Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Antallet af kvinder, der er optaget på STEM-uddannelserne, der har tekniske og digitale fag i fokus, er steget med 3 procent siden sidste år.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre søger ind på ingeniørstudiet – men flere af dem er kvinder

Der er hårdt brug for ingeniører. Faldet i optagelsestallene kan give seriøse udfordringer for den grønne omstilling. Kvinder eller ej.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I nat fik 65.714 af de 88.754 ansøgere til videregående uddannelser at vide, at de har fået tilbudt en plads på en uddannelse.

Erhvervslivet holder især øje med udviklingen i ansøgninger og optag til de såkaldte STEM-uddannelser, som er uddannelser med tekniske og digitale fag i fokus. Og mens der i år er optaget 1 procent flere på alle STEM-studierne i forhold til 2018, så er der en uddannelse, hvor det halter: På ingeniørstudierne er der optaget 6.170 på landsplan, hvilket er 70 færre end sidste år.

»Det er super ærgerligt, at der blevet optaget færre på ingeniørstudierne«, siger Mette Fjord Sørensen, der chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri.

Hun hæfter sig dog ved, at andelen af kvinder på STEM-uddannelserne er steget.

»Det er virkelig positivt, at optaget på STEM-uddannelserne rummer flere kvinder. Det er en virkelig god nyhed i de ellers ret deprimerende tal«, siger

Kvinder udgør 32 procent af de optagne ansøgere på STEM-uddannelserne. Antallet af kvindelige ansøgere er steget med 3 procent siden sidste år. Sammenlignet med 2013 er 927 flere kvinder kommet ind i år, hvilket er en stigning på 2 procent.

Godt med flere kvinder

Alene på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er andelen af kvinder på ingeniørstudierne steget med 3 procent i forhold til sidste år.

Lars D. Christoffersen, der er dekan for bacheloruddannelser og studiemiljø på DTU og ansvarlig for optag, glæder sig over udviklingen.

»Jeg er rigtig, rigtig glad for, at andelen af kvinder er steget. Faktisk er den større end nogensinde på DTU. Den er stadig ikke stor nok, men den vidner om en positiv udvikling, som vi er meget glade for. Nu skal vi bare have endnu flere til«, siger han.

Han bakkes op af rektor på DTU Anders Bjarklev, der også er formand for Rektorkollegiet.

»Vi er glade for, at der kommet flere kvinder på STEM-uddannelserne, men samtidig er der lang vej endnu. Vi har kun en tredjedel kvinder på landsplan, og det betyder, at vi går glip af en masse talenter, der vælger andre veje«, siger han.

Grøn indsats kræver ingeniører

Men flere kvinder løser ikke problemet med de manglende ingeniører på landsplan. Det store behov for ingeniører vil kun stige i takt med den grønne omstilling, der kræver tekniske løsninger, påpeger Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri.

Hun bakkes op af formanden for DTU og Rektorkollegiet, Anders Bjarklev:

»Den tilbagegang, vi ser på ingeniørstudierne i år, er ikke god. Det betyder, at vi får endnu sværere ved at levere den arbejdskraft, der allerede nu efterspørges. Det bliver kun forstærket, når man tænker den grønne omstilling i det. Vi har jo en regering, der er meget ambitiøs på det grønne område. Så der bliver nok at lave i de kommende år«, siger han og uddyber:

»Både det offentlige og erhvervslivet siger, at der er brug for flere ingeniører til at løse de udfordringer, der følger med, når man står over for en så omfattende omlægning, som der lægges op til. Det bliver svært for alle i samfundet at skulle indrette sig anderledes, og der er det altså i høj grad ingeniørerne, der skal stå for at udvikle løsningerne. Og ikke mindst skabe arbejdspladser«.

Thomas Christensen, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA, synes, at udviklingen er trist.

Annonce

»Det er ærgerligt, at færre unge er kommet ind på ingeniøruddannelserne, for der bliver i den grad brug for dem. Beregninger fra den teknologiske alliance Engineer the Future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 STEM-kandidater i 2025, og heraf vil der mangle 6.500 civil- og diplomingeniører«, skriver han i en pressemeddelelse.

Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne, er enig.

»Der er brug for at synliggøre, hvad STEM-kompetencerne kan bruges til. For eksempel undrer det mig, at uddannelsesinstitutioner og vejledere ikke i langt højere grad knytter uddannelserne til klimadebatten. Hvorfor får de unge ikke information om, at man med en STEM-uddannelse er rigtig godt rustet til at gøre en forskel for klimaet?«, skriver han i en pressemeddelelse.

Mette Fjord Sørensen fra Dansk Industri mener, at tilbagegangen viser, at man ikke har gjort det godt nok.

»Vi må ikke læne os tilbage og tro, at det hele kører, som det skal«, siger hun og fortsætter:

»Vi skal udbrede oplysning om, hvad ingeniørstudierne kan. Vi skal have gymnasieklasser ud at se alle de fantastiske ting, de studerende udvikler på ingeniøruddannelserne«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden