I efteråret 2016 kunne man for anden gang på tv se Chris McDonald hjælpe en række danskere ud af deres diabetes 2. Og her i august 2017 blev det med et nyt videnskabeligt studie fra Center for Aktiv Sundhed slået fast, at diabetes 2 nu ikke længere kan kaldes kronisk, når patienten kan træne fysisk, hvilket mange diabetikere ikke kan.
Det er på høje tid, at vi står sammen om at fejre alle eksdiabetikerne, så antallet kan stige proportionalt med stigningen i vores biologiske viden om sygdommen. Kun ved at tale succeserne op og dele den biologiske historie kan vi sikre, at de dystre fremtidsudsigter for 420.000 danskere med diabetes 2 ikke bliver en selvopfyldende profeti.
Når du eller en af dine kære får diagnosticeret type 2-diabetes hos lægen, sker der følgende: Lægen vil forklare dig om sygdommen, fortælle, at du bør tabe dig, udskrive en recept på metformin, henvise dig til det kommunale forløbsprogram og måske anbefale Diabetesforeningen, som vil forberede dig på, at du nu er kronisk syg. I nær fremtid håber jeg i stedet, at lægen vil tænde en gnist i dig ved at fortælle om alle de muligheder, du har for at blive symptom- og sygdomsfri.
I fremtiden vil lægen måske sige:
Vi skal sammen vælge enten en grøn, gul eller rød behandlingsstrategi for dig og din diabetes 2.
Udviklingen i diabetes i Danmark er et skoleeksempel på, at velmenende instruktioner og systemer ikke er vejen ud af sygdom
Hvis vi vælger den grønne strategi, arbejder vi hen imod, at du bliver så rask som muligt. Den kræver en stor indsats fra dig. Du skal på et kursus i biologi og lære om de muligheder, du kan vælge for at blive rask. Skal vi den vej, er det et projekt, som kræver meget af dig. Vi sætter dig på medicin, indtil effekten af din egen indsats forhåbentlig overflødiggør medicinen. Jeg tror på, at du kan klare det, og at det lønner sig for dig. Men det er muligt, at du er en af dem, der faktisk ikke kan ændre din situation, uanset hvor sundhedsfanatisk du lever. Vælger vi i stedet den gule behandlingsstrategi, aftaler vi nogle konkrete justeringer af din livsstil, og vi medicinerer ved siden af.
De anbefalinger, vi giver dig , svarer til de almindelige danske kost- og motionsråd. Det er den gode gammeldags praksis, og den fungerer nogenlunde for langt de fleste. Sygdommen behandles som kronisk, men den kommer under kontrol og forværres kun langsomt. Den røde behandlingsstrategi kan du vælge, hvis du ikke er indstillet på at justere din livsstil. Vi kan give dig medicin, som hjælper et stykke hen ad vejen, men din sygdom vil udvikle sig, og du vil sandsynligvis hurtigt udvikle diabetiske følgesygdomme. Med den røde strategi kommer følgesygdommene langt hurtigere end nødvendigt.
Med disse tre behandlingsstrategier er det patienten, der træffer valget. Og da det er patienten, der skal gøre arbejdet for sin egen skyld, må patienten nødvendigvis træffe afgørelsen – og træffe den videnbaseret. Personligt ejerskab og nuanceret biologisk viden er nøglen ud af diabetesfængslet
Udviklingen i diabetes i Danmark er et skoleeksempel på, at velmenende instruktioner og systemer ikke er vejen ud af sygdom. Tværtimod skal de biologiske færdigheder oprustes, så vi hver især træffer vidensbaserede, situationsbestemte valg. I stedet for at føje instruktioner, som fremmedgør os fra vores egen krop!
At personligt ejerskab, vilje og færdigheder er essentielle komponenter for, at vi mennesker kan udføre komplicerede opgaver, er der intet nyt i. Det har de fleste succesfulde virksomheder vidst længe.
Men selv for den sundhedsbevidste dansker er det en kompleks opgave at holde sig sund og rask i det Danmark, der er blevet normalt. Et danmark med masser af skadelige dogmer om sundhed, og hvor fuldforarbejdede fødevarer, sodavand – billigere end vand – og fysisk inaktivitet er så normalt, at vi sætter spørgsmålstegn ved dem, der undgår det.
Derfor er det selvsagt vigtigt med et sundhedssystem, der yder delegerende støtte og hjælper med færdigheder til at træffe både det kompromisløse og det afbalancerede sunde valg. Men den nye vej ud af diabetesfængslet kræver også noget af sundhedsvæsenet, som skal udbyde ambitiøs sundhedsuddannelse på samme statusniveau so