0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tusindvis af ukendte telefejl: Efter syv måneders granskning står dansk politi med lidt af et problem

Politiet kan ikke afgøre, om der har været fejl i teledata i over 5.000 sager. Oprydningsarbejdet er vanskeligt, siger formand for kontrolgruppe.

Danmark

Skandalen om politiets fejlagtige teleoplysninger gennem godt 8 år kan have betydet, at uskyldige er blevet dømt. Men i det enorme oprydningsarbejde, der skal afklare, om justitsmord har fundet sted i de berørte 11.000-12.000 sager, står politi og anklagemyndighed efter 7 måneders granskning med lidt af et problem: Kun i hver anden sag, i alt 5.551 straffesager, har det været muligt at genfinde de bearbejdede teledata, som politiet brugte i efterforskningen.

Det kan udledes af en rapport om politiets teledata, som revisions- og konsulenthuset Deloitte har udarbejdet. Rigspolitiet bekræfter over for Politiken, at man kun har indsigt i omkring hver anden sag. Konsekvensen er, at man i over 5.000 sager som udgangspunkt ikke kan få vished for, om der var fejl i de teledata, der blev brugt i efterforskningen.

»Øvelsen, der ikke startede med at være nem, er ikke blevet lettere undervejs. Men opgaven skal stadig løses, og det er vi i gang med«, siger landsdommer Olaf Tingleff. Han er formand for den uafhængige kontrolgruppe, der fører tilsyn og skal fastsætte retningslinjer for oprydningsarbejdet på foranledning af justitsministeren.

Rigspolitiet har gennem otte et halvt år bearbejdet og oversat de rå teledata, som indhentes hos teleselskaberne. Men denne såkaldte konvertering har affødt en lang række fejl og mangler i datamaterialet. Eksempelvis er data om opkald eller aktive telefoner ved et gerningssted forsvundet. Derudover har der været fejl i de rådata, som teleselskaberne har leveret.

Ifølge Politikens oplysninger har politiet i perioden siden 2011 genfundet omkring 98 procent af alle de indhentede rådata fra teleselskaberne. Men de konverterede data, som politiet reelt har brugt i efterforskningen, er altså kun gemt i hvert andet tilfælde. For at vurdere om der var fejl, skal begge datasæt sammenlignes.

Frit lejde til at finde gamle data

Siden foråret har politifolk over hele landet derfor gennemrodet databaser, e-mails, usb-stik og arbejdscomputere for at finde teleoplysninger frem fra ældre straffesager. De har endda fået lovning fra Rigspolitiets hr-direktør på, at de ikke vil blive tjenstligt santioneret, hvis de finder materiale, som efter loven burde have været slettet, viser en aktindsigt, som Politiken har fået.

I en mail understreger Rigspolitiet, at »arbejdet med at fremfinde oprindeligt konverteret data pågår fortsat«.

For professor i forvaltningsret Michael Gøtze er sagen et eksempel på, hvordan juraen halter efter den teknologiske udvikling. Store systemfejl får vidtrækkende og uforudsigelige konsekvenser, som juraen slet ikke har taget højde for.

»Det lyder som en overordentlig svær øvelse, at man nu står med en bunke på over 5.000 sager, hvor det ikke umiddelbart kan afklares, om der har været fejl. Man skal indtænke retssikkerheden i den videre proces, men er formentlig nødt til at lave en systematik og prioritere sager fra, da det ellers vil tage mange år at tygge sig igennem hver sag«, siger Michael Gøtze fra Københavns Universitet.

Rigsadvokaten medgiver, at de manglende datasæt gør oprydningen sværere.

»Det vil generelt være en fordel både at have konverterede data og rådata til rådighed, når gamle sager gennemgås. Så længe rådata er til stede, bør det dog som udgangspunkt være muligt at efterprøve, om teledata understøtter det resultat, man i sin tid er kommet frem til«, siger rigsadvokat Jan Reckendorff i en mail.

Det store ansvar for at tilse retssikkerheden og udarbejde retningslinjer for oprydningen efter teleskandalen har den uafhængige kontrolgruppe fået. Formand Olaf Tingleff fortæller, at »der må fastsættes nogle kriterier og træffes nogle vanskelige konkrete beslutninger«.




Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?