0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden har for 1,7 milliarder kroner købt det kæmpemæssige boligområde Hostrups Have på Frederiksberg. Og forleden holdt Heimstaden julekomsammen for sine lejere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Svensk ejendomskæmpe overhaler Blackstone i København

70 procent af de stadig flere milliarder, der investeres i hovedstadens udlejningsejendomme, kommer fra udlandet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udenlandsk kapital strømmer mod danskernes hovedstad for at blive investeret i boliger. I hvert af de seneste tre år har udenlandske selskaber stået for over 70 procent af alle investeringer i beboelsesejendomme i København. I 2012 var det kun 27 procent.​​

Det viser tal fra rådgivnings- og analysevirksomheden Cushman & Wakefiel/RED, som Boligøkonomisk Videncenter i Realdania har bearbejdet.

Netop i disse dage forhandles der på højtryk i Folketinget om et lovindgreb, hvor regeringen vil sætte ind imod, at store investorer sætter penge i ældre beboelsesejendomme, hurtigt renoverer billige boliger, sætter huslejen i vejret og sælger ejendommene med stor fortjeneste.

Her har den amerikanske kapitalfond Blackstone vakt opsigt på grund af sine aggressive opkøb og adfærd over for lejerne, der i flere tilfælde har følt et pres om at flytte, så Blackstone kunne komme til at modernisere deres boliger.

Men af de nye tal ses det, at Blackstone langtfra er den største investor: Hvor det amerikanske selskab i perioden 2016 til 31. oktober 2019 investerede 6 milliarder kroner i københavnske udlejningsejendomme, smed det svenske ejendomsselskab Heimstaden hele 16 milliarder kroner ind i byens boligmarked. Efter Blackstone kommer det tyske selskab Patrizia med 5 milliarder kroner. Først på fjerdepladsen finder vi en dansk investor, den danske pensionskasse PKA med 2,6 milliarder kroner.

Direktøren for Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen, mener, at det er sundt for samfundet, især med den store udenlandske interesse for at bygge nye boliger, som Heimstaden blandt andet beskæftiger sig med, »for det kniber det med for danskerne at finde ud af«.

»Men at det er sundt, gælder ikke de kortsigtede aktiviteter med renoveringer og huslejeforhøjelser, som virksomheder som Blackstone og lignende står for«.​​

Den enorme interesse for at investere i boliger fremgår også af andre tal i notatet fra Boligøkonomisk Videncenter: Mens der fra 2012 til 2015 blev handlet beboelsesejendomme i København for 24 milliarder kroner, var beløbet i de knap fire år fra 2016 frem til oktober i år over dobbelt så stort, knap 57 milliarder kroner.

En årsag til den eksplosive investeringslyst er ifølge Boligøkonomisk Videncenter urbanisering. Byvækst. Samtidig har det lave renteniveau gjort investeringer i fast ejendom mere attraktive.

En anden grund til, at ældre danske beboelsesejendomme er blevet så interessante at investere i, er en paragraf i boligreguleringsloven: 5, stk. 2. Den som politikerne nu vil stramme. Med 5.2 i ryggen kan en udlejer efter renovering af boligen typisk sætte huslejen op til det dobbelte eller mere.

En fidus

Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden, Claus Højte, vurderer, at »den fidus, som danske udlejere i årevis har haft ved at lave 5.2-renoveringer i stilhed, er der nu nogen i udlandet, der har opdaget«.

»Du kan finde rigtig mange danske pensionskasser og almindelige danske udlejere, som er rigtig irriterende over både Blackstone og Heimstaden. For de nupper det hele for snuden af dem og hvirvler en masse op, så der nu kommer stramninger«, siger Claus Højte.

Manging partner Nicholas Thurø fra RED mener, at udviklingen med stadig flere udenlandske penge i danske boliger er helt naturlig:

»Se bare den danske pensionskasse PFA, der har meldt ud, at de investerer 3 milliarder kroner i ejendomme i Paris. Danske penge søger til udlandet og omvendt. Tager du Blackstone, som efter nogens mening er gået over stregen, ud af ligningen, er det en positiv udvikling. Ja, udenlandske virksomheder kan tage værdistigningerne ud af Danmark, men PFA henter til gengæld penge hertil fra Paris«.

Curt Liliegreen peger på, at ikke bare København, men byer verden over er »blevet følsomme for disse store kapitalstrømme ind i boligmarkederne«, og at Danmark langtfra er det eneste sted, hvor gribes ind politisk.

»Man skal som investor nok vænne sig til, at efter at have haft frit slag blander samfundet sig mere i, hvem der skal have råd til at bo i vores byer«.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden