0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ministerium: Nødundervisning skal målrettes den enkelte elev

Undervisning, der udfordrer den enkelte elev bedst muligt er svært under normale omstændigheder. Formænd for lærerne og skolelederne tvivler derfor på, at lærerne kan gøre det via fjernundervisning.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Det er i forvejen vanskeligt at elevdifferentiere undervisningen i folkeskolen, selv når eleverne er fysisk sammen med deres lærer, siger lærerformand Anders Bondo Christensen.

Danmark

Selv om lærerne til elever i grundskolen ikke sidder fysisk sammen med børnene, skal de alligevel »tilrettelægge undervisningen til den enkelte elevs behov i den udstrækning, det er praktisk muligt«.

Sådan lyder en ny udmelding fra Børne- og Undervisningsministeriet efter en ny lov om nødundervisning blev vedtaget torsdag i Folketinget.

Men det er næppe realistisk for lærerne at lave elevdifferentieret fjernundervisning for alle elever, siger Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Undervisning foregår i et socialt fællesskab og er dybt afhængig af lærer-elev-relationen. Det ved vi. Det kan man ikke oprette på nettet.

»Det er en udfordring i det daglige, hvis man har 27 elever i en klasse at nå at få tilrettelagt en undervisning, der udfordrer den enkelte elev. Og det er selvfølgelig endnu vanskeligere i den situation, vi er i nu. Derfor er jeg også glad for, at ministeriet skriver, at det skal ske i det omfang, det er muligt«, siger lærerformanden.

Samtidig påpeger han, at lærerne gør, hvad de kan for at imødegå kravet:

»Mange lærere er i direkte kontakt med de enkelte elever, der bliver skrevet til den så der bliver gjort et hæderligt forsøg. Men undervisning foregår i et socialt fællesskab og er dybt afhængig af lærer-elev-relationen. Det ved vi. Det kan man ikke oprette på nettet. Vi bliver nødt til at være ærlige og sige, at det her, det er nødundervisning«.

Minister: Husk pandekagerne

For få dage siden lød det også fra Børne- og Undervisningsministeriet, at landets grundskoleelever skal de kommende to uger, hvor skolerne indtil videre er lukket ned, have så meget undervisning, primært fjernundervisning, som muligt.

Det blødte børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) dog efterfølgende op på, blandt andet med en formulering til Politiken om, at:

»Der ikke nogle forventninger om, at børn kan lære det samme under de nuværende betingelser, som de ellers ville gøre. Ideen er at forsøge at sikre, at hullerne ikke bliver alt for store. Vi må gøre det så godt, vi nu kan«.

Yderligere lagde ministeren en video på Facebook, hvor hun på en kort gåtur fra ministeriet til Christiansborg taler til lærere, elever og forældre og blandt andet siger, at kvaliteten af fjernundervisning ikke kan være lige så god som normal undervisning, ligesom hun opfordrer til at gå nogle ture og bage pandekager.

»Jeg tror, at mange forældre og lærere var glade for at se den hilsen, og jeg tror, at det fik taget tyngden fra skuldrene hos mange«, siger Anders Bondo Christensen.

Skolelederformand: Intentionen skal være der

Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen, vurderer også, at tilrettelagt undervisning efter den enkelte elev behov, vil blive svært.

»Det er ikke sikkert, at det kan lade sig gøre i alle situationer. Kan det, er det fint. Jeg kan på den ene side godt forstå politikerne, der ønsker, at vi skal ramme eleverne så godt som muligt. Intentionen skal være der. Men jeg tror ikke, at det kommer til at ske«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Socialdemokratiets undervisningsordfører Jens Joel.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts