0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Borgmestre vil have gamle dieselbiler ud af storbyerne

Alle landets kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner, mener borgmestre fra de største byer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Borgerne i de store byer skal have mulighed for at indåne renere luft end tilfældet er i dag. Derfor vil borgmestrene fra de fire største byer have, at alle landets kommuner skal have mulighed for at indføre miljøzoner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der skal gøres mere for at få en renere luft i de største byer herhjemme.

Derfor foreslår borgmestrene fra landets fire største byer, at regeringen blandt andet gør det muligt at udelukke de ældste dieselpersonbiler fra miljøzonerne, der løber rundt om byerne.

»Det her er ikke en krig mod biler, men en krig mod sundhedsskadelig udstødning fra dieselbiler«.

»Derfor er vi nødt til at begynde også at stille miljøkrav til de personbiler, der skal køre i vores byer - i første omgang til de mest forurenende dieselbiler«, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i en pressemeddelelse.

Ifølge DR foreslår de fire borgmestre, at forbuddet skal gælde alle dieselbiler, der er indregistreret før 2012. I dag findes der godt 800.000 personbiler, der kører på diesel. Af dem er cirka 380.000 registreret før 2012, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har lavet for DR. Borgmestrene foreslår, at forbuddet indføres i 2022, og til den tid er det forventningen, at andelen af persondieselbiler fra før 2012 er mindre.

Borgmestrene, der ud over København kommer fra Aarhus, Odense og Aalborg, foreslår også, at alle landets kommuner skal have lov til at indføre miljøzoner, hvis der lokalt er problemer med luftforurening.

Herhjemme dør omkring 4000 danskere for tidligt hvert eneste år på grund af luftforurening. Derudover medfører forureningen en række følgesygdomme og sundhedsmæssige konsekvenser.

Nye krav på vej mod lastbiler

Der er mange kilder til forureningen, men i de trafikerede gader i de store byer er forurening fra transportsektoren dominerende - særligt i myldretiden.

»Vi ved, at flere hundrede danskere dør af forurening fra vores veje. Samtidig fører partikelforureningen til tusindvis af sygetimer«.

»Derfor skal luften i de store byer, hvor folk er mest udsat, være meget renere. Jo hurtigere vi kommer i gang, desto større vil effekten være«, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Som det er i dag, så stiller miljøzonerne kun krav til meget gamle lastbiler og busser.

Der er i forvejen nye krav på vej til lastbiler, busser og varebiler. Men de fire borgmestre ønsker altså at inkludere gamle dieselbiler i de nye krav.

ritzau og politiken