0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter til statsministeren: Fokus på flere anbringelser af udsatte børn er forkert

Statsministeren vil fjerne flere udsatte børn fra hjemmet, men vi ved ikke, om det vil være til børnenes bedste, advarer førende forsker. Socialministeren holder fast i målsætningen.

Nikolaj Svennevig
Arkivfoto: Nikolaj Svennevig
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der videnskabeligt belæg for at sige, at flere udsatte børn bør bortadopteres eller anbringes på institutioner? Altså ville det ifølge eksperterne være til børnenes bedste?

Spørgsmålet er højaktuelt, efter statsminister Mette Frederiksen (S) i sin nytårstale erklærede, at det netop er en af hendes vigtigste politiske målsætninger.

Anne-Dorthe Hestbæk, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, synes generelt, at det er »fantastisk« med en statsminister, der i så høj grad fokuserer på udsatte børns vilkår i livet.

»Men indholdsmæssigt er der nogle ting i talen, hvor jeg mener, man bør overveje, hvorvidt det er den rigtige tilgang«, siger Anne-Dorthe Hestbæk, der anses som førende inden for forskningen i udsatte børn, og hvordan de indsatser, de bliver mødt af fra samfundet, virker.

Når man møder et voksent menneske, som siger: »Hvorfor blev jeg ikke bortadopteret eller anbragt?«, så gør det dybt indtryk på en. Dem har jeg mødt flere af

»Med den viden, jeg har om anbringelser af børn, mener jeg ikke, at der er nogen forskningsmæssig evidens for at sige, at vi skal anbringe flere, og at der altså er en masse børn, der skulle have været anbragt som barn, som ikke er blevet det«.

Der er altså intet i videnskaben, som taler for, at det ville være til børnenes bedste, hvis man beslutter at anbringe flere børn uden for hjemmet?

»Nej. Jeg tror snarere, at der er videnskabeligt belæg for at sige, at vi skal anbringe børn bedre. Eksempelvis ved at anbringe nogle af dem tidligere, end det sker nu, og inden de har været igennem alt for hårde oplevelser i alt for mange år, som kommer til at skade dem for resten af livet«, siger hun og bakker dermed statsministeren op i, at flere anbringelser også bør ske tidligere.

Socialministeren står fast

Ifølge Hestbæk taler fagkundskaben generelt for, at politikerne – i stedet for at fokusere på antallet – bedst kan hjælpe udsatte børn, hvis de optimerer de indsatser, børnene og deres familier møder i det offentlige. En pointe, som Foreningen af Døgn- og Dagtilbud samt Børne- og Kulturchefforeningen også har tilsluttet sig.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) mener, at de to ting sagtens kan harmonere. Og hun fastholder regeringens mål om flere anbringelser og bortadoptioner. Også trods den tilsyneladende manglende videnskabelige evidens for, at flere børn ville have gavn af at blive fjernet fra deres forældre. For som ministeren siger: »Videnskaben siger jo heller ikke det modsatte«.

»Vi må spørge os selv, om vi bare skal sidde på hænderne, mens der er nogle børn, der vokser op under nogle forhold, som ikke er for børn. Det mener jeg ikke, vi skal«, siger Astrid Krag.

Særligt det faldende antal af anbringelser får hende til at føle sig så sikker på, at regeringens retning er den rigtige.

»Derudover har Børns Vilkår og socialrådgiverne været ude og sige, at det er godt, vi har sat det som målsætning«, påpeger Astrid Krag.

Men hvor har I fået ideen om flere anbringelser fra? Den er jo tydeligvis så ikke funderet i fagkundskaben?

»Når man møder et voksent menneske, som siger: »Hvorfor blev jeg ikke bortadopteret eller anbragt?«, så gør det dybt indtryk på en. Dem har jeg mødt flere af«, siger hun.

»Alt for dårligt«

Blandt kritikerne af statsministerens udmelding melder også den juridiske tænketank Justitia sig. Tænketanken undersøgte i 2018 hele tvangsanbringelsesprocessen og konkluderede, at retssikkerhedsniveauet er kritisk lavt.

»Alt for dårligt«, opsummerer Birgitte Eiriksson, vicedirektør i Justitia.

Udfordringerne ses blandt andet i kvaliteten af sagsbehandlingen, der havde store mangler. Eksempelvis var der fejl i sagsbehandlingen ved samtlige 77 anbringelser af børn i Københavns Kommune i 2017.

Derudover har Justitia kritiseret, at børn og forældre ikke får den nødvendige vejledning af forvaltningen, og at retten til en advokat træder for sent i kraft. Processen om akutte tvangsanbringelser er ifølge tænketanken også problematisk, da det ved akutte sager udelukkende er formanden for kommunens børne- og ungeudvalg, som træffer beslutningen om at fjerne barnet eller ej. Altså en kommunalpolitiker, der ikke nødvendigvis har socialfaglige kompetencer.

»Det er meget bekymrende, at man ikke fokuserer tilstrækkeligt på at sikre, at sagerne bliver behandlet ordentligt med den fornødne retssikkerhed for både børn og forældre. Først når det nuværende system er repareret, kan man begynde at tale om, at flere skal anbringes«, siger Birgitte Eiriksson.

Ifølge Astrid Krag (S) bør der »ikke herske nogen som helst tvivl om, at retssikkerheden skal være i orden«.

»Men igen: Det her er en ’både og’-diskussion. Det behøver ikke at være ’enten eller’«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter