Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen vil skrue ned for samfundstjeneste i voldssager og skrue op for fængselsstraf.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samfundstjeneste begrænses: Flere skal direkte i fængsel for vold

Regeringen vil skrue op for fængselsstraf og ned for samfundstjeneste i voldssager. Det vil føre til flere ofre, advarer organisationer og støttepartier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Voldsforbrydere skal i højere grad sendes direkte i fængsel og i mindre grad idømmes samfundstjeneste, end tilfældet er i dag. Sådan lyder et netop fremsat lovforslag fra regeringen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår konkret at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige.

Regeringen begrunder blandt andet sit ønske om mere fængsel til voldsdømte med »hensynet til offeret og til befolkningens generelle retsfølelse«.

Men mere fængsel og mindre samfundstjeneste vil blot øge risikoen for, at voldsdømte efter endt afsoning begår ny vold, lyder advarslerne fra en række organisationer og partier.

»Vi har gode erfaringer med samfundstjeneste. Ved domstolene ser vi jo relativt sjældnere personer idømt samfundstjeneste end personer, der idømmes fængsel«, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

Hos Det Kriminalpræventive Råd vurderer man ligeledes, at en øget brug af fængselsdomme kan betyde flere tilbagefald til voldskriminalitet og dermed flere ofre.

»Der er en risiko for, at vi kommer til at opleve mere kriminalitet og dermed også flere ofre, fordi vi generelt ser et større tilbagefald ved fængsel end samfundstjeneste«, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.

Antallet af voldsofre stiger

Antallet af voldsofre har ifølge tal fra Danmarks Statistik været stigende i de seneste tre år. Sidste år var der i alt 13.863 ofre for vold. Det svarer til en stigning på 13 procent siden 2016.

Bekymringen for mere voldelig kriminalitet møder man også hos Retspolitisk Forening.

»Hvis lovændringen bliver til virkelighed, og vi får flere ubetingede straffe, vil der være risiko for en større tilbagefaldsprocent. Så kommer der nye forbrydelser fra den samme person, og det er jo skidt for vedkommende og hans familie, det er skidt for ofrene, og dermed er det også skidt for samfundet«, siger formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, at voldsforbrydere i for høj grad slipper med samfundstjeneste.

»Det er sådan en populistisk holdning om, at man vil være tough on crime«, siger formand Kristian Mølgaard.

Foreningen anbefaler at fastholde den nuværende linje i voldssager.

Regeringens støttepartier kritiserer regeringen.

»Jeg ønsker mig, at vi går den modsatte vej og får mere samfundstjeneste og ikke mindre. For hele pointen med vores straffesystem er jo, at vi gerne vil have folk til at begå mindre kriminalitet. Ikke mere«, siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.

SF og EL mener, at regeringen bør trække lovforslaget tilbage.

»På nuværende tidspunkt er vores fængsler også ved at revne af kapacitetsmangel. Er det virkelig tidspunktet, hvor vi skal have endnu flere derind, som gør problemerne endnu værre? Det er måske ikke udtryk for klog retspolitik«, siger SF’s Karina Lorentzen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

S og V: Voldsdømte skal i fængsel

Det har ikke været muligt at interviewe justitsministeren, som er på efterårsferie. Men Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er opmærksom på risikoen for tilbagefald til kriminalitet ved fængselsstraffe, hvilket han kalder et »problem«.

»Det ændrer bare ikke ved, at hvis man har begået et overgreb mod et barn, gentagne gange har lavet personfarlig kriminalitet eller har udøvet stor skade på et offer, så mener vi ikke, at man som udgangspunkt skal have mulighed for at få samfundstjeneste«, siger Jeppe Bruus.

Venstre vil stemme for lovforslaget, og dermed har regeringen sit flertal på plads. For retsordfører Inger Støjberg (V) er der ikke så meget at rafle om:

»Hvis man er voldsdømt, mener jeg, at man hører til i et fængsel og ikke ude på gaden«, siger hun.

Foreningen Hjælp Voldsofre anerkender, at der kan være større risiko for tilbagefald til voldskriminalitet, når en gerningsmand har været i fængsel, men foreningen ser alligevel positivt på regeringens forslag, siger sekretariatsleder Henrik Munkholm:

»Hvis man som offer efter kort tid støder ind i sin gerningsmand tilfældigt nede i byen, kan man blive bitter og frustreret. Så fra ofrenes synspunkt er det et positivt forslag, for de kan se, at der vil være en konsekvens ved det, gerningsmanden har gjort«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden