Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Britt Bager modtog 100.000 kroner i valgkampsstøtte, uden at oplyse donorerne til myndighederne. Ifølge juraprofessorer er det i strid med partistøtteloven.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiet efterforsker, om Venstres Britt Bager har modtaget ulovlig partistøtte

Politiet går ind i efterforskningen af sagen om Venstre-politikeren Britt Bager og ulovlig partistøtte.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Østjyllands Politi efterforsker nu sagen om Britt Bager (V) og ulovlig valgkampsstøtte. Det bekræfter Østjyllands Politi over for Politiken.

Sagen handler om, hvorvidt det er tilladt at hemmeligholde donorer, der kanaliserer penge til politikerne ved hjælp af flere af deres selskaber.

Ifølge partistøtteloven skal identiteten på donorer, der giver over 20.000 kroner til folketingskandidater, oplyses til myndighederne.

Men da Venstres kulturordfører Britt Bager modtog 100.000 kroner i støtte til valgkamp, blev navnene på donorerne ikke indberettet. Det skyldes, at virksomhedsejerne overførte beløbet i bidder af 20.000 kroner fra flere forskellige selskaber.

Det er ikke blot i strid med lovens ånd, men også direkte ulovligt, vurderede to juraprofessorer tilbage i april.

Politiken arbejder på at få en kommentar fra Britt Bager. Hun har tidligere understreget, at hun mener, at hun ikke har gjort noget ulovligt:

»Jeg mener, at vi har overholdt loven, som den er i dag, og hvis det er sådan, at der er nogen, der vil lave lovgivningen om, så må vi se på, hvad ændringsforslagene er, og så tager vi stilling til det, når vi kender dem«.

»Vi følger loven«

Britt Bager var opstillet i Favrskov-kredsen, da hun modtog de 100.000 kroner fra en anonym donor. Hun er siden skiftet til Djurskredsen i Østjyllands Storkreds.

Venstres kredsformand i Djurskredsen, Mogens Høeg Hørning, afviser, at der skulle være sket noget ulovligt i forbindelse med de støttekroner, som Britt Bager har modtaget.

Adspurgt om, hvad han som formand Djurskredsen siger til, at en politiker i hans kreds står over for en efterforskning af fusk med partistøttemidler, svarer Mogen Høeg Hørning:

»Det ser jeg ikke som noget problem. Midt- og Vestjyllands politi har henlagt sagen en gang, så det ser jeg ikke som noget problem. Jeg tror ikke på, at der er blevet begået noget som helst, der ikke kan tåle dagens lys. Overhovedet ikke. Og jeg tror ikke, det er fusk, som det ord, du brugte«.

Så I kommer ikke til at ændre på praksis i forhold til partistøtte?

»Vi følger loven. Nu er Britt (Bager, red.) ny i vores kreds, og vi følger selvfølgelig det, der står, at vi skal følge«.

For fem måneder siden afsluttede Midt- og Vestsjællands Politi en lignende sag om Venstres overtrædelser af partistøtteloven. Sagen blev droppet med henvisning til, at Venstre allerede var blevet idømt en bøde på 10.000 kroner.

Østjyllands Politi vil ikke bekræfte, hvilken anmeldelse der ligger til grund for efterforskningen, men ifølge Randers Amtsavis skyldes det Enhedslistens anmeldelse fra april måned.

Randers Amtsaviser citerer desuden Netavisen Pio for, at politiet i denne uge afhører centrale personer i sagen. Heller ikke det, vil Østjyllands Politi bekræfte.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden