0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Pædagogleder: »Den skærpede straf gør mig nervøs. Jeg har sagt til personalet, at underretninger skal ske oftere«

Pædagogleder har de seneste år oplevet et pres om at lave flere underretninger. Han er bange for at blive stillet til ansvar, hvis en sag ikke blive opdaget, og det gør, at han reagerer hårdere ved mistanke om mistrivsel.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der kommer ikke nok underretninger, og derfor skal der laves flere.

Sådan lød budskabet, der blev præsenteret af Børne- og Ungdomsforvaltningen i København foran samtlige amagerkanske pædagogledere kort tid efter lovstramningen om underretninger i 2013, ifølge Bjarne Kofoed, der er leder for daginstitutionen Ønskeøen og medlem af Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund, Bupl’s, hovedbestyrelse.

»Jeg var lige ved at ringe til en journalist«, siger han og ligner en, der stadig ikke forstår, hvad der skete den aften.

»Der er noget, der ikke stemmer, når man instruerer ledere på den måde. Man kan frygte, at hvis man som kommunal leder får at vide, at nu skal der laves flere underretninger, og man gerne vil gøre karriere inden for det system, så handler man efter bogen og leverer varen. Jeg tror, mange kommuner er bange efter at have set de sager, hvor man senere er blevet stillet til ansvar«, siger han.

Den sandfarvede etageejendom, der går under navnet Ønskeøen, har huset børn i knap 80 år. På Ønskeøen og i alle andre institutioner i Københavns Kommune bliver der ført tilsyn én gang om året, hvor der bliver set på eksempelvis sprogvurderinger og støttepædagoger i forhold til sociodemografisk sammensætning i institutionen, fortæller Bjarne Kofoed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden