0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

»Når kommunen står og siger, at de skal tage et job på et lavere niveau, så er signalet fra a-kassen, at det kan de bare glemme alt om«, siger borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester: A-kasser overbeskytter luddovne nyuddannede

'Luddovne' akademikere skal straffes, hvis de ikke tager et job i Netto, mener beskæftigelsesborgmester.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

A-kasserne, som har til opgave at kontrollere, om ledige er til rådighed, holder hånden over de højtuddannede og iværksætter ikke de sanktioner de skal.

Det mener Københavns beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun mener dermed, at a-kasserne bærer en del af skylden for, at ledige på dagpenge ikke opfylder deres pligt til fra første dag at søge de job, man kan bestride - også selv om det er bag kassen i Netto.

Det skriver Berlingske.

»Man skal ikke have været længe i systemet som arbejdsløs akademiker, før man opdager, at jobcentret ganske vist skubber på og siger, at man skal søge flere job, fordi man i jobcentret har opdaget, at man er så luddoven, at man ikke gør det«, siger Cecilia Lonning-Skovgaard og fortsætter:

»Og de ved også, at vi indberetter det til a-kassen. Men derfra sker der ingenting. Det har ingen konsekvens overhovedet«.

Er øverste chef for jobcentre

Cecilia Lonning-Skovgaard er som beskæftigelsesborgmester øverste chef for jobcentrene i Københavns Kommune.

En ny undersøgelse viser, at hver femte dimittend i København med en lang videregående uddannelse har været ledig i mindst seks måneder ét år efter at have afsluttet studiet.

Cecilia Lonning-Skovgaard mener, at det er farligt, når a-kasserne undlader at sanktionere medlemmer med en begrundelse om, at akademikere og humanister er tiltænkt noget større.

»Når kommunen står og siger, at de skal tage et job på et lavere niveau, så er signalet fra a-kassen, at det kan de bare glemme alt om«, siger borgmesteren.

Angreb er 'skudt forbi'

Direktør i Danske A-kasser Verner Sand Kirk mener, at angrebene på 'blødsødne' a-kasser er skudt forbi.

Han henviser til, at a-kasserne kontrolleres 'nidkært' af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

»De har en hel afdeling, der fører tilsyn med, om det går rigtigt for sig. Og vi forvalter reglerne ordentligt. Alle vores tilsyn har stort set været uden anmærkninger«, siger han til Berlingske.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden