0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Dronning Margrethe kaldt til borgerdyd og kamp mod hensynsløs optræden i historisk tale

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Margrethe stak moralske øretæver ud som Mette Frederiksens 'bad cop'

Ét ord i dronningens historiske tale vil runge gennem Danmark i de kommende dage: Hensynsløst!

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi kender det fra afhøringerne i amerikanske kriminalfilm: Den ene strisser er mild og forstående over for den tiltalte. Den anden er brutal og skræmmende.

Det var den arbejdsdeling, statsministeren og regenten havde arrangeret, da Mette Frederiksens pressemøde i Statsministeriet tirsdag aften blev fulgt op af en båndet dronning Margrethe fra Fredensborg Slot.

Statsministeren var samlende og rund. Dronningen var brutal og kontant.

Majestæten kiggede direkte ind i kameraet, da hun gav en syngende verbal lussing til de danskere, der ikke tager myndighedernes påbud om at holde afstand og blive inden døre alvorligt.

»Man kan stadig se grupper i alle aldre, som opholder sig for tæt sammen. Nogle holder endda stadig fester og runde fødselsdage. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Det er tankeløst. Og det er først og fremmest hensynsløst«, sagde dronning Margrethe.

Bang! Den sad lige i synet på de sidste, der måtte tænke, at opfordringer til at begrænse udgang og selskab ikke gælder for netop dem. Dronningen gjorde hver enkelt danskers optræden under krisen til et spørgsmål om personlig moral.

Civilt håndhævet borgerdyd

Dermed udfyldte hun den sidste brik i det puslespil, statsministeren lagde på sin pressekonference kort forinden, hvor tonen synes at have taget en drejning i spørgsmålene fra pressen.

Vi kan jo ikke bruge resurser på at sende politiet rundt og banke på alle døre, svarede statsministeren på spørgsmålene om, hvordan de nye regler om forbud mod større forsamlinger vil blive håndhævet.

Mens flere i forbindelse med lukningen af grænserne i lørdags har stillet spørgsmålstegn ved om Danmark gjorde tog for mange vidtrækkende beslutninger uden tilstrækkeligt sundhedsfagligt grundlag, stillede flere nu spørgsmålstegn ved, om Danmark gør nok. Hvorfor har regeringen ikke vedtaget et langt mere omfattende udgangsforbud som flere andre lande?

Svarede leverede dronningen. Det er fortsat ikke forbudt at fejre sin fødselsdag. Men det er hensynsløst. Det er ikke ulovligt, men det er moralsk forkasteligt.

Det er en fælles vedtaget og civilt håndhævet borgerdyd - social kontrol om man vil - snarere end mænd i uniformer, der skal sikre en ansvarlig optræden.

Mette Frederiksen har bevidst holdt sig fra at skælde for meget ud på befolkningen, siden hun i onsdags tog det første af en snart svimlende mængde krisetiltag.

Strategien er at skabe medejerskab ved at gentage rådene om at vaske hænder, holde afstand osv. Og så opbygge kampen mod corona-virussen som et fælles nationalt projekt.

Men dronningen kan skælde os allesammen ud med en anden tyngde end personen på statsministerposten. Hun kan ikke beskyldes for at være politisk eller ville piske en stemning op. Hun kan stemple en optræden som et moralsk faux pas.

Med meget subtil reference til sin egen aflyste 80-års fødselsdag kan majestæten lyse borgerdyden i band hos de, der afholder deres. Når dronningens store dag kan vente, så kan din nok også.

Signalet var bedre end talen

Talen, der nok var blevet flikket sammen på få dage, var ikke et retorisk mesterstykke; her og der næsten lidt kluntet, som da dronningen talte til de unge.

»Selvfølgelig er det skuffende og ærgerligt ikke at kunne mødes med sine venner, ikke mindst, når man er ung. Men I har jo både tiden for jer og andre måder at mødes på i denne digitale tidsalder«.

Men pyt med det, for det vigtigste var talens signal.

Ingen regent har talt til folket ud over den årlige nytårshilsen, siden Margrethes bedstefar Christian X talte i forbindelse med befrielsen. Dermed markerer det officielle Danmark, at det her er den alvorligste krise siden 1945.

Bad cop-dronningens udskamning af de, der optræder »hensynsløst« vil runge gennem vores kollektive bevidsthed om hvad idealet for samfundssind i de kommende uger.

Så kan statsministeren fortsætte med at rose os allesammen, være opbyggelig og mane til politisk samling og fællesskab. Det er i en krisesituation nok den bedste fordeling af rollerne i et konstitutionelt monarki.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?