0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tyve stjæler masker og håndsprit fra afdeling med syge coronapatienter

Flere hospitaler har oplevet tyverier og mistænkelig adfærd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Danmark

På Rigshospitalet i København er der i den forgange tid forsvundet flere beskyttelsesmasker og håndsprit.

Tyverierne er blandt andet sket på Infektionsmedicinsk Afdeling, hvor der er indlagt flere personer, som er alvorligt syge på grund af coronavirus. Det skriver TV 2 Lorry.

»Vi er virkelig chokerede over, at folk også hugger de her beskyttelsesmasker, som vi bruger, når vi skal behandle patienterne«, siger Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling.

Han har ikke kendskab til, hvor meget der præcist er blevet stjålet. Men han oplyser, at det drejer sig om flere kasser med beskyttelsesmasker og en række dispensere med håndsprit.

»Jeg har hørt, at det muligvis er forsøgt solgt på Den Blå Avis. Det er jeg godt nok irriteret over. Det er jo gået helt amok. Vi har virkelig brug for de her masker til at passe vores arbejde, og lige nu er de på restlager«, siger Jens Lundgren.

Mistænkelige personer bortvist på Herlev Hospital

Det er ikke kun Rigshospitalet, der aktuelt oplever problemer med tyveri af behandlingsudstyr.

Fredag aften anmeldte personale på Herlev Hospital til politiet, at nogle personer, der opholdt sig på hospitalet, udviste mistænkelig adfærd og muligvis var ved at stjæle noget udstyr.

Da politiet dukkede op, blev de pågældende personer bortvist fra hospitalsmatriklen. Personerne blev ikke sigtet for noget, men politiet sikrede deres navne, oplyser Morten Steen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry. Han oplyser yderligere, at politiet i øjeblikket har fokus på tyverier fra hospitalerne.

Herlev Hospital oplyser til TV 2 Lorry, at de har et godt og tæt samarbejde med Vestegnens Politi om at være ekstra opmærksomme på at forebygge tyverier og på hurtigt at gribe ind om nødvendigt.

TV 2 Lorry fortalte onsdag, at Rigshospitalet har set sig nødsaget til at meddele og understrege over for medarbejderne, at de ikke må tage håndsprit og ansigtsmasker med hjem.

Professor Jens Lundgren fra Infektionsmedicinsk Afdeling siger, at han ikke ønsker at gisne om, hvorvidt det er medarbejdere, pårørende til patienter eller andre udefrakommende, som begår tyverierne.

»Jeg ved ikke, hvem der har stjålet de her ting og skal heller ikke fremsætte nogle anklager. Jeg kan bare konstatere, at de her ting er væk, og det vil jeg ikke have. Hygiejne er helt afgørende på et hospital, og jeg går stuegang og prøver at redde alvorligt syge patienter fra at dø«, siger Jens Lundgren.

Også i Region Syddanmark døjer flere sygehuse med, at der i øjeblikket bliver stjålet håndsprit. Det gælder blandt andre Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus, skrev TV Syd fredag. Hvor stort omfanget af tyverierne er, ved man endnu ikke.

02004006008001000

Læs mere:

Annonce

Læs mere