvokaten, herunder hvornår Rigsadvokaten blev bekendt med fejlen, og hvornår Justitsministeriet blev orienteret. »Vi har ingen kommentar«, lyder det fra Rigsadvokaten.

Politiken har siden forrige tirsdag efterlyst svar fra Justitsministeriet om dennes ageren og viden i forløbet. »Ingen kommentarer«, er også meldingen fra den nye justitsminister Nick Hækkerup (S) og hans ministerium.

Lene Wacher Lentz har i 10 år været offentlig anklager og forsker i politiets efterforskningsredskaber. Også hun siger, at Anklagemyndigheden har svigtet den helt grundlæggende pligt til at finde sandheden om borgeres skyld og uskyld.

»Man har et centralt sted i Anklagemyndigheden siddet inde med en viden, der kunne have gjort en afgørende forskel for konkrete sager. Retsmaskinen har fået lov til at køre videre i al den tid, og sager er blevet afgjort. Objektivitetsprincippet ville tilsige, at informationen om bevisernes tvivl blev lagt frem, så retten kunne tage stilling til det«, siger Lene Wacher Lentz, ph.d.-studerende ved Aalborg Universitet.

Hun peger desuden på, at teledata også uden om landets retter bruges af politi og anklagemyndighed mod borgere, når de sigtes, afhøres, ransages eller aflyttes.

»I retten kunne man med denne viden have sat sager i bero, men det er jo væsentlige oplysninger i hele systemet – og helt ud til den yderste politibetjent og borgerne. Der burde jo ikke ske afhøring af nogen, uden at alle ved, at de her teledata ikke bare blindt skal godtages«, siger Lene Wacher Lentz.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?