Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningPå 6 år er de helt unge i socialt udsatte boligområder blevet mindre kriminelle. Siden 2011 er en fjerdedel færre af de såkaldte lillebrødre på 10 til 14 år blevet mistænkt for kriminalitet, som ville udløse en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder.
Det viser en ny evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og Rambøll.
»Det er en positiv udvikling og udtryk for, at den tidlige forebyggelsesindsats er den rigtige vej at gå. Der er behov for et stærkt opsøgende arbejde med at finde frem til ’lillebrødrene’, som er i risiko for at havne i kriminalitet«, siger chefanalytiker ved Vive Gunvor Christensen, der er hovedforfatter til evalueringen.
Antallet af mistanker er stadig 3 gange højere i de socialt udsatte boligområder end i resten af befolkningen. Fra 2011 til 2017 er antallet af mistanker faldet fra 15 til 10 per 1.000 børn i udsatte områder, hvor tallet på landsplan i hele perioden har ligget på 4 per 1.000 børn.
»Vi har alle sammen hørt historierne om, at der er mere kriminalitet i de udsatte boligområder, og det er der også. Men nu ser vi, at udviklingen vender for de helt unge. Indsatserne giver pote«, siger Gunvor Christensen.
I samme periode står udviklingen dog nærmest helt stille for de 15-20-årige, som ifølge Gunvor Christensen er langt sværere at ramme, fordi de ofte allerede er endt i kriminalitet. Det gælder altså om at nå dem, inden de stifter bekendtskab med det kriminelle miljø.
Hos Center for Boligsocial Udvikling nikker centerleder Birgitte Mazanti genkendende til udfordringerne med at ramme de ældre og peger på, at forebyggelse er styrken i de boligsociale indsatser.
»Vi ser to ting, der især virker kriminalitetsforbyggende. Det ene er, at den boligsociale indsats rammer de 10-14-årige, som er nemmere at påvirke. De er ikke groet fast, som nogle af de ældre kan være, hvor det er svært at få fat i dem. Det andet er, at den boligsociale indsats er rigtig god til at samle de lokale aktører, som kan være med til at afhjælpe problemerne«, siger Birgitte Mazanti.
Lommepenge og fritidsjobs
Et af de projekter, der skaber resultater, er lommepenge- og fritidsjobordninger, fortæller Michael Hedegaard Jensen, der er sekretariatsleder for indsatsen i Urbanplanen på Amager.
»Vi skaber for eksempel fritidsjobs, hvor unge hjælper ældre beboere med at holde deres have ren og ordentlig. Vi ved, at det virker. De får et job, som de lærer af, og de får en anerkendt position i deres fritid«, siger Michael Hedegaard Jensen.
Ordningerne er et samarbejde mellem barnet, familien, arbejdspladsen og de kommunale parter, og her har de boligsociale indsatser en klar fordel.
»Vi står midt i det hele. Vi er tæt på de udsatte familier, og den position er en fordel. Det giver mulighed for at målrette helhedsorienterede indsatser over for de udsatte familier«, siger Michael Hedegaard Jensen.
