0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) har indgået en aftale med en række af folketingets partier om at oprette 55 akutte pladser på krisecentre.

Politisk flertal indgår aftale om 55 nødpladser på pressede krisecentre

Behovet for hjælp til voldsramte kvinder er vokset, efter at store dele af Danmark er lukket ned.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udbruddet af coronavirus i Danmark - og den delvise nedlukning af samfundet - har medført et ekstra stort pres på landets krisecentre.

Flere udsatte kvinder henvender sig for at få hjælp.

Derfor er regeringen og en række af Folketingets partier blevet enige om at oprette midlertidige pladser på krisecentrene.

55 pladser bliver oprettet, fortæller social- og indenrigsminister Astrid Krag.

»Vi ser desværre næsten en fordobling i antallet af henvendelser til krisecentrene. Det er velkendt, at i pressede situationer - som den vi står i nu - vokser konflikterne i nogle af de familier, der er pressede i forvejen«.

»Pladserne bliver oprettet som akutpladser, som vil stå åbne for kvinder og kvinder med børn, der måtte søge væk fra vold«, siger Astrid Krag.

De ekstra pladser finansieres med 11 millioner kroner. Midlerne fremrykkes fra finansloven for 2020. Aftalen om pladserne er indgået mellem Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

»At vi nu åbner 55 akutte pladser på krisecentrene, ændrer ikke ved, at vi har afsat penge på finansloven til at oprette flere varige pladser«.

»Det arbejde vil vi fortsætte med. Men vi fremrykker nu nogle af midlerne til hurtigt at få nogle midlertidige pladser op at stå«, siger Astrid Krag.

Nødpladserne oprettes på udvalgte krisecentre i København, Kolding, Odense, Holstebro og Aarhus. Centrene er blevet udvalgt efter en tæt dialog med sektoren, forklarer ministeren.

»Pladserne er til kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet«.

»Mange af kvinderne har børn med. Og derfor har vi valgt at etablere pladserne på centre, der har faglig ekspertise til at tage sig af kvinder og ikke mindst børn, der flygter fra voldsramte hjem«, siger Astrid Krag.

På finansloven for 2020 blev der afsat 55 millioner kroner i år til blandt andet flere varige pladser på kvindekrisecentre.

Herefter afsættes 75 millioner kroner årligt til centrene.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…