Der vil gå nogen dage, før det er afgjort, om og hvordan ledig laboratoriekapacitet på landets universiteter kan bruges til at teste flere danskere for coronavirus.
Onsdag mødtes repræsentanter for universiteterne med Danske Regioner. Professor Morten Petersen fra Biologisk Institut på Københavns Universitet var blandt deltagerne.
»Universiteterne har en konstruktiv og åben dialog med regionerne og Statens Serum Institut. Den fortsætter vi de kommende dage«, sagde Morten Petersen efter mødet.
På onsdagens pressemøde sagde Sundhedsstyrelsens centerchef for planlægning, Helene Probst, også, at større testkapacitet er vigtig.
Heunicke langer ud efter myndighederne: I burde have været bedre forberedt»Vi var ret kede af, at der opstod problemer med testkapaciteten i sidste uge. Mange har meldt sig på banen, herunder universiteterne. Det arbejder vi stenhårdt på at afklare«, siger Helene Probst.
I forbindelse med opdatering af Sundhedsstyrelsens retningslinje oplyste styrelsen onsdag aften, at ambitionen er at der kan laves 5000 coronatest om dagen. Tallet svarer til testniveauet i Norge, oplyste Helene Probst til Ritzau. Indtil videre har det danske sundhedsvæsen testet mellem cirka 500 og 1800 danskere per dag.
Prioriteringslist ved mangel
I de nye retningslinjer fremgår det, at voksne med moderate til svære symptomer skal henvises til en Covid-19-vurderingsenhed på et sygehus efter telefonisk kontakt.
De særligt sårbare personer - blandt andet ældre over 80 år - med lette til moderate symptomer kan også henvises til en vurderingsenhed ud fra et forsigtighedsprincip, fremgår det af retningslinjerne.
Ved mistanke om smittespredning på plejecentre, ældreboliger og i Kriminalforsorgens institutioner og lignende steder kan borgerne nu henvises til vurdering og eventuel test.
Samtidig har Sundhedsstyrelsen lavet en prioriteringsliste, der skal følges, så længe test-kapaciteten ikke er tilstrækkelig. Patienter, der indlægges eller allerede er indlagt, skal testes først.
Dernæst skal sundhedsvæsenet prioritere udbrudshåndtering på eksempelvis plejecentre eller bosteder. Tredjeprioritet har særligt sårbare personer, herunder ældre patienter over 80 år. Medarbejdere i kritiske funktioner, ’der ikke umiddelbart kan erstattes’, er den sidste prioriterede gruppe.
WHOs rådgivning skal vurderes i forhold til danske forhold
Samtidig opfordrer en række eksperter fra både universiteter, hospitaler og medicoindustrien i et åbent brev til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til, at myndighederne og Sundhedsministeriet hurtigst muligt gør brug af ledig laboratoriekapacitet.
De 28 professorer, forskningsledere og lektorer peger på, at deres laboratorier kan løse kapacitetsproblemerne i regionernes testsystem. Her er man blandt andet stødt på flaskehalsproblemer med leverancer af testudstyr, der passer til de store fuldautomatiske testmaskiner.
Bliv klogere: Sådan foregår en test for corona»Disse laboratorier (universitets-, forsknings- og industrilaboratorier, red.) bruger ikke de samme færdigblandede testkits som hospitalernes fuldautomatiske maskiner, men gør i stedet brug af reagenser, der er almindelige lagervarer«, hedder det i henvendelsen til ministeren.
Mens der arbejdes på flere fronter for at udvide testkapaciteten, fastholdt Helene Probst på pressemødet onsdag, at man ikke entydigt kan fortolke WHO’s anbefaling af, at der skal testes i størst muligt omfang på samme måde i lande med meget forskellige sundhedssystemer.
WHO advarer imod, at Danmark vil være lukket ned i længere tid end ellers, hvis der ikke testes så bredt som overhovedet muligt. Smittekæderne skal brydes ved at sætte ind, hvor smitten er, i stedet for at sætte ind mod noget, som er usynligt, er analysen. Ellers fortsætter problemet, når Danmark åbner samfundet igen.
»Vi kigger på det. Men man skal tage nogle forbehold for WHO’s anbefalinger. Det, man kan gøre i forhold til den danske befolkning, som er højt uddannet, er ikke nødvendigvis det samme, man kan gøre i andre lande «.
fortsæt med at læse
