Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Andersen
Foto: Anders Andersen

I Urbanplanen har de gode erfaringer med fritids- og lommepengejobs, som f.eks. havearbejde, der skabes i samarbejde med den frivillige organisation FRAK.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Færre kriminelle unge i udsatte boligområder

I socialt udsatte boligområder er kriminaliteten blandt de helt unge faldet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På 6 år er de helt unge i socialt udsatte boligområder blevet mindre kriminelle. Siden 2011 er en fjerdedel færre af de såkaldte lillebrødre på 10 til 14 år blevet mistænkt for kriminalitet, som ville udløse en sigtelse, hvis de var over den kriminelle lavalder.

Det viser en ny evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) og Rambøll.

»Det er en positiv udvikling og udtryk for, at den tidlige forebyggelsesindsats er den rigtige vej at gå. Der er behov for et stærkt opsøgende arbejde med at finde frem til ’lillebrødrene’, som er i risiko for at havne i kriminalitet«, siger chefanalytiker ved Vive Gunvor Christensen, der er hovedforfatter til evalueringen.

Antallet af mistanker er stadig 3 gange højere i de socialt udsatte boligområder end i resten af befolkningen. Fra 2011 til 2017 er antallet af mistanker faldet fra 15 til 10 per 1.000 børn i udsatte områder, hvor tallet på landsplan i hele perioden har ligget på 4 per 1.000 børn.

»Vi har alle sammen hørt historierne om, at der er mere kriminalitet i de udsatte boligområder, og det er der også. Men nu ser vi, at udviklingen vender for de helt unge. Indsatserne giver pote«, siger Gunvor Christensen.

I samme periode står udviklingen dog nærmest helt stille for de 15-20-årige, som ifølge Gunvor Christensen er langt sværere at ramme, fordi de ofte allerede er endt i kriminalitet. Det gælder altså om at nå dem, inden de stifter bekendtskab med det kriminelle miljø.

Hos Center for Boligsocial Udvikling nikker centerleder Birgitte Mazanti genkendende til udfordringerne med at ramme de ældre og peger på, at forebyggelse er styrken i de boligsociale indsatser.

»Vi ser to ting, der især virker kriminalitetsforbyggende. Det ene er, at den boligsociale indsats rammer de 10-14-årige, som er nemmere at påvirke. De er ikke groet fast, som nogle af de ældre kan være, hvor det er svært at få fat i dem. Det andet er, at den boligsociale indsats er rigtig god til at samle de lokale aktører, som kan være med til at afhjælpe problemerne«, siger Birgitte Mazanti.

Lommepenge og fritidsjobs

Et af de projekter, der skaber resultater, er lommepenge- og fritidsjobordninger, fortæller Michael Hedegaard Jensen, der er sekretariatsleder for indsatsen i Urbanplanen på Amager.

»Vi skaber for eksempel fritidsjobs, hvor unge hjælper ældre beboere med at holde deres have ren og ordentlig. Vi ved, at det virker. De får et job, som de lærer af, og de får en anerkendt position i deres fritid«, siger Michael Hedegaard Jensen.

Ordningerne er et samarbejde mellem barnet, familien, arbejdspladsen og de kommunale parter, og her har de boligsociale indsatser en klar fordel.

»Vi står midt i det hele. Vi er tæt på de udsatte familier, og den position er en fordel. Det giver mulighed for at målrette helhedsorienterede indsatser over for de udsatte familier«, siger Michael Hedegaard Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det handler ikke om etnicitet

I socialt udsatte boligområder bor der ofte mange med anden etnisk baggrund end dansk. Men ifølge evalueringen er der ikke noget, der tyder på, at etnicitet i sig selv er en faktor.

»Der er en overrepræsentation af børn med anden etnisk baggrund, men det er vigtigt at holde fast i, at det handler om børn med en svær socioøkonomisk baggrund. Når vi kigger i vores data, så er der ikke noget, der tyder på, at overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne skyldes nogle bestemte kulturelle værdier og normer; det handler til stadighed om socioøkonomisk ulighed i samfundet«, siger Gunvor Christensen.

»Når vi ser på, hvad det er for risikofaktorer, der ligger bag, så er det nøjagtig de samme, der gælder for børn og unge i resten af samfundet«, siger hun.

Risikoen for at ende i kriminalitet er ifølge evalueringen langt højere, hvis barnet for eksempel har en forælder eller søskende, der har en dom. Tilknytning til skolen er også en af de vigtigste faktorer, og det er meget ofte børn og unge med højt fravær, der begår kriminalitet.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden