0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt når du køber ind: Hold dig bag tape-striberne i supermarkedet

Coop og Salling Group indfører hygiejnelinjer med tape for hver halvanden meter for at sikre, at kunderne ikke går og står for tæt og risikerer at sprede coronasmitte.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

Man må ikke løbe på gangene i supermarkedet, Faktisk skal man i disse coronatider gå roligt og holde god afstand til hinanden. Helst hlvanden meter, som tape på gulvet indikerer. (arkivfoto)

Danmark

Hold afstand i køen. Det har været det gældende råd for at undgå corona-smitte, når vi skal ud at købe ind.

Men virussen breder sig, og det får flere – både kunder og supermarkeder – til at gå videre i forholdsreglerne.

Nogle ifører sig gummihandsker, inden de skal ud at handle, en del butikker tilbyder desinficerende servietter ved ind- og udgang, og nu vil Coop og Salling Group sætte tape på gulvet i gangene for hver halvanden meter, så kunderne kan holde en fornuftig sikkerhedsafstand.

»I alle vores 650 dagligvarebutikker er vi i gang med at sætte klistermærker på gulvet for hver halvanden meter for at få kunderne til at holde afstand«, siger pressechef i Salling Group, Kasper Reggelsen.

»Vi vil gerne slå fast, at der ikke er fare ved at købe varer i supermarkederne. Men vi skal huske at holde afstand til hinanden, og der har vi brug for kundernes hjælp«, siger kvalitetschef i Coop Malene Teller Blume.

Slut med bland-selv slik

Coop, der driver landets Fakta-, Irma-, Kvickly- og Brugsen-butikker og Salling Group, er står bag Bilka, Salling, Føtex og Netto, er i tæt kontakt med kolleger i branchen og myndighederne for at sikre, at de gør, hvad de kan for at modvirke spredning af corona.

Blandt tiltagene er daglige nyhedsmails om virus og forholdsregler til alle ansatte samt ekstra hyppig desinficering af overflader og personalets hænder.

Det er svært at få slikkåde børn - eller voksne, for den sags skyld - til at holde afstand

Ud over at man ikke skal stå og gnubbe skuldre ved kassen, men skal holde sig bag tapestriberne, er det også slut med at skåle over en vinsmagning eller slå sig løs i bland-selv slikafdelingen fredag eftermiddag. Alle smagsprøver og buffeter er aflyst. Ikke af hygiejneårsager, men for at undgå at folk stimler sammen, forklarer både Coops kvalitetschef og Salling Groups pressechef.​​​

»Det er svært at få slikkåde børn - eller voksne, for den sags skyld - til at holde afstand. Og derfor gør vi det af forsigtighedshensyn«, forklarer Kasper Reggelsen.

Og hvad med indkøbskurve og indkøbsvogne? Kan man sikkert tage fat i dem?

»Vi øger frekvensen af rengøring af overflader, men vi kan ikke rengøre kurvene hver gang, de har været i brug, så vask hænder før og efter du går i butikken«, råder Malene Teller Blume fra Coop.

Risikoen for at blive smittet med coronavirus, når man rører ved flader eller genstande er yderst lille, skriver Fødevarestyrelsen.

Det kan dog ske, hvis en smittet person har nyst i hånden og derefter griber håndtaget på en indkøbskurv. Så kan den næste kunde få smittende dråber på hånden og komme til at gnide sig i øjne eller næsen og dermed risikere smitte. Så husk god håndhygiejne, nys og host i ærmet, lyder anbefalingerne. For coronavirus overlever 2-3 døgn ved stuetemperatur.​​​

I øvrigt kan man roligt købe og indtage fødevarer fra conoravirus-ramte lande. Virus smitter ikke via hverken ferske eller emballerede varer.

Selv om en del af dagligvarehandlen er flyttet til netbutikkerne, har Coop samme antal medarbejdere på arbejde som sædvanlig. Og de lukkede grænser har ikke voldt problemer for forsyningen:

»Der er stadig masser af varer på vej«, forsikrer Malene Teller Blume.

Annonce

Læs mere