Der kommer ikke nok underretninger, og derfor skal der laves flere.
Sådan lød budskabet, der blev præsenteret af Børne- og Ungdomsforvaltningen i København foran samtlige amagerkanske pædagogledere kort tid efter lovstramningen om underretninger i 2013, ifølge Bjarne Kofoed, der er leder for daginstitutionen Ønskeøen og medlem af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bupl’s, hovedbestyrelse.
»Jeg var lige ved at ringe til en journalist«, siger han og ligner en, der stadig ikke forstår, hvad der skete den aften.
»Der er noget, der ikke stemmer, når man instruerer ledere på den måde. Man kan frygte, at hvis man som kommunal leder får at vide, at nu skal der laves flere underretninger, og man gerne vil gøre karriere inden for det system, så handler man efter bogen og leverer varen. Jeg tror, mange kommuner er bange efter at have set de sager, hvor man senere er blevet stillet til ansvar«, siger han.
Den sandfarvede etageejendom, der går under navnet Ønskeøen, har huset børn i knap 80 år. På Ønskeøen og i alle andre institutioner i Københavns Kommune bliver der ført tilsyn én gang om året, hvor der bliver set på eksempelvis sprogvurderinger og støttepædagoger i forhold til sociodemografisk sammensætning i institutionen, fortæller Bjarne Kofoed.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
