0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Årelangt skolesvigt af anbragte børn møder hård kritik, og minister overvejer drastisk skridt

Trods flere års kritik er der fortsat store problemer med at tilbyde anbragte børn den undervisning, de har krav på, lyder det fra ombudsmanden. Minister overvejer at lukke særlige skoler for anbragte børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anbragte børn på døgninstitutioner og bosteder har i årevis ikke fået den undervisning, de har krav på. Trods vedvarende kritik er situationen ikke blevet bedre.

Sådan lyder kritikken fra Ombudsmandens Børnekontor på dagen, hvor statsministeren har indkaldt til regeringsseminar, hvor en styrket indsats for udsatte og anbragte børn skal drøftes.

»Selv om ombudsmanden tilbage i 2016 kritiserede en række institutioner til anbragte børn for ikke at tilbyde dem undervisning i de fag, de har krav på, tyder det på, at situationen ikke har ændret sig«, siger chefen for Ombudsmandens Børnekontor, Susanne Veiga, på baggrund af seks besøg på institutioner med interne skoler i 2019.

Interne skoler varetages af visse anbringelsessteder, hvis et barn ikke vurderes at kunne klare sig i en almen folkeskole. Eksempelvis på grund af adfærdsvanskeligheder.

Ifølge Undervisningsministeriet var der 167 interne skoler med cirka 2.750 elever i Danmark i 2018. En konsulentrapport fra Rambøll viste i 2018, at 69 procent af de interne skoler ikke tilbød den fulde fagpakke til eleverne. Det er typisk fag som tysk, fysik og kemi, de anbragte børn mangler.

Men bare fordi barnet ikke går i almen folkeskole, forsvinder undervisningskravene fra folkeskoleloven ikke, forklarer Susanne Veiga. Anbragte børn på interne skoler skal undervises i de samme fag som elever på deres klassetrin i folkeskolen. Det blev skrevet ind i folkeskolereformen i 2013.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er stærkt utilfreds med den utilstrækkelige undervisning på de interne skoler, som ifølge ministeren muligvis bør lukkes helt. Det skal en ny tværministeriel arbejdsgruppe blandt andet se nærmere på.

»Med mit kendskab til området har jeg bedt arbejdsgruppen kigge på, om det overhovedet er en god idé at have de interne skoler. Det er jeg fundamentalt usikker på«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun vil lade det være op til arbejdsgruppen at komme med anbefalinger om, hvorvidt de mange elever fra de interne skoler bør sluses ud i folkeskolen.

Den tværministerielle arbejdsgruppe skal senest til sommer give svar på, hvordan vi i det hele taget giver anbragte børn den bedst mulige uddannelse. Inden da vil ministeren indskærpe kommunerne deres ansvar på området. Og så vil hun skærpe tilsynet med de interne skoler, så der allerede i år sættes gang i 20 nye tilsyn.

Et af de åbenlyst største problemer er, at så få anbragte børn får en folkeskoleeksamen. Det dur simpelthen ikke

Pernille Rosenkrantz-Theil påpeger, at kun godt halvdelen af de børn, der er anbragt uden for hjemmet på institutioner og i plejefamilier, får en 9.-klasse-eksamen.

»Et af de åbenlyst største problemer er, at så få anbragte børn får en folkeskoleeksamen. Det dur simpelthen ikke«, siger hun.

»Uacceptabelt og forkasteligt«

Radikale Venstres skoleordfører, Marianne Jelved, kalder det »uacceptabelt og forkasteligt«, at forholdene for børnene ikke har ændret sig på de interne skoler.

»Børnene på interne skoler får ikke de samme muligheder i livet, som andre børn gør. De får ikke den uddannelse, de bør have, og de kompetencer, som andre børn får, når de går i folkeskolen«, siger Marianne Jelved.

SF’s socialordfører, Trine Torp, bakker op om, at der sættes et arbejde i gang med at sikre de anbragtes undervisningstilbud.

»Egentlig ville jeg foretrække, at der blev nedsat en kommission, som kunne arbejde ordentligt med hele området med udsatte og anbragte børn og unge og komme med anbefalinger til, hvordan vi sikrer børnene udvikling og trivsel«.

Statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde udsatte og anbragte børn til hovedfokus i sin nytårstale. Hun ønsker blandt andet at anbringe flere børn. Det ventes regeringen at komme med et udspil om i forbindelse med regeringsseminariet, der starter mandag.




Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter