Flere Venstrefolk lægger nu afstand til den melding om at åbne for ansigtsgenkendelse i ghettoområder, som partiets retsordfører og næstformand, Inger Støjberg, står som afsender på i Berlingske torsdag.
Venstre går ikke ind for generel ansigtsgenkendelse, heller ikke i ghettoområder, fastslår medlem af retsudvalget Jan E. Jørgensen (V).
»Det lyder ret vidtgående, og som jeg kan forstå det, så er den også blevet strammet lidt i avisens udlægning«, siger han og tilføjer:
»Venstre går ikke ind for sådan en total overvågning i samtlige ghettoområder«.
Det er vel det, hun siger, man kan overveje?
»Det er i hvert fald ikke det, som Venstre mener«, svarer Jan E. Jørgensen.
I Berlingske er Støjberg citeret for følgende:
»Noget af det, der plager ghettoer, er kriminalitet, og derfor er vi nødt til at se på, om der skal yderligere tiltag til for at få nedbragt utrygheden og kriminaliteten i de områder. En af de ting, man kunne bringe i anvendelse, er ansigtsgenkendelse i ghettoområder«.
Hun siger desuden:
»Ansigtsgenkendelse ville være en nem måde at håndhæve opholdsforbuddet på. Jeg er med på, at der kan være mange bekymringer, og dem deler jeg også. Men der er det skisma, at omvendt ønsker alle at kunne gå i fred på gaden«.
Artiklen har overskriften »Støjberg åbner for ansigtsgenkendelse i ghettoer«.
Jan E. Jørgensen, jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at artiklen er strammet. Citaterne er vel, som de er?
»Jamen, det vil jeg ikke gå længere ind i. Jeg kan bare sige, at Venstre er ikke tilhængere af en totalovervågning i ghettoområder i Danmark baseret på ansigtsgenkendelse. Dermed ikke sagt, at man ikke kan bruge det i enkeltstående situationer, hvor der for eksempel er en konkret mistanke, og politiet kan bruge det som redskab«, svarer han og drager en parallel til, hvis man på et fodboldstadion bruger ansigtsgenkendelse til at spotte notoriske bøller, der har karantæne.
»Et værktøj, vi er ret påpasselige med«
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener tilsyneladende ligeledes, at artiklen i Berlingske er strammet.
»Jeg tror, man skal læse citaterne i den artikel snarere end overskriften«, nøjes han med at sige og ønsker ikke at uddybe, hvad han mener med det.
Også udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede er skeptisk over ansigtsgenkendelse i ghettoområder.
»Nu er jeg jo ikke retsordfører, men jeg synes, den måske står lidt skarpere, end jeg tror, den er formuleret. Jeg vil sige, at vi jo i særlige tilfælde ikke afviser, at man kan bruge ansigtsgenkendelse, hvis det er det, politiet efterspørger som et særligt værktøj i en særlig afgrænset situation i et ghettoområde, hvor man har bedt nogen om at blive væk, fordi de begår bandekriminalitet. Så afviser vi det ikke. Men det er et værktøj, vi er ret påpasselige med«, siger han og tilføjer, at han ikke tror, der er noget galt i citaterne:
»Jeg tror, at når man skriver det op som om, at nu støtter Venstre ansigtsgenkendelse, så skal man nok have med, at det er noget, vi ser på i den kontekst, at politiet skal bede om det, og det skal være i meget særlige tilfælde. Og på en meget afgrænset facon«.
Så kan man sige, at Venstre er åben over for ansigtsgenkendelse i ghettoområder?
»Nej, det skal... hvis der er nogle særlige omstændigheder«, svarer Mads Fuglede.
Formand for Retsudvalget, Støjbergs partifælle Preben Bang Henriksen, afviser at svare på, om han er enig med Inger Støjberg i sagen.
»Det skal vi have en nærmere drøftelse af, og så skal du nok høre min mening«, siger han.
Politiken arbejder på at få en kommentar fra Inger Støjberg.
fortsæt med at læse
