Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Firmaer betaler for at mindske deres klimabelastning, men bliver snydt af værdiløse kreditter

Bilfirmaet Hertz i Ungarn og flere andre virksomheder køber klimakreditter for at reducere deres CO2-udslip gennem projekter i udlandet. Men kreditterne er annulleret, og eksperter kalder det klimaskadelig snyd. Sagen involverer en dansk forretningsmand med en broget fortid. De anklagede parter afviser.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimakompensation bliver et mere og mere populært værktøj i kampen mod den globale opvarmning. Men man kan ikke være sikker på at få den kompensation, man har betalt for.

Politiken kan afsløre, at godt 2,5 millioner klimakreditter, som i november 2013 blev annulleret, i dag findes i et register hos et ungarsk firma. Klimakreditterne er allerede én gang blevet brugt, men det ungarske selskab sælger kreditterne til virksomheder, som ønsker at kompensere for deres CO2-udledning. En af de virksomheder er biludlejningsfirmaet Hertz i Ungarn.

»Det betyder, at man har solgt de samme kreditter to gange«, siger økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, som er tidligere formand for Klimarådet, og fortsætter:

»Det vil sige, at der er nogen, der har købt kreditterne i den tro, at de har bidraget til at reducere den globale udledning, men det er ikke sket. Det er svindel«.

Der findes ingen internationale love eller myndigheder, som regulerer det private marked for klimakreditter. Men firmaet bag det globale register, hvor kreditterne blev annulleret, og det firma, som har udstedt kreditterne, siger, at det er imod deres regler, når det ungarske selskab sælger kreditterne.

Manden, der i sin tid stod for overdragelsen af de 2,5 millioner klimakreditter til det ungarske firma, er den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander, som er gået konkurs med flere selskaber, og direktøren for det ungarske selskab er en tidligere forretningspartner til Peter Lexander. I sin tid var Peter Lexander med til at undfange selve ideen om at sælge et koncept bygget på klimakreditter – et koncept, som en ekspert kalder pyramidespilslignende.

Klimakreditter har unikke serienumre for at sikre, at de samme klimakreditter ikke bliver brugt til klimakompensation flere gange. Når en klimakredit bliver brugt til at kompensere for en virksomhed eller privatpersons CO2-udledning, bliver den annulleret i registret. Med en teknisk term hedder det, at klimakreditten bliver retired.

De 2,5 millioner klimakreditter var registreret i Markit-registret, som er et af verdens største og mest anerkendte klimaregistre. Her kan man se, at de godt 2,5 millioner klimakreditter blev annulleret 20. november 2013. Det burde betyde, at kreditterne blev fjernet permanent fra markedet, men det er ikke tilfældet.

Ouroffset Ltd., et ungarsk firma med et bagvedliggende selskab i Seychellerne, har oprettet sit eget register. En gennemgang af data fra registret viser, at Ouroffset Ltd. udbyder de samme godt 2,5 millioner kreditter, som i november 2013 blev annulleret i Markit-registret.

Projektchef i Niras Morten Pedersen, som de seneste 20 år har beskæftiget sig med klimakreditmarkedet, har gennemgået registrene for Politiken. Han kalder metoden for »helt uacceptabel«.

»De har lavet deres eget register, hvor de har overført projekter, for at de kunne blive solgt igen«, siger Morten Pedersen.

»Når man sammenligner serienumre på CO2-kreditter i Markit-registret med serienumre i Ouroffsets register, kan man se, at en CO2-kredit, som er retired i Markit, bliver videresolgt til andre firmaer og privatpersoner flere år senere i Ouroffsets register. Ouroffset får en indtægt på dette grundlag«.

Co2-reduktion

De 2,5 millioner klimakreditter var tidligere registreret på en konto med navnet CC Denmark, som også var navnet på et dansk klimaselskab stiftet af den danske forretningsmand Peter Alexander Lexander.

CC Denmark solgte klimakreditter for forretningskonceptet Botanoo – et koncept, som Peter Lexander selv var involveret i og har beskrevet sig selv som »idémand« bag.

Botanoo havde mange tusind kunder, primært i Østeuropa, og handlede med klimakreditter fra projekter rundtomkring i verden, som har forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning ved at opføre for eksempel vindmøller, solcelleparker eller biogasanlæg. På det private marked kan personer eller virksomheder reducere deres klimaaftryk ved at købe klimakreditterne.

Før de 2,5 millioner klimakreditter blev annulleret i Markit-registret, blev de overdraget til det ungarske firma Ecome2, som i dag hedder Ouroffset Ltd.

En af topsælgerne i Botanoo-systemet var en ungarsk mand ved navn Laszlo Rampasek. Det var hans selskab, som i 2013 fik overdraget klimakreditterne, og han er i dag direktør for Ouroffset Ltd.

Politiken har fået aktindsigt i konkursboet mod CC Denmark ved Skifteretten i Aarhus. I dokumenterne fremgår det, at kurator fik oplysninger fra en kreditor om, at Peter Alexander Lexander skulle have overført de 2,5 millioner klimakreditter til en tidligere samarbejdspartner.

»I forbindelse med konkursens indtræden skulle de i konkursboet tilhørende carbon credits være overført fra det konkursramte selskabs konto i den internationale registreringsdatabase til en konto tilhørende et selskab oprettet og ledet af samme personkreds, som tidligere var involveret i det konkursramte selskab«, skrev kurator.

Der var dog ikke midler i konkursboet til at undersøge det nærmere, men det rejser spørgsmål om, hvad den tidligere CC Denmark-direktørs rolle var i salget af klimakreditterne.

Peter Alexander Lexander siger i et interview med Politiken, at forretningskonceptet Botanoo var ejet af et selskab i Gibraltar, at hans virksomhed CC Denmark kun formidlede overdragelsen til det ungarske firma, og at konceptet og råderetten over klimakreditterne blev solgt for den symbolske pris af 1 euro. Peter Lexander siger også, at han ikke er en del af Ouroffset Ltd., og at han derfor heller ikke ved, om det ungarske selskab og direktør Laszlo Rampasek mod reglerne sælger klimakreditter, som allerede er annulleret.

»Hvis han sælger dem igen, så kan jeg godt forstå, at du siger, at de bliver solgt to gange, men jeg ved det ikke, for jeg følger ikke med i det længere«, siger Peter Lexander.

Efter interviewet vender han tilbage med den tilføjelse, at Ouroffset Ltd. har modtaget et ’hovedcertifikat’ på de 2,5 millioner klimakreditter, som selskabet »efterfølgende sælger i små bidder«. til kunder. Peter Lexander mener, at flere andre firmaer gør det samme.

Hans tidligere forretningspartner i CC Denmark, Sanne Engelund, siger, at hun heller ikke har haft kontakt med Ouroffset Ltd. siden salget. Hun vil derfor heller ikke udtale sig om, hvorvidt selskabet må sælge klimakreditterne i dag.

Ungarsk selskab afviser anklager

Ouroffset Ltd.s direktør, Laszlo Rampasek ,afviser anklagerne om, at han sælger klimakreditter, som allerede er blevet brugt én gang. I en mail argumenterer han for, at annulleringen af klimakreditterne i Markit-registret ikke gælder.

Når en klimakredit bliver annulleret, vil det typisk fremgå i registret, at den er brugt af en navngiven virksomhed eller privatperson til at klimakompensere for en specifik CO2-udledning. I Markit-registret er der ikke angivet nogen begrundelse for, hvorfor de godt 2,5 millioner klimakreditter i 2013 blev annulleret. Derfor mener Laszlo Rampasek ikke, at klimakreditterne er blevet brugt.

»Klimakreditterne blev annulleret i Markit-registret, uden at det blev angivet, hvad de var brugt til; Ingen klimakreditcertifikater blev udstedt. Ouroffset er et underregister, som gør det«, skriver Laszlo Rampasek, som kun vil kommunikere via mail.

Annonce

Laszlo Rampasek mener, at det er normal fremgangsmåde for forhandlere af klimakreditter at købe og annullere store mængder kreditter i registrene for derefter at sælge certifikater på delmængder af de annullerede kreditter.

»Ingen af disse klimakreditter bliver brugt to gange, og folk har lov til til at kompensere for deres klimaftryk – under vores supervision – på en gennemsigtig måde«.

Firmaet bag Markit-registret afviser Laszlo Rampaseks forklaring.

»Når en kontoholder retirer en klimakredit i registret, så bliver den klimakredit permanent fjernet fra markedet. Når en klimakredit er blevet retired, så har ingen parter fremover ret til at opnå fordele ved den klimakredit eller de underliggende klimamæssige indsatser, som den klimakredit dækkede over. Det gør ingen forskel, om der er angivet en årsag til, at klimakreditten bliver retired eller ej«, skriver IHS Markit i et svar til Politiken.

Morten Pedersen fra Niras er enig i, at det er ligegyldigt, at der ikke blev angivet en årsag til, at de 2,5 millioner klimakreditter blev annulleret i 2013.

»Hvordan man navngiver en retirement, har ikke indflydelse på, om man har lavet retirement«, siger han.

Hertz køber kreditter

Langt størstedelen af de annullerede kreditter, som i dag bliver udbudt af Ouroffset Ltd., er såkaldte VCS-kreditter. VCS står for verified carbon standard, hvilket betyder, at der er tale om klimaprojekter, som er godkendt og valideret efter en række specifikke kriterier. Det er det amerikanske firma Verra, som udsteder VCS-kreditter. Politiken har spurgt Verra, om det er tilladt at overføre VCS-klimakreditter fra et register til et nyt, og om Ouroffset Ltd. må sælge de 2,5 millioner kreditter, som i 2013 blev annulleret i Markit-registret.

»Svaret på begge spørgsmål er nej«, lyder det i et skriftligt svar fra Verra.

Verras regler siger, at VCS-kreditter kun kan være registreret i et af to godkendte globale registre, hvoraf Markit er det ene. Det er slet ikke tilladt at flytte kreditterne til et tredje register, sådan som Ouroffset Ltd. har gjort. Og når en klimakredit er blevet retiredi et af de godkendte registre, mister den sin værdi.

»Når en klimakredit bliver retired, når de med andre ord bliver taget af markedet og bliver brugt til at kompensere for CO2-udledning et sted, så kan den ikke længere sælges og er allerede brugt til CO2-kompensation«, lyder det i svaret fra Verra, som ligeledes skriver, at det er uden betydning, om der er angivet en årsag til, at en klimakredit bliver annulleret.

»I mange tilfælde vil købere af VCS-kreditter ikke have, at deres navn eller årsagen til retirement fremgår af registrene, og så er den information ikke inkluderet«.

Ikke desto mindre bliver kreditterne altså igen solgt til virksomheder, som ønsker at klimakompensere.

Det fleste af Ouroffset Ltd.s kunder er i Ungarn. For eksempel har biludlejningsfirmaet Hertz’ lokale afdeling siden 2016 klimakompenseret med klimakreditter fra et projekt ved navn Siam Cement Biomass Project. Det er et projekt, hvor thailandske cementfabrikker har fået penge for at forpligte sig til at udskifte fossile brændstoffer med mindre klimabelastende energiformer.

Hertz købte senest klimakreditter svarende til 32 tons CO2 i de thailandske cementfabrikker i november i år. Hertz har ikke svaret på Politikens henvendelser.

Peter Birch Sørensen mener, at sagen er undergravende for klimaindsatsen.

»Selv hvis man forestiller sig, at de projekter, som ligger til grund for certifikaterne, faktisk har bidraget til at reducere CO2-udledningen et sted i verden, så har man solgt dem to gange«, siger Peter Birch Sørensen.

Han påpeger, at det er »decideret skadeligt for klimaet«, hvis virksomheder køber kreditterne i stedet for at reducere deres egen Co2-udledning.

Peter Birch Sørensen hæfter sig ved, at der er tale om godt 2,5 millioner klimakreditter.

»Det er en meget stor mængde. Det svarer til en stor andel af Danmarks årlige CO2-udledning, så det er ikke småting, det her«, siger han.

Morten Pedersen fra Niras frygter, at sagen kan skade et i hans optik ellers velfungerende marked for privat klimakompensation.

»Jeg tror, at der er rigtig vigtigt, at de observationer, som Politiken har fundet frem til, bringes mere tydeligt ind i de internationale klimaforhandlinger omkring implementeringen af Paris-aftalen. FN bør prioritere at have et samlet register over alle CO2-reduktioner, og det skal kobles med landeregistre. Det er en stor administration, men hvis det ikke sker, vil det give mulighed for mange lykkeriddere til at lave en hurtig gevinst på markedet, der nødvendigvis ikke har nogen gavnlig effekt på klimaet«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden