0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Peter Thielst og sønnerne Birk og Niels kan ikke flytte fra rækkehuset i København, hvor de betaler 65.000 kroner mere i boligskat årligt, end de var blevet stillet i udsigt. Det kan nu fortsætte i tre år længere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligskatter stiger med 3 milliarder uden et indgreb

Staten får en gevinst på 3 milliarder om året i tre år, fordi nye boligskatteregler nu bliver udskudt. Boligejere på landet går glip af skattelettelse, mens man i byerne får ekstra skatteregning, hvis politisk forhandling ikke afværger det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skævhederne i opkrævningen af ejendomsskatter vil fortsætte frem til 2024. Det står klart, efter at it-kaos har fået skatteminister Morten Bødskov (S) til endnu en gang at udskyde de nye boligskatteregler, denne gang med tre år.

800.000 boligejere har siden 2013 betalt 14 milliarder kroner for meget i boligskatter på grund af de fejlagtige vurderinger, og Skats vurderinger af fuldstændig ens boliger har i en række tilfælde været forskellige.

Den nye udskydelse vil udløse en skatteforhøjelse på omkring 3 milliarder kroner om året i tre år, medmindre politikerne bag aftalen om fremtidens boligskatter beslutter noget andet, oplyser Skatteministeriet. Statskassen vil dermed samlet få en gevinst på omkring 9 milliarder kroner.

Skatteforhøjelsen opstår blandt andet, fordi regeringen lægger op til at tage nye, forhøjede vurderinger i brug allerede fra næste år. De lavere skattesatser, der ifølge aftalen skulle følge med, vil til gengæld først komme boligejere og lejere til gavn i 2024.

»Der kommer et ekstra provenu på 3 milliarder, og det synes vi er en dårlig idé«, siger Ole Hækkerup, der er direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, som sammen med realkreditinstitutter var indkaldt til en orientering onsdag morgen.

2 af de 3 milliarder vil blive betalt af boligejere i de tynderebefolkede områder. Fra 2021 til 2023 vil de gå glip af den skattelettelse, de var stillet i udsigt, fordi skattesatserne ville blive sat ned. Det beløb bør boligejerne have tilbagebetalt senere, mener Ole Hækkerup.

Den tredje milliard kroner vil blive opkrævet hos de nuværende parcelhusejere i de større byer, som vil få en stigning i grundskylden på op til 7 procent om året i de tre år. En stigning, de ifølge boligaftalen skulle være friholdt for fra 2021, og det bør regeringen sikre, mener Dansk Ejendomsmæglerforening.

»Det kan ikke være meningen, at staten skal have et ekstra provenu, for budgettet i dag må jo bygge på de beløb, som man regnede med i boligskatteaftalen«, siger Ole Hækkerup.

Uklarhed om skat

Morten Bødskov indledte onsdag forhandlinger med de partier, der står bag aftalen om de nye boligskatter. Forinden sagde han på et pressemøde, at han »var både overrasket og ærgerlig« over udsættelsen af de nye boligskatteregler.

Ministeren erkendte, at udsættelsen vil føre til en stigning i boligskatterne i de kommende år. Skal der ændres på det?, spurgte ministeren. Han gav ikke selv noget klart svar, men lod det være op til de kommende forhandlinger med Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

I de forhandlinger vil »regeringens pejlemærke« være, at skatteforliget skal fastholdes, og at »boligskatterne ikke skal stige mere end i det oprindelige forlig«. Hvad det så betyder for boligejeres skattebetaling, må afklares »i de konkrete drøftelser«, sagde ministeren. »Mit håb er, at vi hurtigt kan finde den bedst mulige model«.

Ministeren forklarede, at det var et brev fra Statens It-råd, der lå i ministeriet, da han kom fra sommerferie, som har overbevist ham om, at det var nødvendigt at udskyde anvendelsen af de nye boligskatteregler.

»Rådet vurderer, at det absolut ikke er realistisk at have it-elementerne klar, så boligskattereglerne kan træde i kraft i 2021«, sagde han.

Samtidig vurderer rådet, at staten ikke vil være i stand til at overtage opgaven med at opkræve grundskyld, som kommunerne har i dag, fra 2021.

Den nye tidsplan indebærer, at Vurderingsstyrelsen skal begynde at udsende de nye vurderinger af ejerboliger i etaper fra andet halvår 2020 og til formentlig ind i 2022. Vurderingerne skal gælde fra 1. januar 2020, selv om boligejerne ikke kender dem på det tidspunkt, og de nye – højere – vurderinger skal udgøre grundlaget for beskatningen fra 2021.

Annonce

Når arbejdet med at vurdere ejerboliger er overstået, vil Vurderingsstyrelsen gå i gang med at vurdere erhvervsejendomme, private udlejningsbyggerier, andelsboliger og almene boliger. Disse vil så i de store byer kunne se frem til på et senere tidspunkt at få en ekstra opkrævning for grundskyld som følge af de højere vurderinger, der skal gælde fra 2022.

Forskelsbehandling

Politiken dokumenterede i 2014, at Skats ejendomsvurderinger systematisk gav rabat til folk i lejligheder i de store byer, mens ejere af parcelhuse blev hårdt beskattet. Skat afviste forskelsbehandlingen, men den blev erkendt i Skatteministeriet i oktober 2015.

Med udsættelsen får skævhederne nu lov at fortsætte. Det samme gør de høje beskatninger, som køberne af en række nye ejendomme har oplevet. Blandt dem omkring 40 boligejere i Nordhavn i København, som var stillet en grundskyld på 21.000 kr. i udsigt af Skat, men fik en regning på 84.000 kr. Den kan de nu fortsætte med at betale tre år mere.

»Endnu en udskydelse. Det er efterhånden grotesk«, siger Peter Thielst, der er en af de nye boligejere.

»Vi kan nu se frem til yderligere tre år med ekstrem boligskat«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden