0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bundlinjen: »Bankerne har været politisk tonedøve under coronakrisen«

Coronakrisens stop for udbytter og tilbagekøb af aktier burde være sket meget tidligere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Med Danske Bank som flagskib lovede bankerne efter hvidvaskskandalen, at de ville vise større samfundsansvar. Det er mindre end halvandet år siden, at bankernes formand, Nordeas topchef Michael Rasmussen, bøjede sig i støvet og kom med en uforbeholden undskyldning. Men nu er bankerne igen på anklagebænken, denne gang for deres ageren under den aktuelle coronakrise med planlagte betalinger af udbytter og aktietilbagekøb.​

Bankerne har været politisk tonedøve under coronakrisen, og det kan koste dem politisk indflydelse, når regningen skal fordeles efter krisen. I kulissen spøger stadig en strafskat på 1,5 milliarder kroner for hvidvaskskandalen. Finans Danmark, bankernes brancheorganisation, har i en fælleserklæring med regeringen lovet, at bankerne vil strække sig langt og støtte krisepolitikken ved at hjælpe de kunder, der er kommet i likviditetsnød på grund af krisen, ikke mindst de mindre og mellemstore virksomheder, som er hårdest ramt.

Flere banker siger, at de hjælper de fleste, men det er et løfte, som uundgåeligt vil skuffe mange virksomheder i nød. Bankerne vil kun hjælpe virksomheder, som klarede sig før krisen, og som har en fremtid efter krisen. Det er selvsagt et skøn, som kan bestrides, men medmindre staten kautionerer, så er det vanskeligt at sænke barrieren for kredit markant, uden at bankerne risikerer store tab.

Regeringen mener, at bankerne kan vise større velvilje, uden at deres finansielle førlighed tager skade. Den mener også, at der er penge til det, især hvis de ikke udbetales til aktionærerne under krisen. Før coronakrisen kritiserede bankerne stærkt, at de skulle reservere milliardbeløb til den såkaldte kontracykliske buffer. Det var et krav fra Danmarks Nationalbank, at der i gode tider skulle spares ekstra op til en krise som den, der nu er kommet. Det mente bankerne ikke var nødvendigt. Nu er de glade for, at regeringen har frigivet penge fra bufferen.

Regeringen er til gengæld meget utilfreds med, at bankerne havde tænkt sig at udbetale udbytter til aktionærerne og fortsætte tilbagekøb af aktier. Ganske vist sker det med udgangspunkt i 2019, men udbetalingen vil finde sted i optakten til, hvad der meget vel kan blive den værste økonomiske krise siden 1930’erne. Der kan meget let blive brug for pengene. I Danske Bank drejer det sig trods alt om et udbytte på 7,3 milliarder kroner. Helt bortset fra politiske og etiske overvejelser, så er det overraskende, at ledelsen i banken ikke mener, at der er en ren forretningsmæssig begrundelse for at holde penge i banken i en national krisesituation.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce