Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ældre kvinde fundet død i sit hjem - mand blev anholdt på stedet

En 71-årig kvinde blev kort efter klokken 07.00 søndag fundet død i sit hus. En mand er sigtet for drab.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Opdateret 13.43:

En 71-årig kvinde er fundet død i sit hjem i Brædstrup, der er en by mellem Silkeborg og Horsens.

En 32-årig mand er anholdt og sigtet for drabet.

Det oplyser Jesper Brian Jensen, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

»Vi får en anmeldelse klokken 07.18 om, at der er fundet en livløs person på en adresse i Brædstrup. Vi kører dertil og konstaterer, at en 71-årig kvinde er afgået ved døden. Klokken 07.48 anholder vi en 32-årig mand på adressen. Han er sigtet for drabet«, siger vagtchefen.

Manden fremstilles i grundlovsforhør i løbet af søndagen. De pårørende til kvinden er underrettet.

Den anholdte havde ikke adresse i etplanshuset, hvor drabet fandt sted. Han har derimod adresse i Nordjylland, men ifølge vagtchefen havde den formodede drabsmand og kvinden en relation.

Sagen er i sin spæde start

Vagtchefen ønsker ikke at oplyse nærmere om, hvordan de to personer kendte hinanden, eller hvad manden har forklaret om sagen.

Politiet afviser også at fortælle, hvem der indgav anmeldelsen; hvorfor politiet formoder, at der er tale om et drab, og om kvinden havde fysiske skader på sin krop.

»Sagen er i sin spæde start. Vi arbejder også stadig på stedet, hvor der er afspærret«, siger vagtchef Jesper Brian Jensen.

Ifølge ham vil anklagemyndigheden formentlig begære dørlukning under det kommende grundlovsforhør.

Hvis dommeren følger den anmodning, vil det kun være muligt for pressen og offentligheden at høre sigtelsen, samt om manden varetægtsfængsles.

Hvilke beviser politiet mener at have mod manden, og hvad den 32-årige selv forklarer om sagen, vil dermed ikke blive offentligheden kendt.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden