Mit hjem er mit slot, siger man.
Bor man til leje, er der dog en anden, der ejer ’slottet’: Udlejeren.
I hovedstaden er det i stigende omfang udenlandske kæmpekoncerner, der overtager eller bygger udlejningsejendommene.
Du kan finde mange af dem ved at tage en tur ind over byen på kortet herunder. De store danske pengetanke på boligmarkedet er også med.
Politiken har her kortlagt besiddelserne hos en stor del af de seneste fem års mest offensive opkøbere.
Klik til og fra på signaturerne til venstre for at vælge de ejendomsselskaber, du vil se.
I årene 2016-2018 kom over 70 procent af alle investeringer i beboelse i København fra svenske, amerikanske, tyske, britiske og andre ikke-danske kapitalfonde, ejendomsselskaber og pensionskasser.
Af Politikens opgørelse fremgår det, at det svenske Heimstaden er den ubetinget største af de senere års offensive investorer.
Blackstone finder man som ejer af op mod 180 forskellige adresser. I samme niveau ligger det danske Core Property Management. Svenske Balder og britiske Pears er også højt oppe på listen over store investorer de seneste år.
Imens har boligminister Kaare Dybvad Bek (S) kaldt til kamp for at stoppe den amerikanske kapitalfond Blackstone »og andre kortsigtede spekulanter«, som han skrev på sin facebookside i fredags. Hvem de andre kortsigtede spekulanter er, har han ikke sagt.
Men samme fredag havde boligministeren lanceret en firepunkts plan, der skal gøre det sværere for de store pengetanke at opkøbe og renovere danskernes lejeboliger og derefter hæve huslejen. Især skal indgrebet ramme dem, der vil hive en hurtig gevinst til sig og så sælge ejendommene igen til en højere pris.
De kommende uger og måneder vil vise, om den brogede skare af investorer fortsætter deres massive indtog i den københavnske boligmasse. Eller om de skræmmes væk af de politiske indgreb.
Metode:
Politiken Research har med udgangspunkt i ca. 60.000 ejendomshandler i Københavns og Frederiksberg Kommune i årene 2015 til juni 2019 indkredset aktører, der har købt flest boliger/ejendomme i perioden.
På den baggrund har Politiken fået lavet en særkørsel i den statslige database Den Offentlige Informationsserver (OIS) på, hvilke ejendomme nogle af de mest købende virksomheder som kapitalfonde og pensionsselskaber ejer pr. juni og oktober 2019.
I det omfang det har været muligt pba. oplysningerne om benyttelsesformål i datasættet, er alle ejendomme fjernet, som i OIS er registreret som ikke-beboelse (dvs. erhvervsejendom, fabrik og lager, privat institution, serviceejendom m.fl). Det kan dog ikke udelukkes, at der optræder f.eks. erhvervsejendomme på kortet.
Data giver ikke mulighed for at afgøre, om der er tale om ejerlejligheder med henblik på udlejning eller videresalg.
Den enkelte virksomhed ejer ikke nødvendigvis alle lejligheder i en opgang. Ofte har der været foretaget videresalg, så virksomheden i nogle tilfælde kun ejer en enkelt lejlighed på adressen. Ejerskab af én enkelt lejlighed på en adresse vil forekomme i datasættet, men ellers er det tilstræbt at medtage adresser, hvor virksomheden ejer minimum to lejligheder.
Opgørelsen er forsøgt tilbageført til de reelle ejere, men er ikke 100 procent dækkende. Fx benytter flere af fondene/selskaberne en vidt forgrenet selskabsstruktur til opkøb, og ejendomme kan følgelig være overset.
Opgørelsen er derfor udtryk for et minimum af boliger/ejendomme, virksomhederne ejer på tidspunktet for særkørslen.
Research: Jens Høyer Jensen og Gitte Rønberg, Politiken Research
