Klokken er 22.38, da min telefon lyser blåt fra sin plads på sengebordet. Beskeden er fra Mike. Det er flere måneder siden, jeg har været i kontakt med den 20-årige fyr, som jeg interviewede til en bog om digitale krænkelser tidligere på året. Her fortalte han om, hvordan han i sine teenageår fik et kæmpe boost af at modtage billeder af jævnaldrende piger, han mødte på sociale medier.
»Er bogen færdig? Eller kan der komme mere med? Der er noget, jeg ikke har fortalt«, skriver han.
Jeg skynder mig at svare, at det bestemt ikke er for sent at fortælle mere, men inden jeg får sendt beskeden, har han fortsat sin:
»Jeg har truet og presset piger. Jeg tror, det stod på i tre-fire år. Hvor mange piger, det er gået ud over, har jeg ingen idé om. Jeg tør ikke tænke på det. Men i hvert fald 150-200«.
Et par dage efter logger vi begge på samtaletjenesten Discord. Mike sidder, som han plejer, på sit værelse med headset på og sin uredte seng i baggrunden.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her