0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov mener, at ansigtsgenkendelse vil være en stor fordel for efterforskingen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Politi vil have adgang til ansigtsgenkendelse

Venstre og DF støtter politiets ønske om ansigtsgenkendelse, mens regeringen afviser, at det er nødvendigt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det skal i fremtiden være muligt for politiet at bruge ansigtsgenkendelse, når de overvåger borgerne via videokameraer.

I hvert fald hvis det står til Københavns Politis chefpolitiinspektør, Jørgen Bergen Skov.

Det fortæller han i et interview med Berlingske. Han mener, at det vil være en kæmpe fordel for politiet.

»Hvordan det skal foregå er i første omgang en politisk drøftelse, men ingen må være i tvivl om, at det efterforskningsmæssigt vil være en stor fordel«, siger Jørgen Bergen Skov til Berlingske.

Han forklarer, at det især vil hjælpe, når politiet leder efter personer, som har begået en terrorhandling. Hvis politiet får adgang til software, kan programmet nemlig lede efter den mistænkte for politiet.

På Christiansborg er oppositionen positiv ved forslaget om at lade politiet bruge ansigtskendelse.

Støjberg synes, det er et godt redskab

Venstres retsordfører, Inger Støjberg, mener, at det kan være et udmærket redskab, når det eksempelvis handler om bandekonflikt.

Dansk Folkeparti støtter også idéen og mener, at man kan vinde uvurderlig tid med redskabet.

Regeringen og dens støttepartier vil dog ikke imødekomme Københavns Politis ønske om at kunne bruge ansigtsgenkendelse.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske. Han henviser til partiets retsordfører, der ikke ser teknologien som nødvendig lige nu.

»Jeg kan godt forstå, at politiet ønsker at bruge ansigtsgenkendelse, men umiddelbart har vi ikke nogen planer om at tillade ansigtsgenkendelse«, siger retsordfører Jeppe Bruus (S) til Berlingske.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden