Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mathias Svold
Foto: Mathias Svold

Skyhøje ledighedstal kan være endnu værre: Cepos frygter 100.000 flere ledige

Økonomer frygter mørketal. Lange opsigelsesvarsler gør, at mange fyrede ikke optræder i statistikken endnu.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Coronakrisen har på få uger sendt antallet af tilmeldte ledige i Danmark på himmelflugt. Men tallene dækker kun over de personer, der har meldt sig ledige hos myndighederne. Langt flere kan være på vej, når kalenderen runder den første.

For ansatte, der har et opsigelsesvarsel, vil normalt først melde sig ledige, når det er udløbet. Og dermed vil en stor mængde opsagte endnu ikke have meldt sig i statistikken.

»Der er desværre en betydelig risiko for, at der er et stort mørketal. For rigtigt mange lønmodtagere har et opsigelsesvarsel på en måned eller tre måneder«.

»Så der er desværre en risiko for, at der kommer en ketchupeffekt omkring 1. maj, hvor de begynder at tælle med i statistikken. Og igen omkring 1. juli«, siger cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen.

Den holdning deles at cheføkonom hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted.

»Der er en del mennesker, der har længere opsigelsesvarsler og ikke bare kan blive fyret fra den ene dag til den anden. Det betyder, at der godt kan vente os en andenbølge af ledige, som vi ikke har set endnu«, siger han.

Ingen af de to økonomer vil sætte tal på, hvor stor de vurderer effekten til være. Men begge mener, at ledigheden vil stige til situationen efter finanskrisen – måske endda værre.

Frygter stigning på 100.000 ledige

Her steg bruttoledigheden – antallet af jobparate 16-64-årige, der modtager understøttelse eller uddannelseshjælp – fra 58.809 i juli 2008 til 175.185 i januar 2013 ifølge Danmarks Statistik. En stigning på 116.676 personer.

Siden 9. marts har netto 42.178 meldt sig ledige under coronakrisen. Ved udgangen af februar var der 103.900 bruttoledige.

»Det vil ikke komme bag på mig, hvis vi også ser en stigning på over 100.000 bruttoledige under denne her krise«, siger Mads Lundby Hansen.

Hvor stort tallet bliver vil have en effekt på, hvor hurtigt Danmark kommer ud af krisen. Groft sagt er de to motorer i dansk økonomi den indenlandske efterspørgsel og så eksport. Jo flere ledige, desto dårligere vil det gå for førstnævnte.

»Det er klart, at jo mere arbejdsløsheden når at stige, jo sværere bliver det at få gang i økonomien igen, fordi folk vil blive nervøse og forsigtige med at bruge penge«, sige Erik Bjørsted.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden