Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tilfældige og uretfærdige: Ministerens forsøg på at genoprette boligejernes tillid bliver mødt med en byge af kritik fra alle parter

Nye ejendomsvurderinger bliver tilfældige, uretfærdige og uigennemskuelige, lyder det fra advokater, revisorer, udlejere og boligejere i høringssvar.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Når skatteminister Morten Bødskov (S) i den kommende uge beder om Folketingets godkendelse af en række nye regler for vurderinger af ejerboliger og andre ejendomme, er det for at skabe »mere retvisende og ensartede ejendomsvurderinger« og for at »genoprette tilliden« til de udskældte vurderinger.

Men ifølge organisationerne for advokater, revisorer, parcelhusejere og udlejere af ejendomme, som skal leve med ejendomsvurderingerne, vil det gå stik modsat.

Det nye system vil blive unødigt kompliceret. Det vil føre til, at ens ejendomme vurderes forskelligt, gøre vurderingerne uforståelige for borgerne, skabe større uretfærdighed og skade borgernes retssikkerhed.

Det fremgår af de mange høringssvar, som er indsendt til en vidtgående og kompliceret ændring af vurderingsloven, som regeringen ifølge flere af organisationerne er ved at haste gennem Folketinget.

Mange af de vedtagne regler forekommer at være lappeløsninger, der ikke bidrager til et sammenhængende og konsistent skattesystem

Advarslerne og kritikken kommer fra Danske Advokater, FSR Danske Revisorer, Dansk Byggeri, Ejendom Danmark, Parcelhusejernes Landsforening og Ældre Sagen.

»Danske Advokater har en generel bekymring for, at lovgivningen om ejendomsvurderinger er/bliver unødigt kompliceret. Mange af de vedtagne regler forekommer at være lappeløsninger, der ikke bidrager til et sammenhængende og konsistent skattesystem«, skriver Danske Advokater.

Det er først og fremmest opgaven med at fastsætte værdien af grunde, som man ikke har salgspriser for, som vil give problemer. Det gælder blandt andet grunde under mange ejerlejligheder. Danske Advokater forudser, at »det bliver sværere at forudse og beregne grundværdiansættelsen«, og at vurderingen af to sammenlignelige naboejendomme »kan blive forskellig«.

Det bekymrer især advokaterne, at der med den nye lov vil være tre forskellige måder at vurdere grunde under ejerlejligheder på. For nogle ejerlejligheder opgiver man helt at fastsætte grundens værdi for ejerlejligheden. I stedet vil Vurderingsstyrelsen, som skal løse opgaven, finde et parcelhus til samme pris og ud fra en standardmodel overføre den høje grundværdi herfra til ejerlejligheden.

De nye ejendomsvurderinger skal komme i 2020, og de nye boligskatteregler skal træde i kraft efter 2024. To tredjedele af de samlede boligskatter på 42-44 milliarder kroner om året skal udskrives på grundlag af grundværdierne.

Opgaven kunne ikke løses

I efteråret 2013 besluttede daværende skatteminister, Holger K. Nielsen (SF), at skrotte det hidtidige vurderingssystem og lovede at indføre et nyt og bedre. Året efter konkluderede et ekspertudvalg, ligesom to tidligere ekspertudvalg havde gjort, at det ikke var muligt at fastsætte grundværdier med rimelig sikkerhed. Det fik daværende skatteminister ,Benny Engelbrecht (S), til at bede sine egne embedsmænd om at finde en metode.

I juni 2017 vedtog et bredt flertal i Folketinget en ny ejendomsvurderingslov, der skulle danne grundlaget for de nye vurderinger. Men allerede inden loven er blevet brugt til at foretage nye vurderinger, har regeringen erkendt, at loven ikke duer til det formål.

Derfor vil regeringen have Folketinget til i denne uge at vedtage en række ændringer, der indfører nye og forskellige måder at vurdere ejendomme og grundværdier på, og som samtidig begrænser udlejeres og boligejeres retssikkerhed på flere områder.

Og det er disse ændringer, som ifølge organisationerne skaber et mere kompliceret, ugennemskueligt og uforståeligt system med forskellige vurderinger af ens ejendomme.

FSR Danske Revisorer mener, at lovændringerne giver risiko for, at »grundværdierne ansættes for højt«, og at ens ejendomme vil blive vurderet og beskattet forskelligt. Danske Revisorer mener, at »to i øvrigt sammenlignelige grunde må have samme værdi«.

Dansk Byggeri tager i sit høringssvar et »generelt forbehold for hele udformningen« af lovforslaget, som »vi finder svært at gennemskue og med utilstrækkelig retssikkerhed for ejerne af erhvervsejendomme«.

Parcelhusejernes Landsforening mener, at lovændringen reelt vil afskære boligejerne fra at kunne klage. Foreningen henviser til, at klagegebyret sættes op – fra 400 til 1.000 kroner – og at en boligejer kun kan få ret i sin klage, hvis vurderingen er mere end 20 procent forkert.

Og så er det »yderst beklageligt«, at regeringen vil fjerne Vurderingsstyrelsens pligt til at nedsætte grundværdien for andre tilsvarende nabogrunde, når en klager har vundet en klagesag og fået medhold i, at Vurderingsstyrelsen har sat prisniveauet for højt. Dermed indføres en »en forskelsbehandling af borgerne«, skriver foreningen.

Annonce

Forskel i skat på 50 procent

20-procents reglen betyder, at et hus til 4 millioner kroner lige så godt kan blive vurderet til 3,2 millioner som til 4,8 millioner. Det betyder, påpeger Ældre Sagen i sit høringssvar, at en boligejer, der får en vurdering i den dyre ende, kommer til at betale 50 procent mere i skat end en boligejer, der får en vurdering i den lave ende.

»Efter Ældre Sagens opfattelse er så store forskelle i beskatningen – uden reel klagemulighed – problematiske og vil udfordre tilliden til skattesystemet«, skriver Ældre Sagen.

Det har ikke været muligt for Politiken at få et interview med skatteminister Morten Bødskov (S).

Skatteministeriet skriver i en kommentar til den generelle kritik, at hensigten med lovændringen er »at sikre et klart vurderingsgrundlag, både for ejendomsejerne og skatteforvaltningen«.

Og når der nu tages en række forskellige vurderingsprincipper og metoder i brug, er det ifølge ministeriet for at »skabe mere ensartede og sammenlignelige grundværdier på tværs af boligsegmenter, f.eks. ejerlejligheder og enfamiliehuse«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden