0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Regeringen vil skrue ned for samfundstjeneste i voldssager og skrue op for fængselsstraf.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Samfundstjeneste begrænses: Flere skal direkte i fængsel for vold

Regeringen vil skrue op for fængselsstraf og ned for samfundstjeneste i voldssager. Det vil føre til flere ofre, advarer organisationer og støttepartier.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Voldsforbrydere skal i højere grad sendes direkte i fængsel og i mindre grad idømmes samfundstjeneste, end tilfældet er i dag. Sådan lyder et netop fremsat lovforslag fra regeringen.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) foreslår konkret at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om simpel og grov vold, hvor gerningsmanden tidligere er dømt for personfarlig kriminalitet, offeret har været særligt værgeløst, eller hvor skaderne har været betydelige.

Regeringen begrunder blandt andet sit ønske om mere fængsel til voldsdømte med »hensynet til offeret og til befolkningens generelle retsfølelse«.

Men mere fængsel og mindre samfundstjeneste vil blot øge risikoen for, at voldsdømte efter endt afsoning begår ny vold, lyder advarslerne fra en række organisationer og partier.

»Vi har gode erfaringer med samfundstjeneste. Ved domstolene ser vi jo relativt sjældnere personer idømt samfundstjeneste end personer, der idømmes fængsel«, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

Hos Det Kriminalpræventive Råd vurderer man ligeledes, at en øget brug af fængselsdomme kan betyde flere tilbagefald til voldskriminalitet og dermed flere ofre.

»Der er en risiko for, at vi kommer til at opleve mere kriminalitet og dermed også flere ofre, fordi vi generelt ser et større tilbagefald ved fængsel end samfundstjeneste«, siger sekretariatschef Anna Karina Nickelsen.

Antallet af voldsofre stiger

Antallet af voldsofre har ifølge tal fra Danmarks Statistik været stigende i de seneste tre år. Sidste år var der i alt 13.863 ofre for vold. Det svarer til en stigning på 13 procent siden 2016.

Bekymringen for mere voldelig kriminalitet møder man også hos Retspolitisk Forening.

»Hvis lovændringen bliver til virkelighed, og vi får flere ubetingede straffe, vil der være risiko for en større tilbagefaldsprocent. Så kommer der nye forbrydelser fra den samme person, og det er jo skidt for vedkommende og hans familie, det er skidt for ofrene, og dermed er det også skidt for samfundet«, siger formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater mener ikke, at voldsforbrydere i for høj grad slipper med samfundstjeneste.

»Det er sådan en populistisk holdning om, at man vil være tough on crime«, siger formand Kristian Mølgaard.

Foreningen anbefaler at fastholde den nuværende linje i voldssager.

Regeringens støttepartier kritiserer regeringen.

»Jeg ønsker mig, at vi går den modsatte vej og får mere samfundstjeneste og ikke mindre. For hele pointen med vores straffesystem er jo, at vi gerne vil have folk til at begå mindre kriminalitet. Ikke mere«, siger retsordfører Rosa Lund fra Enhedslisten.

SF og EL mener, at regeringen bør trække lovforslaget tilbage.

»På nuværende tidspunkt er vores fængsler også ved at revne af kapacitetsmangel. Er det virkelig tidspunktet, hvor vi skal have endnu flere derind, som gør problemerne endnu værre? Det er måske ikke udtryk for klog retspolitik«, siger SF’s Karina Lorentzen.

Annonce

S og V: Voldsdømte skal i fængsel

Det har ikke været muligt at interviewe justitsministeren, som er på efterårsferie. Men Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er opmærksom på risikoen for tilbagefald til kriminalitet ved fængselsstraffe, hvilket han kalder et »problem«.

»Det ændrer bare ikke ved, at hvis man har begået et overgreb mod et barn, gentagne gange har lavet personfarlig kriminalitet eller har udøvet stor skade på et offer, så mener vi ikke, at man som udgangspunkt skal have mulighed for at få samfundstjeneste«, siger Jeppe Bruus.

Venstre vil stemme for lovforslaget, og dermed har regeringen sit flertal på plads. For retsordfører Inger Støjberg (V) er der ikke så meget at rafle om:

»Hvis man er voldsdømt, mener jeg, at man hører til i et fængsel og ikke ude på gaden«, siger hun.

Foreningen Hjælp Voldsofre anerkender, at der kan være større risiko for tilbagefald til voldskriminalitet, når en gerningsmand har været i fængsel, men foreningen ser alligevel positivt på regeringens forslag, siger sekretariatsleder Henrik Munkholm:

»Hvis man som offer efter kort tid støder ind i sin gerningsmand tilfældigt nede i byen, kan man blive bitter og frustreret. Så fra ofrenes synspunkt er det et positivt forslag, for de kan se, at der vil være en konsekvens ved det, gerningsmanden har gjort«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden