Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Støjberg åbnede for det, men: V-folk lægger afstand til generel ansigtsgenkendelse i ghettoer

Det er ikke Venstres politik at indføre ansigtsgenkendelse i ghettoområder, fastslår Venstrefolk, efter næstformand Inger Støjberg (V) ellers har åbnet op for det.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere Venstrefolk lægger nu afstand til den melding om at åbne for ansigtsgenkendelse i ghettoområder, som partiets retsordfører og næstformand, Inger Støjberg, står som afsender på i Berlingske torsdag.

Venstre går ikke ind for generel ansigtsgenkendelse, heller ikke i ghettoområder, fastslår medlem af retsudvalget Jan E. Jørgensen (V).

»Det lyder ret vidtgående, og som jeg kan forstå det, så er den også blevet strammet lidt i avisens udlægning«, siger han og tilføjer:

»Venstre går ikke ind for sådan en total overvågning i samtlige ghettoområder«.

Det er vel det, hun siger, man kan overveje?

»Det er i hvert fald ikke det, som Venstre mener«, svarer Jan E. Jørgensen.

I Berlingske er Støjberg citeret for følgende:

»Noget af det, der plager ghettoer, er kriminalitet, og derfor er vi nødt til at se på, om der skal yderligere tiltag til for at få nedbragt utrygheden og kriminaliteten i de områder. En af de ting, man kunne bringe i anvendelse, er ansigtsgenkendelse i ghettoområder«.

Hun siger desuden:

»Ansigtsgenkendelse ville være en nem måde at håndhæve opholdsforbuddet på. Jeg er med på, at der kan være mange bekymringer, og dem deler jeg også. Men der er det skisma, at omvendt ønsker alle at kunne gå i fred på gaden«.

Artiklen har overskriften »Støjberg åbner for ansigtsgenkendelse i ghettoer«.

Jan E. Jørgensen, jeg forstår ikke helt, hvad du mener med, at artiklen er strammet. Citaterne er vel, som de er?

»Jamen, det vil jeg ikke gå længere ind i. Jeg kan bare sige, at Venstre er ikke tilhængere af en totalovervågning i ghettoområder i Danmark baseret på ansigtsgenkendelse. Dermed ikke sagt, at man ikke kan bruge det i enkeltstående situationer, hvor der for eksempel er en konkret mistanke, og politiet kan bruge det som redskab«, svarer han og drager en parallel til, hvis man på et fodboldstadion bruger ansigtsgenkendelse til at spotte notoriske bøller, der har karantæne.

»Et værktøj, vi er ret påpasselige med«

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener tilsyneladende ligeledes, at artiklen i Berlingske er strammet.

»Jeg tror, man skal læse citaterne i den artikel snarere end overskriften«, nøjes han med at sige og ønsker ikke at uddybe, hvad han mener med det.

Også udlændinge- og integrationsordfører Mads Fuglede er skeptisk over ansigtsgenkendelse i ghettoområder.

»Nu er jeg jo ikke retsordfører, men jeg synes, den måske står lidt skarpere, end jeg tror, den er formuleret. Jeg vil sige, at vi jo i særlige tilfælde ikke afviser, at man kan bruge ansigtsgenkendelse, hvis det er det, politiet efterspørger som et særligt værktøj i en særlig afgrænset situation i et ghettoområde, hvor man har bedt nogen om at blive væk, fordi de begår bandekriminalitet. Så afviser vi det ikke. Men det er et værktøj, vi er ret påpasselige med«, siger han og tilføjer, at han ikke tror, der er noget galt i citaterne:

»Jeg tror, at når man skriver det op som om, at nu støtter Venstre ansigtsgenkendelse, så skal man nok have med, at det er noget, vi ser på i den kontekst, at politiet skal bede om det, og det skal være i meget særlige tilfælde. Og på en meget afgrænset facon«.

Så kan man sige, at Venstre er åben over for ansigtsgenkendelse i ghettoområder?

»Nej, det skal... hvis der er nogle særlige omstændigheder«, svarer Mads Fuglede.

Formand for Retsudvalget, Støjbergs partifælle Preben Bang Henriksen, afviser at svare på, om han er enig med Inger Støjberg i sagen.

»Det skal vi have en nærmere drøftelse af, og så skal du nok høre min mening«, siger han.

Politiken arbejder på at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden