Danmark er lukket ned, og vi bør holde os hjemme. Det betyder, at vi er adskilt fra familie og venner, og den isolation bekymrer især ældre danskere. Det viser de første resultater af et nyt forskningsprojekt på Københavns Universitet.
»I et sundhedsmæssigt perspektiv giver den stærke isolation, vi har valgt herhjemme, god mening, men den har også konsekvenser, kan vi se i tallene«, siger professor Naja Hulvej Rod, som er leder af afdeling for epidemiologi og står i spidsen for projektet.
Vær med i kampen mod corona: Sådan hjælper du forskerneForskningsprojektet skal dokumentere helbredsmæssige effekter af de politiske virkemidler, der bliver brugt for at inddæmme coronasmitten. I tørre tal er det lige knap 60 procent af de ældre over 65 år, som angiver, at det, at de ikke kan se familie og venner, bekymrer dem under coronakrisen. Til sammenligning gælder det kun under halvdelen af familier med børn.
Ikke meget tilbage af hverdagen
I Ældre Sagen forklarer ensomhedskonsulent David Vincent Nielsen, at mange ældre mere konsekvent end andre befolkningsgrupper er blevet hjemme, fordi myndighedernes råd har understreget, at ældre er særligt i fare for at udvikle alvorlige symptomer, hvis de bliver smittet. Dertil kommer, at 430.000 ældre over 65 år bor alene. Mange ældre lever normalt et aktivt liv, men alle aktiviteter er aflyst.
»Andre voksne arbejder hjemmefra, og børn får fjernundervisning, så selv om det er en mærkelig situation, så er hverdagsstrukturen bevaret. Ældre derimod har fået revet deres almindelige aktivitetsniveau væk, og oveni kan de ikke se venner og bekendte, så det er en større omvæltning, hvor der ikke er ret meget tilbage af en almindelige hverdag«.
David Vincent Nielsen forklarer, at de nye tal er særligt interessante, hvis man ser på ensomhed blandt ældre generelt. Modsat hvad mange tror, så viser forskning, at gruppen mellem 65-79 år, som udgør tre fjerdedele af alle ældre over 65 år, er den aldersgruppe i befolkningen, som føler sig mindst ensomme.
»Derfor understreger de ny tal, at de ældre er i en meget speciel situation nu«.
Ældre Sagen har siden sidste mandag efterlyst telefonvenner. Både folk, som gerne vil ringe ud, og nogle, som har lyst til at få et opkald. I løbet af en uge har over 1.000 meldt sig til.
Første del af Københavns Universitets undersøgelse bygger på to runder af interview foretaget af Epinion af tre grupper med 200 personer i hver. Det er henholdsvis børnefamilier, ældre over 65 år og en gruppe, som afspejler befolkningen generelt. Senere vil også kronisk syge specifikt blive spurgt. Disse interview bliver foretaget hver tredje dag.
33-årige Rikke er syg af kræft: »Jeg er nødt til at gøre, hvad der står i min magt for ikke at blive smittet«Forskerne beder os om hjælp
Resultaterne er ikke fuldt repræsentative, for der er tale om de allerførste spæde resultater af en ny slags forskningsprojekt, et såkaldt citizen science-projekt. Begrebet opstod i 1990’erne og blev blandt andet betegnelsen, når forskere bad amatørornitologer om hjælp til at spotte sjældne fugle. I dag bliver det brugt bredere til at indsamle datamængder, som det vil være langsommeligt eller omkostningstungt at få fat på uden befolkningens aktive deltagelse.
»Vi beder befolkningen være med til at samle data ind, mens vi er i krisen for bedre at forstå, hvad der sker. Vi giver til gengæld løbende tilbagemeldinger, så vi med det samme kan få gang i debatten og blive klogere allerede nu«, siger Naja Hulvej Rod fra Københavns Universitet.
Forskerne vil blandt andet undersøge, hvordan danskernes mentale helbred udvikler sig, og hvordan vi håndterer krisen.
I England har lektor Daisy Fancourt, som forsker i adfærd og helbred på University College London, stor erfaring med citizen science. Hun har blandt andet i samarbejde med BBC gennemført et forskningsprojekt om sammenhængen mellem kunstnerisk udfoldelse og psykisk helbred.
»Ved at række ud til befolkningen får vi langt flere besvarelser og får fat i grupper, som vi ikke ville få fat i ved almindelige repræsentative undersøgelser«, forklarer Daisy Fancourt.
Det kan eksempelvis være personer med en lav indkomst eller personer med handikap eller sygdom, som normalt ville være underrepræsenterede. Daisy Fancourt og hendes kolleger er også i gang med et citizen science-projekt om mentale følger af corona, og hun forklarer, at det kan give indsigt i, eksempelvis hvordan social isolation opleves af sårbare grupper. På den første uge har projektet fået 40.000 besvarelser.
Intensivsygeplejerske på Hvidovre: Alt er forandret. Forudsigeligheden er væk»Vi vil have nye data hver uge, og vi venter ikke seks måneder med at publicere, for det, vi finder ud af, er allerede nu værdifuldt for regeringen og for civilsamfundet. For den enkelte er det vigtigt at vide, at de kan gøre noget, og ved at deltage og svare på spørgeskemaet er de med i kampen mod covid-19«, siger Daisy Fancourt.
Herhjemme kan alle danskere også hjælpe forskerne og gøre os klogere, mens vi står i krisen. I første omgang ved at svare på et spørgeskema, som ligger på projektets hjemmeside. Politiken indgår i et samarbejde med forskerne fra Københavns Universitet og skriver undervejs om resultaterne.
fortsæt med at læse
