0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold

Færøerne er det land, der har coronatestet mest. Og det virker

Ét telefonnummer for alle at ringe til og døgnåbent for test i et levnedsmiddellaboratorium. Sådan klarer Færøerne, hvad Danmark ikke kan.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man tager et laboratorium, som tilhører øernes fødevare- og veterinærmyndighed. Opretter drive-in-test på alle de tre hospitaler og ét telefonnummer, hvor alt tilgængeligt personale, inklusive studerende, svarer på alle borgernes spørgsmål. Og så bliver man ved. Og ved.

Sådan lyder opskriften på, hvordan Færøerne bekæmper coronaepidemien. Færøerne er det land i verden, som har testet den største del af befolkningen. I skrivende stund er det over 3 procent, men det vokser dag for dag, for personalet på laboratoriet analyserer i døgndrift. Før var det blandt andet laks, som skulle testes for virus. Nu er det i stedet svælgprøver fra byens indbyggere, som personalet håndterer.

Færøerne tester over 20 gange så meget som Danmark under epidemien. På øerne var der i går konstateret 92 smittede, hvilket ved første øjekast synes som et højt tal. Men det skyldes netop den høje testrate. Endnu er endnu indlagt. Til gengæld er over 1 procent af befolkningen i karantæne derhjemme, fordi de har været i kontakt med en smittet.

Før var det blandt andet laks, som skulle testes for bakterier. Nu er det i stedet svælgprøver fra byens indbyggere, som personalet håndterer

Ifølge Bjarni a Steig, som er lægefaglig konsulent i det færøske sundhedsministerium, begyndte øerne allerede at forberede sig, da epidemien i januar brød ud i Kina. På de fleste punkter har Færøerne indført de samme tiltag som Danmark, men ikke, når det gælder test, som i Danmark bliver analyseret af sygehuspersonale.

»Færingerne er utrolig flittige til at lade sig teste«, konstaterer Bjarni a Steig.

Håber at åbne langsomt igen

At teste så mange som muligt er en hjørnesten i den færøske strategi.

»Hvis vores strategi holder, har vi kastet et rigtigt godt net ud og fanget de fleste«, som den lægefaglige konsulent udtrykker det.

Der kommer stadig nye smittede til i statistikken, og Bjarni a Steig har ikke tænkt sig at skrue ned for testene. Tværtimod holder man fast for også at fange dem, som måske er blevet smittet sent.

Formålet er naturligvis at redde liv, men også, at samfundets butikker og institutioner kan åbne igen. Det har store konsekvenser, når folk sidder isoleret derhjemme, fremhæver Bjarni a Steig.

»Ved at teste og få styr på samtlige tilfælde håber vi, at vi kan åbne langsomt igen, men nu må vi se, om det kan lade sig gøre«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…