0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk nej til syrer rykker til tops i international domstol

En syrisk læge, som flygtede til Danmark over Middelhavet, har klaget over afslag på familiesammenføring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En sag om den danske treårsregel - en stramning af reglerne om familiesammenføring - skal behandles ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer.

Det oplyser en pressemedarbejder ved domstolen i Strasbourg onsdag om spørgsmålet, der er flyttet fra domstolens lavere kammer til den øverste instans.

Sagen handler om en syrisk læge, der i Danmark fik afslag på sit ønske om familiesammenføring.

Mosalam Albaroudi tog i januar 2018 sagen mod Danmark til menneskerettighedsdomstolen, som skal vurdere den i forhold til artikel 8 og artikel 14. De handler om retten til familieliv og forbud mod diskriminering.

Hustruen blev tilbage i Syrien

Den syriske læge ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland.

Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.

Det danske afslag på familiesammenføring var begrundet med en på det tidspunkt ny regel om, at man skal have haft ophold i Danmark i mindst tre år for at få familiesammenføring, hvis man var tildelt midlertidig beskyttelse.

I 2017 slog Højesteret fast, at treårsreglen ikke er i strid med menneskerettighederne.

Det skal menneskerettighedsdomstolen nu vurdere.

Syreren har klaget over diskriminering, idet han først kan søge efter tre år, mens folk tildelt højere beskyttelse kan søge efter et år.

Højere beskyttelse kan skyldes en vurdering af, at en person er særlig udsat i forhold til eksempelvis myndigheder i sit hjemland, mens andre, der flygter fra en generel tilstand som krig, ikke opfattes som helt så udsatte.

Kammeret - den lavere instans - har valgt at flytte sagen direkte til storkammeret.

Det kan kammeret gøre, 'hvis der er et alvorligt spørgsmål' om 'fortolkningen af konventionen', eller hvis noget i sagen er i strid med en tidligere afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen.

Flere lande holder øje med udfaldet

Det er ikke kun Danmark, som holder øje med udfaldet.

Norge og Schweiz har meddelt, at de støtter Danmark.

Modsat har både FN og Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, rynket brynene over de danske regler.

FN's hjælpeorganisation for flygtninge (UNHCR) har i et brev skrevet, at loven 'er i uoverensstemmelse med både internationale og europæiske love om menneskerettigheder, da den underminerer fundamentale rettigheder'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden