Udenlandsk kapital strømmer mod danskernes hovedstad for at blive investeret i boliger. I hvert af de seneste tre år har udenlandske selskaber stået for over 70 procent af alle investeringer i beboelsesejendomme i København. I 2012 var det kun 27 procent.
Det viser tal fra rådgivnings- og analysevirksomheden Cushman & Wakefiel/RED, som Boligøkonomisk Videncenter i Realdania har bearbejdet.
Netop i disse dage forhandles der på højtryk i Folketinget om et lovindgreb, hvor regeringen vil sætte ind imod, at store investorer sætter penge i ældre beboelsesejendomme, hurtigt renoverer billige boliger, sætter huslejen i vejret og sælger ejendommene med stor fortjeneste.
Her har den amerikanske kapitalfond Blackstone vakt opsigt på grund af sine aggressive opkøb og adfærd over for lejerne, der i flere tilfælde har følt et pres om at flytte, så Blackstone kunne komme til at modernisere deres boliger.
Men af de nye tal ses det, at Blackstone langtfra er den største investor: Hvor det amerikanske selskab i perioden 2016 til 31. oktober 2019 investerede 6 milliarder kroner i københavnske udlejningsejendomme, smed det svenske ejendomsselskab Heimstaden hele 16 milliarder kroner ind i byens boligmarked. Efter Blackstone kommer det tyske selskab Patrizia med 5 milliarder kroner. Først på fjerdepladsen finder vi en dansk investor, den danske pensionskasse PKA med 2,6 milliarder kroner.
Tag en flyvetur over Københavns boliger og se: Er amerikanske Blackstone kommet til din gade? Eller er svenskerne?Direktøren for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, mener, at det er sundt for samfundet, især med den store udenlandske interesse for at bygge nye boliger, som Heimstaden blandt andet beskæftiger sig med, »for det kniber det med for danskerne at finde ud af«.
»Men at det er sundt, gælder ikke de kortsigtede aktiviteter med renoveringer og huslejeforhøjelser, som virksomheder som Blackstone og lignende står for«.
Den enorme interesse for at investere i boliger fremgår også af andre tal i notatet fra Boligøkonomisk Videncenter: Mens der fra 2012 til 2015 blev handlet beboelsesejendomme i København for 24 milliarder kroner, var beløbet i de knap fire år fra 2016 frem til oktober i år over dobbelt så stort, knap 57 milliarder kroner.
En årsag til den eksplosive investeringslyst er ifølge Boligøkonomisk Videncenter urbanisering. Byvækst. Samtidig har det lave renteniveau gjort investeringer i fast ejendom mere attraktive.
En anden grund til, at ældre danske beboelsesejendomme er blevet så interessante at investere i, er en paragraf i boligreguleringsloven: 5, stk. 2. Den som politikerne nu vil stramme. Med 5.2 i ryggen kan en udlejer efter renovering af boligen typisk sætte huslejen op til det dobbelte eller mere.
En fidus
Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden, Claus Højte, vurderer, at »den fidus, som danske udlejere i årevis har haft ved at lave 5.2-renoveringer i stilhed, er der nu nogen i udlandet, der har opdaget«.
»Du kan finde rigtig mange danske pensionskasser og almindelige danske udlejere, som er rigtig irriterende over både Blackstone og Heimstaden. For de nupper det hele for snuden af dem og hvirvler en masse op, så der nu kommer stramninger«, siger Claus Højte.
Manging partner Nicholas Thurø fra RED mener, at udviklingen med stadig flere udenlandske penge i danske boliger er helt naturlig:
»Se bare den danske pensionskasse PFA, der har meldt ud, at de investerer 3 milliarder kroner i ejendomme i Paris. Danske penge søger til udlandet og omvendt. Tager du Blackstone, som efter nogens mening er gået over stregen, ud af ligningen, er det en positiv udvikling. Ja, udenlandske virksomheder kan tage værdistigningerne ud af Danmark, men PFA henter til gengæld penge hertil fra Paris«.
Curt Liliegreen peger på, at ikke bare København, men byer verden over er »blevet følsomme for disse store kapitalstrømme ind i boligmarkederne«, og at Danmark langtfra er det eneste sted, hvor gribes ind politisk.
»Man skal som investor nok vænne sig til, at efter at have haft frit slag blander samfundet sig mere i, hvem der skal have råd til at bo i vores byer«.
fortsæt med at læse
