0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Lisbeth Rømer var tirsdag for tredje gang til afhøring i Undersøgelseskommissionen. Tegning fra tidligere afhøring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen ville røre ved eller hjælpe nødstedt gruppe i Skat

Gang på gang bad afdelingsleder om hjælp, men der blev først for alvor grebet ind, da svindlere havde hævet 12,7 milliarder i statskassen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi sidder mentalt på en øde ø«.

Sådan beskrev Lisbeth Rømer, der frem til december 2013 var leder af den lille afdeling, der skulle håndtere tilbagebetaling af udbytteskat, situationen for de 3-4 medarbejdere i et internt notat.

Lisbeth Rømer, der gik på pension for seks år siden, forklarede i Undersøgelseskommissionen om Skat i går, hvordan hun gang på gang forsøgte at få sin lille gruppe af medarbejdere, som slet ikke kunne magte deres opgave, over til andre afdelinger i Skat.

Men der var ingen, der ville have den lille afdeling, som i årene fra 2012 til 2015 udbetalte 12,7 milliarder kroner til internationale svindlere, som påstod, at de havde krav på at få refunderet for meget betalt udbytteskat.

Det havde de ikke, viste det sig i august 2015. Men siden 2005 havde det stået klart, at medarbejderne i den lille gruppe i Høje-Taastrup overhovedet ikke førte kontrol med, om de, der krævede pengene udbetalt, også havde krav på det.

Afdelingen var med Lisbeth Rømers ord »en sten i skoen« i Skat.

»Der var ingen kø for at overtage os på nogen måde«, forklarede hun.

Lisbeth Rømer forsøgte to gange at få afdelingen flyttet til større afdelinger, der tog sig af virksomhedernes skatteforhold, men forgæves.

Det var »meget ensomt« for de fire medarbejdere, der var tilbage efter de mange fyringer i Skat, sagde Lisbeth Rømer.

Glad for kontrolbesøg

Hun blev derfor – i modsætning til mange andre ledere i Skat – glad, da den interne revision flere gange interesserede sig for arbejdet i hendes lille afdeling. Hun var, forklarede hun, »så glad« for at få revisionsbesøg.

Alle havde nok i deres eget

»Der var ikke fokus på os, der var ingen lydhørhed. Alle havde nok i deres eget. Vi så det som en lejlighed til igen at få sagt det, som jeg mente var nødvendigt«.

Det fremgik da også af referater fra mødet med Skatteministeriets interne revisorer, SiR, at der efter afdelingens opfattelse var »et kæmpehul i forbindelse med udbyttebeskatningen«.

Der blev således ikke ført nogen kontrol med, om en person overhovedet var aktionær i selskabet eller skattepligtig i udlandet. Der blev i det hele taget slet ikke ført nogen kontrol, og ansvaret var uklart. De interne revisorer anbefalede derfor, at man fik fastslået, hvem der havde »overordnet ansvar for hele processen til håndtering af udbytteskatten«.

Det resulterede i, at der blev nedsat en arbejdsgruppe af menige medarbejdere.

Lisbeth Rømer fortsatte med at gøre sine chefer opmærksomme på, at der var et problem, ofte i et meget direkte sprog og med brug af adskillige udråbstegn, fremgik det af de dokumenter, som blev vist i Undersøgelseskommissionen.

»Der opkræves 15 milliarder, og der refunderes mellem 1,5 og 2 milliarder. Og det er årligt!!!!!!!«, skrev hun således i en mail til sin chef, da hun i august 2013 endnu engang gjorde opmærksom på den mangelfulde kontrol.

Direktøren fik besked

To måneder senere kom Skats daværende direktør, Jesper Rønnow Simonsen, som led i en rundtur på besøg hos regnskabsafdelingen på hovedkontoret i Horsens. Her deltog Lisbeth Rømer, og hun fik dermed lejlighed til at fortælle chefen selv om de mange fejl og mangler og den ikkeeksisterende kontrol.

Jesper Rønnow Simonsen bad hende sende ham et notat om sagen, og Lisbeth Rømer, der skulle gå på pension en god måneds tid senere, var begejstret for, at direktøren viste interesse for sagen. Lisbeth Rømer skrev et udførligt notat som en af sine »sidste krampetrækninger i Skat«.

»Det lå mig meget stærkt på sinde«.

Annonce

Notatet, der var stilet til Jesper Rønnow Simonsen, afleverede hun til sin chef, en underdirektør, som skulle sende det videre. Men han valgte i stedet at lægge det i skuffen, hvilket Lisbeth Rømer først hørte om, da sagen kom op i Undersøgelseskommissionen.

»Jeg har hele tiden troet, at det kom videre«, forklarede hun.

Underdirektøren har tidligere under en afhøring erkendt, at der var tale om en »fejlvurdering« fra hans side.

Det gjorde ikke sagen bedre, at det senere viste sig, at en af de fire medarbejdere i kontoret, der tilbagebetalte udbytteskat, selv bidrog til svindelen.

Allerede i 2011 opdagede en intern afdeling, som ved stikprøver holder øje med Skats medarbejdere, at der var sket nogle mystiske overførsler fra en privatperson til medarbejderen Sven Nielsens bankkonto. Afdelingen aflagde et besøg hos Lisbeth Rømer, der fik at vide, at der var en undersøgelse af hendes medarbejder. De gennemgik it-systemerne, og hun fik at vide, at det »kunne være alvorligt«, men hun fik ikke noget at vide om, hvad mistanken gik ud på, og hun blev bedt om ikke at tale om det, forklarede hun kommissionen.

»Der gik flere år, og jeg fik ikke tilbagemelding om noget som helst«, forklarede Lisbeth Rømer.

Hun opdagede først, hvort alvorligt det var, da sagen eksploderede i august 2015.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at