104-årige Rigmor Kristoffersen levede under den spanske syge. Hun mistede tre søskende til sygdomme, de ville have overlevet i dag, og hun var bekymret for sine egne børn i 1930’erne og 1940’erne. Alligevel tror hun på, at der også kommer noget godt ud af svære tider: Folk bliver opfindsomme og hjælpsomme.

104-årige Rigmor Kristoffersen har prøvet det før: »Vi var meget bange for smitsomme sygdomme, og vi indrettede os virkelig efter dem«

Rigmor Kristoffer som 11-årig, fotograferet sammen med sine to overlevende søskende, Henning til venstre, han er nu 96 og Grete til højre. Hun døde som 94 årig. Foto: Privatfoto
Rigmor Kristoffer som 11-årig, fotograferet sammen med sine to overlevende søskende, Henning til venstre, han er nu 96 og Grete til højre. Hun døde som 94 årig. Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Måske er det værste ved coronaen for alle os, der føler os raske, magtesløsheden. At der ikke er noget at gøre. Ud over at vaske hænder og gøre ingenting. Vi er så vant til, at sygdomme kan behandles eller helt undgås. Vacciner, penicillin, operationer. Hovedpine, høfeber, lungebetændelse. Nogen gør noget. Nu. Giv mig en tid, en skanning, en recept.​

Men corona kan ikke ordnes. Og selv om det er svært at forstå, når man er vokset op i den moderne medicins beskyttende skygge, er det ikke et nyt livsvilkår: Det er et gammelt, der er vendt tilbage. Hvor kun håndvask, håb og isolation er kuren mod en sygdom, der kan slå ihjel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her