Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk nej til syrer rykker til tops i international domstol

En syrisk læge, som flygtede til Danmark over Middelhavet, har klaget over afslag på familiesammenføring.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En sag om den danske treårsregel - en stramning af reglerne om familiesammenføring - skal behandles ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols storkammer.

Det oplyser en pressemedarbejder ved domstolen i Strasbourg onsdag om spørgsmålet, der er flyttet fra domstolens lavere kammer til den øverste instans.

Sagen handler om en syrisk læge, der i Danmark fik afslag på sit ønske om familiesammenføring.

Mosalam Albaroudi tog i januar 2018 sagen mod Danmark til menneskerettighedsdomstolen, som skal vurdere den i forhold til artikel 8 og artikel 14. De handler om retten til familieliv og forbud mod diskriminering.

Hustruen blev tilbage i Syrien

Den syriske læge ankom i sommeren 2015 til Danmark med lastbil fra Grækenland.

Han var flygtet fra Syrien gennem Tyrkiet og videre med båd over Middelhavet. Hans hustru blev tilbage i det krigshærgede hjemland.

Det danske afslag på familiesammenføring var begrundet med en på det tidspunkt ny regel om, at man skal have haft ophold i Danmark i mindst tre år for at få familiesammenføring, hvis man var tildelt midlertidig beskyttelse.

I 2017 slog Højesteret fast, at treårsreglen ikke er i strid med menneskerettighederne.

Det skal menneskerettighedsdomstolen nu vurdere.

Syreren har klaget over diskriminering, idet han først kan søge efter tre år, mens folk tildelt højere beskyttelse kan søge efter et år.

Højere beskyttelse kan skyldes en vurdering af, at en person er særlig udsat i forhold til eksempelvis myndigheder i sit hjemland, mens andre, der flygter fra en generel tilstand som krig, ikke opfattes som helt så udsatte.

Kammeret - den lavere instans - har valgt at flytte sagen direkte til storkammeret.

Det kan kammeret gøre, 'hvis der er et alvorligt spørgsmål' om 'fortolkningen af konventionen', eller hvis noget i sagen er i strid med en tidligere afgørelse fra menneskerettighedsdomstolen.

Flere lande holder øje med udfaldet

Det er ikke kun Danmark, som holder øje med udfaldet.

Norge og Schweiz har meddelt, at de støtter Danmark.

Modsat har både FN og Europarådets menneskerettighedskommissær, Dunja Mijatovic, rynket brynene over de danske regler.

FN's hjælpeorganisation for flygtninge (UNHCR) har i et brev skrevet, at loven 'er i uoverensstemmelse med både internationale og europæiske love om menneskerettigheder, da den underminerer fundamentale rettigheder'.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden