0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Trump-baby vajer over København

Donald Trumps aflysning af sit statsbesøg i Danmark afholder ikke demonstranter for at markere deres modvilje mod præsidenten.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To timer.

Så lang tid tager det at fylde en gigantisk plastikversion af den amerikanske præsident med luft. Derfor var demonstranter tidligt i gang i dag, og nu vajer den enorme, babyficerede udgave af den frie verdens leder over Kongens Nytorv i København.

Men kun to tweets tog det præsident Donald Trump at aflyse sit statsbesøg i København, og derfor er det nu blot demonstranternes barnagtige avatar, der anlægger Danmark visit.

»Rigtig mange af os synes jo, at det nærmest kun giver endnu bedre mening, nu hvor han ikke kommer«, siger Morten Skovgaard.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

11 kubikmeter helium får Trump-ballonen til at svæve i København.

Sammen med den øvrige gruppe aktivister har han i dag været med til at sende Trump-ballonen til vejrs.

»Rent logistisk er det også nemmere. Det var meget tvivlsomt, om vi ville have fået lov til at sætte den op, hvis han rent faktisk havde været her. Så havde hele det amerikanske sikkerhedsopbud også været i gang. Så man kan sige, at nu er det noget nemmere for os at gøre det. Han ikke kommer det ødelægger ikke vores dagsorden, som jo er at larme rigtig meget og gøre opmærksom på, hvor irriterende han er, og hvor meget han opfører sig som et barn«, siger Morten Skovgaard.

Da det kom frem, at aktivisterne ville importere ballonen, der tidligere har været brugt i forbindelse med demonstrationer mod Donald Trump i London, gav det anledning til diskussioner om handlingens signalværdi. Nogle argumenterede for, at man gør sig skyldig i sin egen anklage om barnagtighed, når man bruger en enorm babyballon til at formidle en holdning om, at præsidenten opfører sig barnligt.

Men folk må selv bestemme, hvilket budskab de mener, ballonen sender. Sådan lyder det fra aktionens koordinator, Nanna Zerlang.

»Det er jo en stor ballon. Så folks tanker, og hvad de nu måtte have, kan de jo fylde i ballonen. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert«, siger Nanna Zerlang.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

I højre hånd har Trump sin smartphone, der flittigt bliver brugt til at sende tweets ud til hans følgere verden over.

Måtte ikke købe Grønland

Ballonen kommer i dag til at svæve over Kongens Nytorv indtil klokken 19. Den er fyldt med 11 kubikmeter helium, vejer 15 kilo og er den oprindelige ud af i alt fire Trump-balloner, der er produceret i verden.

Klokken 17 holder flere organisationer demonstration mod præsidenten ved den amerikanske ambassade.

Donald Trump aflyste sit statsbesøg i Danmark med få ugers varsel, da hans interesse i at købe Grønland blev mødt med mærkatet ’absurd’ af statsminister Mette Frederiksen. Trump har siden også aflyst sit planlagte statsbesøg i Polen, fordi den massive orkan Dorian ser ud til at ramme USA’s sydøstlige kystlinje, hvilket kan medføre store ødelæggelser.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Sådan så Trump-ballonen ud, inden den blev pustet op.