Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Medlemmer strømmer til Facebook-gruppe: 'Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19'

Siden klokken 21.30 i går aftes har ny Facebook-gruppe fået over 21.000 medlemmer. Administratoren af gruppen mener, at regeringens nye åbningsplan er et stort selvmål.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringens nye plan om at åbne for de mindste klassetrin fra 0.-5. samt vuggestuer og børnehaver har ført til mange reaktioner landet over.

Sandra Andersen, mor til to piger på henholdsvis fem og ni år, så gårsdagens pressemøde og tog herefter beslutningen om at oprette en Facebook-gruppe for alle bekymrede forældre.

»Jeg tabte kæben og tænkte, at de ikke kunne mene det alvorligt. Det var en kæmpe mavepuster, og det er et kæmpe selvmål af regeringen«, siger hun.

Indtil i går har hun været fan af regeringens måde at tackle coronakrisen på. Men det er slut nu.

»Jeg sidder med følelsen af, at børnene er forsøgskaniner, fordi vi ikke kender til virusset, og det udvikler sig hele tiden til den negative side, så derfor er det helt vanvittigt at sende de mindste ud først, som ikke kan forstå retningslinjerne«, siger hun.

Facebook-gruppen ’Mit barn skal ikke være forsøgskanin for covid-19’ gik i luften i går klokken 21.30. Og tirsdag eftermiddag har gruppen mere end 21.000 medlemmer.

»Jeg kunne på Facebook se, at mange af mine Facebook-venner var lige så bekymrede som jeg. Og jeg er typen, der råber højt, hvis der er noget, der ikke passer mig. Så jeg var nødt til at lave en gruppe, hvor man kunne dele sine frustrationer over åbningsplanen«, siger Sandra Andersen og fortæller, at hun er bekymret, fordi børn er store smittespredere, som kan være syge med corona uden at vide det.

På pressemødet mandag aften lød det ellers fra faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, at han har »rimelig meget ro i maven«, i forhold til at børn nu skal være sammen i skoler og daginstitutioner. Der er nemlig langt færre børn end voksne, der bliver testet positivt for coronavirus, og samtidig bliver børn ikke særligt syge.

»Det er kun 1,8 procent af børn, der er fundet positiv, mens det svinger 10 til 11 procent for voksne. Derfor har vi ikke så stor bekymring for børn«, sagde Kåre Mølbak.

Regeringens plan har ligeledes opbakning fra sundhedsstyrelsens tidligere direktør Else Smith, der sent i aftes kaldte det en god ide at starte med de små børn.

»Hos dem er smitten ikke særlig udbredt, og de binder lige nu forældrene, der skal passe dem hjemme. Det er derfor logisk, at daginstitutionerne og skolerne er de første steder, man åbner. Jeg håber, det kan frigive noget arbejdstid til forældrene«, sagde hun til Politiken.

I Sandra Andersens nyoprettede Facebook-gruppe er der også både forældre, der er for og imod regeringens plan.

»Der er kommet mere end 1.000 nye medlemmer i timen. Indtil i morges var det mest bekymrede folk lige som mig selv, men nu er der kommet flere hatere til, som kritiserer mig og gruppen«, siger Sandra Andersen.

Hun har modtaget 160 anmeldelser fra gruppemedlemmerne, der har oplevet en hadefuld retorik, og nu har hun været nødt til at opgive at svare på de mange henvendelser, hun modtager.

»Mit budskab er at fortælle, at uanset hvordan udspillet vil se ud, beholder jeg mine børn hjemme. Og de mange tilmeldte i gruppen og jeg vil gerne sprede budskabet om, at vi er bekymrede«, siger hun.

Sandra Andersen ved ikke, om gruppen kan gøre en forskel, men hun håber, at regeringen kigger med i gruppen.

»Jeg har et håb om, at det kan flytte deres beslutning«, siger hun.

Bekymret mor: Mine alarmklokker ringede

Lisbeth Laursen er et af medlemmerne i Facebook-gruppen. Hun har en søn på et år, som går i vuggestue, og en pige på snart tre, som skal starte i børnehave, samt en steddatter på ti år i fjerde klasse.

Hun har ikke planer om at sende sine børn i de forskellige institutioner og er en af dem med mulighed for at passe børnene hjemmefra.

»Helt ærlig havde jeg ikke forventet, at hun meldte noget ud så tidligt, så mine alarmklokker gik bare i gang i går under pressemødet. Jeg fik paraderne op med det samme«, siger hun og fortæller, at hun tager det faglige grundlag for beslutningen med et gran salt.

»Jeg kan ikke lade være med at tænke, at sundhedsmyndighederne vel ikke kan vurdere noget, når de ikke kender udfaldet. Ingen ved, hvad der kommer til at ske, og der har været meldinger om, at børn ikke rammes så hårdt, så derfor kan de være tikkende bomber, der render rundt og smitter, uden man ved det«, siger hun.

Også Anders Bockhahn er en af de bekymrede forældre, som har tilmeldt sig Facebook-gruppen.

Han har to sønner. En på syv år, som går i 0. klasse, og en på fire, som går i børnehave.

»Mine sønner skal formentlig ikke starte igen efter påske, men det kræver, at vi kan få det hele til at gå op herhjemme«, siger han.

Han overvejer, om han skal holde sine børn hjemme til efter sommerferien, da han frygter, at smitten vil toppe om en måned, hvis børnene render rundt og smitter hinanden.

»Man sender børn ud i noget, man ikke ved noget om. Dem med det længste liv foran sig. Og jeg er bange, fordi ingen kender til virussen, og ingen ved, hvad der vil ske. Så jeg har svært ved at læne mig op ad evidens, når det går så stærkt med virussen, at der ingen evidens er«, siger han og fortæller, at han havde haft et håb om, at børnene snart kunne se sine bedsteforældre igen, men at det nu må vente længe endnu.

»At blive smittet med noget, man ikke ved, hvad er, er skræmmende i et vildt omfang. Og det er urealistisk at tro, at man kan holde børnene fra hinanden, for på vores gåture har vi skullet holde fast i børnene, for at de ikke gik over til deres venner, når vi mødte dem«, siger han.

Annonce

Skleroseramt mor: Jeg sender mit barn ned i en coronabombe

Sabrina Juul Jacobsen har drengen Elvis på 15 måneder, som går i vuggestue, og Benjamin på ni år, som går i tredje klasse.

Hun har sklerose og tager immundæmpende medicin og arbejder samtidig på et plejecenter med mange ældre. Derfor drejer hendes bekymring sig ikke kun om hendes børn.

»Jeg er ikke så bange for mig selv, men de ældre mennesker, jeg passer, har en stor plads i mit hjerte, så jeg er nok mest bekymret for, at de ældre kommer i smitterisiko. For nu sender jeg mit barn ned i en coronabombe«, siger hun.

Hun har brugt alle ferie- og fridage på at passe sine børn hjemme, men nu er der ikke mere at tage af.

»Som mor er jeg usikker på, hvad jeg skal stille op. Og det har jeg været de sidste tre uger, og det har været voldsomt nok, for alt har været usikkert. Det virker som om, at alle handler lidt i blinde«, siger Sabrina Juul Jacobsen.

Fordi hendes mindste søn, Elvis, ikke kender retningslinjerne, ligesom alle andre børn ikke gør, er hun bange for, at det vil øge smitterisikoen.

»Jeg har sklerose, og derfor gør det mig endnu mere bekymret, da der ingen evidens findes for, hvad der sker, hvis jeg bliver smittet. Og nu må jeg gå på arbejde med en meget større risiko for at smitte de ældre, fordi jeg er nødsaget til at aflevere Elvis«, siger hun og fortsætter:

» I januar sagde sundhedsmyndighederne, at vi ikke skulle være bange. Men nu er vi bange. Og det ansvar, der nu er givet til de mindste børn, kan jeg ikke se, hvordan skulle være et godt træk. De kommer ud til en helt ny verden«.

Administratoren af Facebook-gruppen, Sandra Andersen, undrer sig over, hvorfor man ikke startede med at sende de ældre børn i skole, da de bedre kan forholde sig til retningslinjerne. Og nu kan hun se, at mange deler hendes holdninger på Facebook.

»Jeg har ikke sovet i nat, fordi jeg tænkte, om det var for meget at oprette en gruppe. Men jeg har fulgt min mavefornemmelse hele vejen igennem. Det kan give mig tæsk, men der er også mange, som er bekymrede sammen med mig«, siger hun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden