Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Test af fuldkornspasta. Pasta med tomater og basilikum.
Foto: Mads Nissen

Test af fuldkornspasta. Pasta med tomater og basilikum.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire årtiers kostråd til diabetikere er forkerte

Diabetikere er siden slutningen af 1970’erne blevet anbefalet en kost fyldt med brød og andre kulhydrater. Nu viser et nyt dansk studie og nye amerikanske anbefalinger, at en kost med lavere indhold af kulhydrater er bedst.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Diabetesforeningens kostplan for forårs- og sommermad kan du både finde opskrifter på kammerjunkere, lasagne, burger og pandekager.

Og i myndighedernes råd til diabetikere står morgenmaden på havregryn eller brød, formiddagssnacken på knækbrød, frokosten på rugbrød, aftensmaden på kød med kartofler og natmaden på f.eks. en sød saftig appelsin.

Man må også spise sukker, hvis bare man holder det under 50 gram om dagen – 25 sukkerknalder – og fordeler det ud over dagens måltider.

Ifølge de officielle råd i informationspjecer skal folk med type 2-diabetes nemlig spise den samme kost som os andre: Op mod 60 pct. af energien skal komme fra kulhydrater, og fedtet i maden skal begrænses – og så skal de spise groft og grønt.

Sådan har rådene lydt siden 1970’erne, men de er forældede og bør revurderes, lyder det nu fra flere forskere.

I et nyt studie fra juni afprøvede forskere fra Københavns Universitet og Bispebjerg Hospital en lavkulhydratdiæt med masser af fedt og protein over for en normal diabetesdiæt.

Resultaterne var klare. Diæten med færre kulhydrater – altså mindre mel, ris, kartofler og sukker – sænkede testpersonernes såkaldte langtidsblodsukker markant på blot seks uger i forhold til en almindelige kost.

Nok så interessant havde diæten også gode effekter på det farlige fedt i leveren, på kolesteroltallene og på fedttypen triglycerider. Dermed ser kosten ud til også at være god for hjertet, i modsætning til hvad man kunne tro om en så fedtrig kost.




»Det er ret opsigtsvækkende resultater. Vores studie peger på, at de anbefalinger, der hidtil har været givet, kan være forkerte«, siger Thure Krarup, der er hovedforfatter på studiet og overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Der skal dog langtidsstudier til, for at man kan være helt sikker, siger han.

Skadeligt at følge råd

Men det nye danske studie er blot et i en lang række af videnskabelige forsøg fra de senere år, der viser det samme: Nemlig at den kost, type 2-diabetikere er blevet bedt om at spise igennem fire årtier, ikke er optimal til deres sygdom. Thure Krarup siger, at den fedtfattige kostanbefaling dukkede op i 1970’erne og 80’erne, uden at der nogensinde var beviser for, at det var optimalt. Mængden af kulhydrat blev stort set ikke overvejet.

»Det var datidens fedtforskrækkelse, der gjorde, at man kom frem til de råd«, siger han.

Resultatet har været, at man har anbefalet en kost, der sætter diabetikeres blodsukker i vejret, og netop højt blodsukker er problemet i diabetes.

Nogle forskere mener derfor, at det ligefrem er skadeligt for diabetikere at følge myndighedernes råd.

En tidligere diabetesforsker fra Novo Nordisk, rådgiver og forfatter til bogen ’Ud af diabetes 2’ Anette Sams, mener, at myndighederne og Diabetesforeningen »bidrager til at vedligeholde« folks sygdom.

»Med de nuværende danske kostanbefalinger til folk med diabetes 2 vedligeholder man sygdomsprocesserne i stedet for at passivisere – eller måske endda helt at slukke dem«, siger hun.

Også ernæringsprofessor Arne Astrup, Københavns Universitet, mener, at rådene er helt skæve.

»Sundhedsstyrelsen anbefaler diabetikere at spise efter de almindelige kostråd, der indeholder mange kulhydrater. Der har forskningen vist, at hvis du som diabetiker spiser en kost baseret på mange kulhydrater, får det blodsukkeret til at stige, og vægten til at stige. Og det er jo en forværring af sygdommen. Det er utrolig uheldigt«, siger han.

Amerikanerne vælger lowcarb

Astrup kom i 2015 sammen med en stribe internationale forskere med en oversigtsartikel, der anbefaler lavkulhydratkost som første skridt, når folk får konstateret diabetes.

Dengang var det et mindretalssynspunkt. I dag er også de store udenlandske patientforeninger ved at vende på en tallerken.

I oktober sidste år udgav den europæiske diabetesforening sammen med den amerikanske diabetesforening et konsensuspapir, der fastslog, at man kan spise på mange måder som diabetiker, heriblandt lavkulhydratdiæter (lowcarb) og såkaldt middelhavskost.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I maj i år skete der noget endnu mere opsigtsvækkende. Her udgav den amerikanske diabetesforening og en række amerikanske universiteter en konsensusrapport, som skal vejlede læger og diætister i at rådgive diabetikere.

I rapporten fremhæves lavkulhydratdiæter for første gang som den diæt med »mest evidens« for at være gavnlig til at sænke diabetikeres blodsukker og reducere brugen af medicin.

Ifølge de nye anbefalinger skal diabetikere vælge ikkestivelsesholdige grøntsager (altså slut med alle de gulerødder og kartofler), minimere sukker og raffineret korn (hvidt mel og pasta m.m.) og vælge hele råvarer frem for industrivarer. De anbefales at vælge lavkulhydratkost, hvis de gerne vil reducere deres indtag af medicin.

Ændringer på vej

I Danmark har Diabetesforeningen i år også ændret signalerne. Foreningens medlemsmagasin Diabetes fremlagde i februar fire forskellige kostformer, som man kunne spise efter, heriblandt lowcarb-kost såvel som vegetarisk kost, den såkaldte Sense-diæt og en ’nordisk middelhavskost’.

Foreningen har også udgivet kogebogen ’Mæt – på din måde’ med opskrifter fra førnævnte kostformer.

Men læser man Diabetesforeningens pjecer til nye diabetikere, indkøbsguides, madplaner, opskriftsamlinger, og ser deres videoer, er fokuset de traditionelle fedtfattige kostråd.

Diabetesforeningen siger, at de er begyndt at rådgive om både lowcarb, middelhavsdiæt og andre alternativer til standardkosten, når folk ringer til foreningen for at snakke med en diætist.

»For nogle patienter er en lowcarb rigtig god kostform, andre kan ikke holde den, og skal måske have andre kostråd. For nogle er rådet måske bare at spise noget mindre«, siger diætist Cecilie Sandvad, der siger, at »logisk set giver lowcarb god mening, da kulhydrater er det, der får blodsukkeret til at stige. Det er bare ikke den eneste kostform, der kan fungere, hvis man har type 2-diabetes«.

Men hun erkender, at meget af oplysningsmaterialet på deres hjemmeside skal ændres.

»Vi skal opdatere hjemmesiden, så vi også gør den mere inkluderende og omfavnende i forhold til flere kostformer, for det er den ikke lige nu. På en af vores sider står der »Sådan skærer du ned på fedtet«. Det kan være rigtigt for mange med diabetes, men spiser man lowcarb, vil man stejle over det, fordi de fleste på lowcarb spiser mere fedt, så vi skal finde en god balance«, siger hun.

Sundhedsstyrelsen står sammen med Fødevarestyrelsen og Kost- og Ernæringsforbundet bag de officielle anbefalinger til patienter.

»Vi er godt klar over, at der har været nogle nye studier. Lige for tiden er Foreningen af Kliniske Diætister i færd med at gennemgå evidensen, og det afventer vi. Når ekspertgruppen er færdig, vil vi se på det«, siger enhedschef for forebyggelse Niels Sandø.

Men flere synes, det går alt for langsomt. Flere diabetikere, som Politiken har talt med, har sagt deres medlemskab af Diabetesforeningen op og mener ikke, de kan bruge myndighederne til noget. I stedet rådgiver de hinanden i grupper på Facebook.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Professor Arne Astrup siger, at det er prisen for ikke at reagere hurtigt nok.

»Der er lige nu en kæmpe græsrodsbevægelse, hvor tusindvis af diabetikere har droppet de officielle råd og følger lowcarbdiæter, og mange bliver medicinfri. De, der skal rådgive, mister troværdighed, når det går for langsomt. Det kunne man tillade sig før i tiden, før internettet, men det kan man ikke i dag«, siger han.



Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden