0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Henrik Dam dropper Pia Kjærsgaards prestigeprojekt: Folketinget skal ikke indføre nye undersøgelsesformer

Det bliver ikke med Henrik Dam Kristensen som drivkraft, at Folketinget indfører nye værktøjer til at undersøge betændte sager. Ærgerligt, lyder det fra flere sider.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Djævlen ligger i detaljen«, fastslår Folketinges formand, Henrik Dam Kristensen, som afviser at indføre parlamentariske forundersøgelser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun et par uger inde i arbejdet som ny formand for Folketinget gør Henrik Dam Kristensen (S) det nu klart, at han ikke har planer om at gå videre med det forslag om at indføre nye undersøgelsesformer i Folketinget, som hans forgænger, Pia Kjærsgaard (DF), kom med kort før valget.

Det bringer Henrik Dam Kristensen på kant med både forgængeren selv og ikke mindst S-regeringens støttepartier.

Det var Pia Kjærsgaards prestigeprojekt som folketingsformand at få indført såkaldt parlamentariske forundersøgelser, der skulle fungere som en mellemting mellem de mange åbne samråd og de ofte dyre og tidskrævende undersøgelseskommissioner. Ideerne i forslaget gik blandt andet på, at folketingsmedlemmer skulle have mulighed for at afhøre ministre og embedsmænd, og at et stort mindretal på 80 mandater kunne iværksætte undersøgelserne.

Socialdemokratiet var imidlertid skeptisk over for Pia Kjærsgaards model, og Henrik Dam Kristensen vil i stedet fokusere på at gøre arbejdet med de eksisterende undersøgelseskommissioner mere smidigt. Til det formål vil folketingsformanden gøre brug af en 413 sider lang betænkning, som et udvalg med højesteretsdommer Jens Peter Christensen i spidsen afgav i efteråret.

»Jeg er først og fremmest optaget af at se på, om det var fornuftigt at kigge på konklusionerne fra Jens Peter Christensen-udvalget«, siger Henrik Dam, der blandt andet har udtrykt bekymring for, at det fortrolige rum mellem ministre og embedsmænd vil forsvinde, hvis muligheden for at blive afhørt eksisterer.

»Der var store betænkeligheder ved Pias forslag fra forskellige organisationer. Det er en af de ting, som er rigtig nemt at have en overordnet principiel holdning til. Men det gamle husråd om, at djævlen ligger i detaljen, det skal jeg love for, at det er sandt. Så min konklusion er, at jeg finder det naturligt at kigge på en opfølgning af det udvalgsarbejde, som Jens Peter Christensen leverede«.

Interesseorganisationer som Djøf, Dommerforeningen, Advokatrådet og Danske Advokater har markeret skarp afstandtagen til ideen.

Pia Kjærsgaard bemærker, at modstanden fra embedsmændenes fagforening Djøf ikke bør stoppe forslaget. At følge Christensen-udvalgets anbefalinger løser ikke problemet, mener hun:

»Det er stort set status quo, og der er ikke meget forandring, lethed eller hurtighed i det. Der kan godt strammes lidt op på nogle procedurer, men det er slet ikke nok. Det skal være mere tilgængeligt, hurtigere og mere økonomisk«.

De radikales Jens Rohde sidder ligesom Kjærsgaard i Folketingets præsidium. Rohde er »for en sjælden gangs skyld 100 procent enig med Pia Kjærsgaard«.

»De sidste 4 år har åbenbaret, at hvis der sidder et flertal på 90, som ikke ønsker, at Folketinget skal have indsigt, så får Folketinget ingen indsigt. Det kan ikke blive ved, og det kan ikke passe, at vi skal gennem andre instanser, for at vi kan få den indsigt«, siger Rohde.

Også Enhedslisten vil »mase på«: »Det viste sig, at man kunne opnå enighed mellem både DF, Alt., SF, R og LA faktisk også. Jeg havde da en forhåbning om, at vi kunne få en opblødning fra S, når vi nu kom om på den anden side af et valg«, siger gruppeformand Jakob Sølvhøj.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts