Når mørket i disse måneder falder på ved 17-tiden bliver Dyrehavens skovstier badet i lys fra motionisters pandelamper og cykellygter. Og mens Nordsjællands sportsfolk søger ud i skoven for at holde formen ved lige og stressniveauet nede, bliver skovens hjorte og dådyr så pressede af motionisternes besøg, at det går ud over deres trivsel.
Berlingske har talt med Torben Christiansen, der i 35 år har arbejdet som skovfoged i Dyrehaven i 35 år. Og på det seneste har han lagt mærke til, at hjortene er begyndt at tabe sig.
Torben Christiansen er hvert år med til at skyde 7-800 hjorte for at holde Dyrehavens bestand nede på 2.100 dyr. De nedlagte dyr bliver vejet, og i løbet af de seneste fem år er hjortenes kropsvægt faldet med op til fem procent. Da der hverken er kommet mindre mad eller flere dyr i samme periode, vurderer skovfogeden, at forklaringen ligger i de mange forstyrrelser, som dyrene oplever:
Dyrene er stressede. Og ifølge Torben Christiansen skyldes det blandt andet, at de bliver skræmt af det kraftige lys fra pandelamper og cykellygter.
»Folk bruger lygter med flere tusinde lumen (lysstyrke, red.), som lyser kraftigere end lygterne på en bil. Når de bevæger sig rundt på cykel eller drejer hovedet, mens de løber, stresser det hjortene«, siger Torben Christiansen til Berlingske.
Han forklarer, at det for dyrene føles, som om skoven bliver badet i projektørlys med det resultat, at Dyrehavens kronhjorte, sikahjorte og dådyr er blevet mere urolige.
Tidligere havde dyrene stort set Dyrehaven for dem selv, når mørket faldt på i vintermånederne. Og ligesom mennesker har hjorte brug for at slappe af en gang imellem.
Får de ikke mulighed for det, kan de på sigt blive syge.
Velkendt problematik
Skovfoged Torben Christiansen bliver bakket op af Jes Aagaard fra Naturstyrelsen Hovedstaden, der siger til Berlingske, at der hver gang, en motionist med lygte skræmmer hjortene op fra deres måltid ved en af Dyrehavens foderpladser, kan gå op til en halv time, før de tør komme igen og spise videre.
Selv om der ikke er forsket direkte i, hvordan lys fra motionisters lygter påvirker hjortene, er det et velkendt problem, at dyrene bliver stresset over at møde fx løbere eller mountainbikere.
I en intern rapport fra Naturstyrelsen kan man læse, at særligt motions- og orienteringsløb stresser dyrene, og selv små grupper af løbere kan skræmme dyrene væk fra deres almindelige foderområde. Det samme gælder mountainbikere, der ofte bevæger sig meget hurtige og forholdsvist lydløse.
Hvis dyrene bliver decideret forskrækkede, flygter de op til 3,5 km væk, og ofte går der op til flere dage, før de tør vende tilbage til det område, de plejer at færdes i. Oplever hjortene stress igen og igen over længere tid, kan de få hjertebanken, deres kropstemperatur kan stige, og i værste fald kan de få lammelser eller dø af overanstrengelse.
Det er dokumenteret, at orienteringsløb stresser hjorte mere end drivjagt, og i Sverige er der i forbindelse med store løb fundet døde elge og rådyr.
Cyklist sparket af stresset hjort
Men hjortenes stressreaktion kan også blive smertefuld for mennesker.
Sådan gik det ifølge Frederiksborg Amts Avis en sommerdag i 2011, da en nordsjællandsk bankmand blev væltet omkuld af en stresset hjort.
Sammen med Team Rynkeby – et cykelhold, der samler ind til børn med kræft – var bankmanden på vej til Paris på sin racercykel, da den flygtende hjort i et spring først ramte rytteren midt på brystet, før den sparkede bagud og ramte ham på hjelmen.
Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen, dengang borgmester i Farum, cyklede lige ved siden af bankmanden, da han ud af øjenkrogen så hjorten tackle sin cykelmakker.
»Den er tydeligt stresset af de mange cykelryttere, og pludselig sætter den i et kæmpespring hen over de cyklende ryttere«, fortalte borgmesteren dengang til Frederiksborg Amts Avis.
I Dyrehaven holder skovfoged Torben Christiansen ikke blot øje med dyrene. Han holder også af dem. »Hjortenes advokat« kalder han sig. Derfor håber han, at motionister vil skrue ned for deres kraftige lygter eller overveje, om de kan holde sig til grusstierne og nøjes med måneskin som belysning, når de færdes i Dyrehaven.
På den måde vil dyrene også kunne få glæde af skovens dybe, stille ro.
