Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ilias Farkhutdinov
Foto: Ilias Farkhutdinov

Kemifabrikken HaloPolymer er en af verdens største producenter af fluoropolymere stoffer, plastiske stoffer så som teflon, som benyttes i alt fra bilproduktion til atomkraft. Fabrikken spænder over 1,43 km2 i byen Perm og har egen godsterminal, set i forgrunden.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En skamplet«: Ørsted købte klimaaflad i stort russisk svindelprojekt og endte med at skade klimaet endnu mere

Ørsted og syv andre selskaber købte CO2-kompensation svarende til 217.000 danskeres årlige CO2-udledning fra projekter i Rusland, som eksperter kalder svindel. Selskaberne beklager, men vil ellers intet gøre.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Otte danske selskaber har bidraget til den globale opvarmning ved at købe klimaaflad for millioner fra skandaliserede kemifabrikker i Rusland. Det viser Politikens kortlægning af danske selskabers historiske handel med klimakreditter.​​

Der er tale om selskaberne Ørsted, Arla, Vattenfall, Skjern Papirfabrik, Hedensted Fjernvarme, CP Kelco, Hess Denmark og det hedengangne luftfartsselskab Primera Air. Selskaberne købte klimakompensation, der gav dem lov til at udlede 2.615.564 tons mere CO2 op i atmosfæren i perioden 2008-2012. Det svarer til 217.963 danskeres CO2-udledning på et år, lidt mere end indbyggertallet i Odense.

Men 66-79 pct. af klimakreditterne, som blev købt fra to russiske fabrikker, repræsenterer ikke reelle CO2-besparelser. Det siger Lambert Schneider, researchkoordinator for international klimapolitik på det tyske forskningscenter Öko-Institut.

Sammen med kollegaen Anja Kollmus har han analyseret de russiske klimaprojekter. Forskerne fandt, at fabrikkerne »kunstigt flerdoblede« deres produktion af de skadelige og særdeles potente drivhusgasser HFC23 og SF6. Derefter ødelagde fabrikkerne gasserne igen, hvilket de modtog klimakreditter for igennem det internationale kreditsystem, som danske og udenlandske selskaber købte.​​

Kort fortalt fik russerne klimakreditter, som kunne veksles til penge, hver gang de svinede og ryddede op efter sig selv. Jo mere de svinede, jo flere penge tjente de.

»Men der er ikke tale om en ægte CO2-reduktion, hvis man kun producerer drivhusgasser for at ødelægge dem«, siger Lambert Schneider, som også er medlem af den FN-bestyrelse, der leder det globale kreditmarked.

Den her sag er en skamplet på Ørsteds gode ry og rygte

De danske selskaber har altså i vidt omfang støttet en falsk CO2-reduktion i Rusland, mens de hjemme i Danmark har fortsat deres egen udledning. Dermed er den globale CO2-udledning alt i alt kun blevet større.

Klimaminister: Meget alvorligt for Ørsted

89 procent af kreditterne blev købt af Ørsted, som dengang hed Dong og var 100 procent statsejet.

Det er en skandale, siger klimarådgiver John Nordbo fra Care. Risikoen ved den type klimaprojekter var drøftet i både Folketinget og i FN, husker Nordbo, som dengang var klimachef i Verdensnaturfonden.

»Den her sag er en skamplet på Ørsteds gode ry og rygte. De medvirker til udslip af store mængder drivhusgasser og forværrer dermed klimaproblemet. Det står i skærende kontrast til deres branding som grøn og ansvarlig virksomhed. Ørsted har trods flere advarsler medvirket i et russisk svindelnummer, alene for at spare nogle penge. Det er rystende«, siger John Nordbo.

Han henviser til, at Ørsted købte kreditterne i stedet for at igangsætte en formodentlig dyrere CO2-reduktionsplan i Danmark.


Det er første gang, at danske selskaber kan sættes i forbindelse med de to russiske fabrikker, HaloPolymer Perm og KCKK Polimer. Analysen af fabrikkernes klimaprojekter offentliggjorde Lambert Schneider og Anja Kollmus i 2015 i Nature Climate Change.

Politiken har siden 3. december flere gange forsøgt at få skriftlig og telefonisk kontakt til selskabet HaloPolymer, som ejer de russiske fabrikker. Ejerkredsen er ukendt, eftersom HaloPolymer er ejet via moderselskaber i Cypern og De Britiske Jomfruøer, hvor virksomhedsregistre er fortrolige.

Ingen af de otte danske selskaber, som købte kreditterne fra Rusland, ønsker at stille op til interview. Den største køber, Ørsted, vil heller ikke oplyse købsprisen. Men gennemsnitsprisen var i købsperioden mellem 45 og 105 kroner. Så Ørsted har potentielt betalt mellem 104 og 245 millioner kroner for de russiske kreditter.

Vi er rigtig kede af og skuffet over at høre, at der muligvis er tale om svindel i forbindelse med nogle af disse projekter

Ørsteds topchef, Henrik Poulsen, blev i november udpeget af statsministeren til at lede et panel, som skal rådgive regeringen om at nå målet om 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udslip. Hverken Henrik Poulsen eller andre fra Ørsted ønsker dog at stille op til interview om købene i Rusland. Selskabet skriver i en mail:

Annonce

»Vi er rigtig kede af og skuffet over at høre, at der muligvis er tale om svindel i forbindelse med nogle af disse projekter. Når vi købte kreditter, der var godkendt under FN’s guidelines og efterfølgende af Energistyrelsen, antog vi, at der ikke ville være problemer med dem. Det er godt, at disse sager bliver belyst, så det kan blive stoppet. Ørsted har ikke handlet kreditter til sine danske kraftværker siden 2015«.

Energistyrelsen eller FN stod dog ikke for hverken godkendelse eller kontrol med klimaprojekterne. Den opgave tilfaldt Rusland, som udpegede den statsejede bank Sberbank som kontrolmyndighed.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder sagen »meget alvorlig« for Ørsted, som er 50 pct. statsejet:

»Jeg går ud fra, at en virksomhed som Ørsted, som er en virksomhed, som går forrest på rigtigt mange områder, når det handler om grøn omstilling – de er lige blevet kåret i Davos som den mest bæredygtige virksomhed i verden – at de selvfølgelig tager det her meget alvorligt og får taget nogle konsekvenser af det«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts