Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Partier vil stække Mattias Tesfayes magt

Det bør være Folketinget, der kan frakende et statsborgerskab, mener partier. Minister afviser kritikken.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) står til at få for stor magt, mener flere partier. Det skyldes, regeringen med et nyt lovforslag vil lade det være op til ministeren alene at afgøre, om personer med dobbelt statsborgerskab skal have frataget det danske.

I lovforslaget, der skal hastebehandles i Folketinget i denne uge, står der, at det som udgangspunkt vil være udlændinge- og integrationsministeren, der vurderer, om en person skal have frataget sit danske statsborgerskab, fordi vedkommende har gjort noget, der er til alvorlig skade for Danmarks interesser.

Men den beslutning bør i stedet være op til et flertal i Folketinget, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

»Det skal være Indfødsretsudvalget, der fratager statsborgerskabet fra personer, som eksempelvis har kæmpet for Islamisk Stat. Det er jo også Indfødsretsudvalget, der tildeler statsborgerskab, og derfor er det logisk, at det ikke alene ligger hos en minister«, siger han.

I SF er gruppeformand Jacob Mark på linje:

»At tage statsborgerskabet fra nogen er en indgribende beslutning, som det er oplagt, at et flertal er inde over«, siger Mark.

I modsætning til DF mener han, at der efterfølgende bør komme en domstol ind over.

Radikale Venstre erklærer sig meget skeptisk over for, at regeringen lægger op til at kunne fratage statsborgerskabet fra personer uden om domstolene, og har ikke taget endeligt stilling til lovforslaget. Indfødsretsordfører Andreas Steenberg (R) kalder dog DF’s forslag »fornuftigt«.

»Det kan medføre mere åbenhed, og der kan komme en diskussion af det, inden man bare tager statsborgerskabet fra en person. Der kan jo komme sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt vedkommende er terrorist eller ej«, siger han.

Regeringen kan dog få hjælp fra Venstre, der alene kan sikre et flertal. Her mener indfødsretsordfører Morten Dahlin ikke, at Folketingets partier skal blandes ind i beslutningen.

»Vi frygter, at det kan blive for politiseret, hvis det bliver hevet ned i et udvalg«, siger han.

Amnesty: Et kæmpestort problem

Hos Amnesty kalder chefjurist Claus Juul det for et »kæmpestort retssikkerhedsmæssigt problem«, at det ifølge regeringen ikke længere skal være domstolene, der træffer beslutning om at fratage et dansk statsborgerskab.

Han mener heller ikke, at det vil være klogt at lade Folketinget tage statsborgerskabet fra folk.

»Så risikerer vi at komme ud i en politiseren, som det her er alt for alvorligt til. Vi har behov for den besindighed, der ligger i domstolskontrol«, siger han.

Eva Smith, juraprofessor emerita ved Københavns Universitet, mener, at regeringens forslag er på kanten af grundloven.

»Det er hverken et udvalg i Folketinget eller en ministers beslutning. Man blander sig i et område, som er domstolenes, nemlig vurderingen af, hvorvidt folk har overtrådt straffeloven«, siger hun.

Mattias Tesfaye afviser kritikken og minder om, at en ministers beslutning om at tage et dansk statsborgerskab fra en person efterfølgende vil kunne indbringes for en domstol. Det skal dog ske senest efter fire uger.

»Jeg mener, at den person, der træffer afgørelse om at fratage et statsborgerskab, skal kunne stilles for en dommer, hvis magten misbruges. Især når det er så indgribende. Det kan en minister som øverste forvaltningschef. Og det kan medlemmer af Folketinget ikke. Magt og ansvar skal følges ad. Det er et vigtigt princip i en retsstat«, siger han i et skriftligt svar.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden