0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rasmus Baaner
Foto: Rasmus Baaner

Under sandet gemmer sig et giftdepot, kendt som Høfde 42. Forureningen er foreløbig skærmet med spunsvægge. Det vil koste en kvart milliard at fjerne forureningen fra jorden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Giftoprydning lader vente på sig

Miljøminister vil ikke love penge til at håndtere de største jordforureninger.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det står hen i det uvisse, om regeringen på et eller andet tidspunkt vil finde ekstra penge til regionerne, så de kan få ryddet op i de såkaldte generationsforureninger, hvoraf de mest kendte er de store mængder kemisk affald, som Cheminova og Grindstedværket tidligere har gravet ned. ​

Det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og de tre støttepartier, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, fastslår, at »det (er) en prioritet at håndtere og rense de store generationsforureninger«.

Men i årets finanslov er der ikke afsat penge ud over de 40 millioner kroner, som den tidligere regering havde stillet i udsigt. Det var baggrunden for et åbent samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor miljøminister Lea Wermelin (S) trods spørgsmål fra både støttepartierne og oppositionen omhyggeligt undlod at komme med nogen form for tilsagn om, at regeringen er parat til at give regionerne ekstra penge til opgaven.

Regningen for at rydde op efter de ti kendte generationsforureninger skønnes af Danske Regioner at løbe op i 2-4 milliarder kroner.

Wermelin erkendte, at det drejer sig om mange penge. Men det er over en lang periode, måske over 25 år, fordi det nogle steder ikke vil være teknisk muligt at foretage oprensningen hurtigere, sagde hun.

»Og over 25 år vil regionerne med det nuværende niveau få tilført over 10 milliarder kroner til jordforureningsopgaven«, sagde Lea Wermelin.​

Formanden for miljø- og ressourceudvalget i Danske Regioner, regionsrådsformand Heino Knudsen (S), fastslår imidlertid, at det er en forudsætning for at få ryddet op i generationsforureningerne, at der følger penge med.

»Med de penge, vi har til det i dag, er vi i forvejen meget, meget pressede med at få renset det allermest nødvendige op i forhold til alle de andre forureninger, vi kender«, siger han.

Regionerne får i dag tilsammen næsten en halv milliard kroner om året til at håndtere jordforurening. Men hovedparten af de midler bruges til at rydde op på nogle af de omkring 37.000 andre forurenede grunde i landet, som udgør en trussel mod grundvandet eller mod de menneskers sundhed, som bor eller færdes på grunden.

Ministeren har bedt Danske Regioner om at udarbejde en samlet, prioriteret plan over oprydning af generationsforureningen. Den vil foreligge i løbet af første halvår i år og skal også indeholde en realistisk, økonomisk plan, erklærede Lea Wermelin.

Hvilket altså i Danske Regioners øjne indebærer ekstra midler fra staten.

»Det er en kæmpe stor opgave, som det vil tage år at løse, og pengene skal være der løbende. Konkret har vi foreslået, at man laver en pulje til generationsforureninger. Så kan vi jo også kanalisere pengene derhen, hvor den kommende plan tilskriver«, siger Heino Knudsen.

At finde finansiering til 2-4 milliarder kroner fordelt over flere årtier er til at håndtere, sagde både Dansk Folkepartis miljøordfører, René Christensen, og den radikale Nils Sjøberg på samrådet.

Og flere ordførere mente, at man ikke behøver at afvente en plan for at gå i gang med et af de projekter, hvor man kender både regningen og budgettet for oprensning.

De nævnte blandt andet Grindstedværkets gamle giftdepot i Kærgård Klitplantage, der hvert år belaster Vesterhavet med omkring 50 tons forurenende stoffer. Der er badeforbud på en del af kysten. En oprensning vil ifølge Region Syddanmark koste 82 millioner kroner og vare fem-seks år.​

Længere mod nord er Region Midtjylland stort set klar til at sende en oprensning af Cheminovas kemikaliedepot, der er kendt som Høfde 42, i udbud. Oprensningen vil koste omkring 250 millioner kroner.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden